7 sommerfugle der allerede er forsvundet fra Danmark
Dagsommerfuglene er pressede i den danske natur. 34 procent af arterne er enten allerede uddøde eller så truede, at de risikere at forsvinde fra vores natur.Mange sommerfugle har fået dårligere og dårligere vilkår i Danmark. Det har de, fordi deres levesteder forsvinder.
Nogle sommerfugle har brug for bestemte typer af natur for at kunne leve. Det kan være lysåbne skove, våde landskaber eller et varieret udbud af vilde blomstrende urter. Og den slags natur er der kommet mindre og mindre af herhjemme. Vores skov- og naturområder bliver mange steder drænet og intensivt dyrket. Selv vores grøftekanter bliver ofte holdt som kortklippede græsrabatter.
Den danske rødliste har vurderet 76 arter af dagsommerfugle, og det er nedslående læsning. 13 arter af sommerfugle lever slet ikke herhjemme længere. Og yderligere 13 arter er så truede, at der er høj risiko for, at de også vil forsvinde fra den danske natur på kort eller lang sigt. Du kan læse om nogle af dem herunder.
7 eksempler på forsvundne sommerfugle
Enghvidvinge
Vi har haft glæde af denne yndige sommerfugl helt indtil 2003. Enghvidvinge er tidligere registreret flere steder i landet, men var talrig på Bornholm.
Faktisk var den, modsat nogle af nedenstående sommerfugle, ret levedygtig til trods for menneskets dyrkning af skovene. Den opholdt sig nemlig der, hvor træer blev fældet, og der kom lysåbninger i skoven.
Op igennem 1970’erne var der mange enghvidvinger – hvor arten fløj i 100.000-vis i Almindingen på Bornholm. Det var der, fordi der havde været en stor orkan i 1967, som væltede mange træer i skoven. Det betød, at der kom rigtig mange lysninger til den fine sommerfugl.
Ud over lysninger i skoven, så holder enghvidvinge af fugtig jord. Det er desværre en af hovedårsagerne til, at den ikke længere er at finde herhjemme. I Danmark er vi nemlig rigtig gode til at dræne jorden. Når jorden er drænet, er det nemlig lettere at plante f.eks. rødgran i skovene. Rødgran der skal bruges til tømmer.
Perlemorrandøje
Den her lille fine sommerfugl er en smule kræsen. Den lever nemlig kun i lysåbne egekrat. Egekrat opstår, når heden langsomt gror til.
Der var engang en hel del egekrat i Jylland. De forsvandt dog ganske stille og roligt, fordi hederne blev opdyrket, og der ikke længere var dyr, der lavede naturpleje i skovene. Egekrattene forsvandt også, fordi skovene begyndte at blive dyrket mere intensivt.
Da flere og flere lysåbne egekrat forsvandt, så forsvandt den lille perlemorrandøje også.
Til sidst levede den kun ét enkelt sted i udkanten af Hald Egeskov i Midtjylland. Lige der hvor den levede, blev det besluttet, at der skulle laves en cykel- og ridesti.
Alle planlæggerne vidste godt, at det var sommerfuglens sidste levested i Danmark. Desværre vandt cykler og heste over perlemorrandøje, og blev altså sommerfuglens endelige dødstød herhjemme.
Egesommerfugl
Du har måske allerede gættet det, for navnet siger en hel del om denne sommerfugl. Egesommerfuglen er nemlig, præcis ligesom perlemorrandøje, stor fan af egekrat. Den var dog ikke nær så udbredt som perlemorrandøje herhjemme.
Den levede blot seks forskellige steder i Danmark.
Den er sidst registreret i 1992, hvor hele Danmark nok var mere optaget af at fejre Danmarks fodboldssejr i EM.
Egesommerfugl levede primært i Jylland. Dens sidste levested var Hvidding Krat lige mellem Viborg og Hobro.
Egesommerfuglen forsvandt efterhånden som egekrattene blev ryddet, groede til eller forvandlede sig til lukket højstammet skov.
Slåensommerfugl
Ligesom de to foregående sommerfugle, så holder denne sommerfugl også af krat. Dog ikke egekrat, men slåenkrat.
Slåensommerfuglen blev sidst set i Radsted Mose i 1987. Den har levet 16 forskellige steder primært på Lolland og Falster. Desværre er skovene også her blevet dyrket mere og mere intensivt.
De slåenkrat, der fik lov at stå, groede til, fordi der ikke længere var dyr, der gik og nippede til dem. Det er over 30 år siden, at du sidst har kunne møde denne fine sommerfugl herhjemme.
Herorandøje
Den her sommerfugl er en ganske særlig en. Herorandøje, der levede i Danmark, var nemlig en underart. Det eneste sted i verden, hvor lige præcis denne underart af herorandøje levede, var herhjemme i Danmark!
Så den findes ikke længere nogen steder i verden efter, at den er uddød i Danmark.
Den er sidst registreret i Lellinge Frihed ved Køge. Den levede kun få steder på Sjælland.
Den holdt af lysåbne og fugtige steder i skoven – skovenge og skovlysninger. Desværre er de fleste skovenge og skovlysninger blevet plantet til, og jorden er blevet drænet.
Det var grunden til, at herorandøje uddøde i Danmark.
Mnemosyne
En gudesmuk sommerfugl. Det synes dens opdager i hvert fald, da han navngav mnemosyne. Sommerfuglen deler nemlig navn med en græsk gudinde.
Den er sidst registreret i Jægerspris Nordskov i 1961.
Desværre valgte man at plante rødgren på mnemosynes sidste levested i Nordskoven. Det gjorde man, selvom man vidste, at sommerfuglen ynglede i skoven.
Det mest tragiske var, at mnemosyne året forinden var blevet fredet herhjemme. Desværre var fredningen ingen hindring for, at rødgren blev plantet i skoven.
Poppelsommerfugl
Denne sommerfugl var en af Danmarks største dagsommerfugle. Dens vingefang er på hele 7-9 cm.
Poppelsomerfuglens sidste levested herhjemme var i Roden Skov på Lolland. Her levede den indtil 1961.
Den lever på bævreasp, som er en type poppel. Faktisk er bævreasp vores eneste naturligt hjemmehørende poppelart.
Desværre har bævreasp været betragtet som ukrudt i skovbruget. Derfor er den blevet fjernet fra mange danske skove.
Poppelfældning er altså årsagen til, at den store sommerfugls er forsvundet fra Danmark.
Der er dog et lille lyspunkt i denne ellers tragiske fortælling. Poppelsommerfuglen er nemlig en strejfende sommerfugl. Det betyder, at den kan flyve lange distancer.
Den har det fint i Sverige, og kan altså godt finde på at komme på besøg i Danmark. Hvis flere bævreasp fik lov at stå i vores skove, så er der en reel chance for, at den kommer tilbage til landet.
Eksempler på truede sommerfugle
Rødlig perlemorssommerfugl
Den her farverige sommerfugl har de seneste år været i stor tilbagegang i Danmark.
Den er afhængig af skovlysninger og blomsten viol. Desværre har lysåbninger i skoven det med at gro hurtigt til.
Der skal drastiske handlinger til, hvis vi skal redde rødlig perlemorssommerfugl for at uddø herhjemme, mener Flemming Helsing, sommerfugleekspert:
- For at bevare bestanden, så kræver det, at vi giver den kunstigt åndedræt. Det kan f.eks. gøres ved at rydde skovbunden og udså vilde violer, så bestanden kan begynde at vokse igen, forklarer han.
Tidligere levede rødlig perlemorssommerfugl i det meste af Danmark. Nu kan du kun møde den på en håndfuld lokaliteter på Sydsjælland, Lolland og Falster.
- Hvis bestanden boostes, så kan den sprede sig til andre dele af landet igen, men altså kun hvis vi sikrer eller skaber flere og bedre levesteder til den, forklarer Flemming Helsing.
Sortplettet bredpande
Den her smukke sommerfugl er gået drastisk tilbage de seneste år. I dag findes den kun på Lolland-Falster. Hovedårsagen til dens forsvinden er, at der er færre og færre skovlysninger herhjemme. Det kan dog ikke udlukkes, at det ændrede klima også spiller en rolle for sortplettet bredpande:
- Danmark ligger i vestgrænsen af sommerfuglens naturlige udbredelsesområdet. Sortplettet bredpandes tilbagegang er muligvis også klimatisk betinget. Vi har nemlig fået mere fugtige somre og mildere vintre, forklarer Flemming Helsing.
Ifølge eksperten vil det dog efter al sandsynligvis kunne gøre en forskel for sortplettet bredpande, hvis der kom færre nåletræskulturer og flere lysninger i skovene herhjemme.
