Det 153 hektar store område ligger ud til Østersøen med en 2 km lang kystlinje.

I den nordlige ende grænser skoven op til Bøtø Nor, som er en ca. 200 hektar stor lavvandet sø, enge og rørskov, som tidligere er blevet naturgenoprettet. Der skabes dermed over 350 hektar sammenhængende natur.

Bedre natur

- Det er præcist det, naturen har brug for. At få skabt sammenhæng og i øvrigt sikre naturgenoprettelse. Det skal til for at får at skabe levesteder for de arter, der i dag er presset ud af den danske natur, siger Ann Berit Frostholm, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Bøtø er i dag dækket af tætvoksende gran. Men de 153 hektar, som fonden har erhvervet, står nu over for en gennemgribende naturgenopretning.

Græsningsskove

Planen er at skabe et naturområde med åbne overdrevsarealer, lysåben græsningsskov, urørt skov og naturlig hydrologi. Projektet vil også skabe nye levesteder for en række sjældne arter.

Området ligger centralt på trækruten mellem Centraleuropa og Skandinavien og kan derfor også få en vigtig funktion i forhold til fugle og andre trækkende arter. Der yngler havørn i skoven.

Kommunal gevinst

Området, der skal have fritgående kvæg og heste, bliver åbent for offentligheden, så det omkringliggende sommerhusområdes gæster vil også nyde godt af den vilde natur. Især denne detalje begejstrer borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder:

”Der er ingen tvivl om, at det vil blive en helt unik attraktion både for vores mange turister i Marielyst, men også for vores egne borgere, som nu får endnu bedre adgang til vores skønne natur. Det er så positivt det her, og jeg er ikke i tvivl om, at det også vil gavne den lokale økonomi,” siger han i en pressemeddelelse.

Naturgenopretningen af Bøtø tjener som et godt eksempel på den opgave, den danske stat skal i gang med for at få vendt tilbagegangen i biodiversiteten.

alt
Ann Berit Frostholm
Naturpolitisk rådgiver og projektleder
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 19 32 28

Grønt Danmarkskort

Kommunerne skal fremover udpege et Grønt Danmarkskort i kommuneplanen.

Målet er, at kortet giver et samlet overblik over, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden kan planlægges ny natur.

Det er hensigten, at Grønt Danmarkskort - på tværs af kommunegrænser og kommuneplaner - skal vise, hvordan nuværende natur sammen med ny natur skal bindes sammen i ét stort landsdækkende naturnetværk.

Den danske natur bliver således mere robust til gavn for spredning af vilde dyr og planter. Læs mere her

Biodiversitetskonventionen

Det enorme tab af vilde plante- og dyrearter kloden rundt fortsætter, og verden er meget langt fra at nå sine egne mål om at stoppe tabet af natur senest 2020.

Det gælder også Danmark, som kun har nået ét af de 20 internationale naturmål.

Især halter det i Danmark med at bremse tabet af udryddelsestruede arter og koralrev, og det går alt for langsomt med at genoprette tabte naturområder. Læs mere her