Fra dyrket land til den vildeste natur
Tidligere landbrugsjord på Knudshoved Odde er blevet omlagt til natur. Og nu er fugle, frøer og blomster tilbage. Til stor glæde for DN's frivillige som i årtier har kæmpet for naturen i området.Vandhuller, overdrev, skov med gamle træer og kystskrænter. Klyder, viber og præstekraver flokkes forår og sommer på blomstrende enge, hvor ponyer og kvæg græsser året rundt, og i vandhullerne kvækker klokkefrøerne om kap med strandtudser og løgfrøer.
- Der var ekstremt mange blomster i sommer. Der var engelskgræs, hvid okseøje, vild gulerod, slangehoved, rundbælg – en farvepragt uden lige, der varierede smukt hen over året, fortæller Carsten Horup, der er landskabsforvalter og projektleder i Vordingborg Kommune.
Men sådan har det ikke altid været. Ja, det er faktisk ganske nyt, at naturen har fået så frit spil her på Knudshoved Odde. Området er ejet af Rosenfeldt Gods og består i grove træk af tre dele:
Den yderste vestlige tange, der i mange år har været et fredet naturområde. En smal stenvold, kaldet Draget, der forbinder tangen med fastlandet. Det tredje område på 110 hektar, der i årevis er blevet dyrket som konventionelt landbrug.
Men 2019 blev landbrugsjorden omlagt til natur i et stort projekt, der har fået navnet LIFE Clima-Bombina, med støttemidler fra EU’s LIFE-pulje og Miljøstyrelsen i ryggen.
For Knudshoved Odde er ikke bare et attraktivt naturområde, det er også levested for næsten alle arter af Danmarks truede padder, heriblandt klokkefrø, løgfrø, løvfrø og grønbroget tudse.
Men frøernes levesteder på den vestlige tange er truet. Ved højvande bliver Draget nemlig ofte oversvømmet, og området omdannes reelt til en ø, hvilket betyder, at padderne lever meget isoleret. Og ved vinterstorme og højvande bliver klokkefrøernes vandhuller oversvømmet med saltvand, så med tiden vil der derfor blive færre ferske vandhuller, som padderne kan yngle i.
Men det skal LIFE Clima-Bombina rette op på ved at lave klimasikre vandhuller for klokkefrøen og nogle af de andre arter, der lever på højbundsjorden øst for Draget.
- Visionen er at spejle naturen fra den vestlige del over på den østlige del, siger Carsten Horup.
Få vores medlemsmagasin
Denne artikel blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Så meld dig ind i vores forening.
Tryk på pilen for at se flere billeder fra naturområdet på Knudshoved Odde.
Projektet gik i gang i 2019 og slutter i 2023.
- Hele området er blevet omfattet af en tinglysning, der sikrer, at arealerne for evigt er disponeret til natur, siger Carsten Horup.
På arealet går der nu året rundt gallowaykvæg og exmoorponyer.
- Vi vil genskabe det, vi kalder ‘Det Gamle Land’. Det vil sige, som landskabet så ud før år 1800, hvor middelalderlandskabet rummede vandhuller, overdrev og store, spredte egetræer. Danmark er blevet ekstensivt græsset uafbrudt gennem 6.000 år, indtil kongen solgte sine arealer. Ved overgangen til 1800-tallet ændrede man det hele til agerbrug og mørke skove. Og så forsvandt næsten hele vores biodiversitet, siger Peer Ravn.
Han er direktør i konsulentvirksomheden Ravn-Nature og partner i projektet, hvor han sammen med Carsten Horup er daglig projektansvarlig.
- Vi fandt et kort fra 1796, og der kunne vi se alle de vandhuller og vådområder, som vi nu har genetableret. Næsten alle kom helt af sig selv i det øjeblik, vi lukkede to store pumpestationer, siger Peer Ravn.
For siden 1800-tallet er der gjort en masse for at gøre arealet dyrkbart – herunder dræning. Man har desuden fjernet sten fra markerne og fyldt lavningerne op for at kunne dyrke landbrug.
- Vi skal have de naturlige processer i landskabet tilbage. Her er vandet en af de vigtigste. Stenene hører til på de gamle overdrev, og jorden skal fjernes fra lavningerne, så der igen opstår et bakkelandskab, siger Carsten Horup.
- Her i Møllemarken er der dukket omkring seks øer op, siger han og peger ud over et af de genskabte vandområder.
Projektet på Knudshoved Odde
- Området er på 280 hektar og findes vest for Knudsskov, cirka 10 kilometer nordvest for Vordingborg.
- Knudshoved Odde er det vigtigste sted for padder og krybdyr i Danmark med 15 ud af de 17 arter, vi har i landet.
- Projektets navn er LIFE Clima-Bombina (Bombina er klokkefrøens latinske navn).
- Projektets partnere er: Vordingborg Kommune, Miljøstyrelsen Sjælland, Ravn-Nature og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein. Og projektet sker i tæt samarbejde med Rosenfeldt Gods, der ejer arealet.
Den meget sjældne ynglefugl klyden vendte tilbage til området, så snart vådområderne var etableret.
Og det vandområde har den truede fugleart klyden virkelig taget til sig.
- Da vi skulle angive mål for de arter, vi ønskede at beskytte med projektet, var vi ret optimistiske. Vi skrev, at vi forventende 35 ynglepar af klyden, der er en meget sjælden ynglefugl, siger Carsten Horup.
Da vådområdet var etableret i marts 2022, landede de første par få uger efter.
- Og det tiltrak flere og flere. Det er simpelthen blevet årets succes. Vi er nået op på 39 ynglepar. Det er helt vanvittigt. De indtog øerne, var her hele sæsonen og fik lige knap 80 unger på vingerne, siger Carsten Horup begejstret.
Efter æggene var klækket, spredte fuglene sig fra øerne og ud i landskabet, så man kunne observere klyderne fra en afstand af blot 25 meter, hvilket ifølge Carsten Horup er meget usædvanligt.
- Vi har også haft ynglende rødben, præstekrave, viber, svømmeænder og hele paletten af engfugle, siger Carsten Horup.
Oppe på bakkerne har man sat turbo på den botaniske diversitet, da der ville gå meget lang tid, før plantelivet af sig selv blev interessant.
- Vi har høstet frø fra lokale naturarealer, så vi var sikre på kun at udså lokale, hjemmehørende arter. Derudover har vi håndsamlet omkring 40 arter, som er særligt karakteristiske for overdrev. I alt har vi i samarbejde med Rosenfeldt sået 50-60 forskellige arter ud, forklarer Carsten Horup.
Og det resulterede i et blomsterflor uden lige allerede sidste sommer. De blomstrende overdrev vil gavne markfirben og være værtsplanter og føde for en masse insekter.
- LIFE Clima-Bombina-projektet viser, hvordan store naturprojekter kan bidrage til at vende naturkrisen. Det er vi meget glade og stolte over at bidrage til i samarbejde med Rosenfeldt, siger Carsten Horup.
Klokkefrøen har en af sine få danske bestande på Knudshoved Odde.
Men ønsket om at forbedre forholdene for især klokkefrøer på Knudshoved Odde er bestemt ikke nyt.
- I 1980’erne kunne vi se, at klokkefrøen begyndte at få det dårligere, og det var helt indlysende, at der skulle ske noget for at redde bestanden, fortæller Flemming Kruse, der sidder i bestyrelsen for DN Vordingborg og også var med dengang.
I 1952 fik Rosenfeldt Gods fredet 92 hektar på spidsen af Knudshoved Odde. Men DN ønskede at frede et større areal på Knudshoved Odde, som er det areal, der nu er omfattet af projektet, samt den sydlige del af Knudsskov.
- Og i 1987 blev der så rejst en fredningssag, siger Flemming Kruse.
Godset afviste dog en egentlig fredning, men efter en længere dialog indgik Rosenfeldt i 1992 en frivillig, men tinglyst aftale med daværende Storstrøms Amt (senere Vordingborg Kommune) og Danmarks Naturfredningsforening om en naturindsats på sammenlagt 450 hektar af landskabet fra Knudsskov til Knudshoveds spids.
En vigtig del af den frivillige aftale var trepartsmøder mellem Rosenfeldt, kommunen og DN, hvor naturudviklingen er blevet drøftet og indsatser er aftalt. Her har DN bidraget med mange forslag, der siden er blevet realiseret.
- Lokale DN-medlemmer oprettede i år 2000 blandt andet et græsningslav, hvor gallowaykvæg afgræssede nogle af de naturarealer, som LIFE Clima-Bombina dækker i dag, forklarer Flemming Kruse.
Aftalen er i dag afløst af en privat dyreholder, og DN indgår ikke direkte i LIFE Clima-Bombina, men følger med i projektets udvikling og kommer med input.
I 2018 overtog Nicolai Oxholm Tillisch ejerskabet af Rosenfeldt Gods fra sin far, Peter Oxholm Tillisch, og stort set samtidig henvendte Peer Ravn og Carsten Horup sig med idéen om det projekt, der nu er blevet til LIFE Clima-Bombina.
Nicolai Oxholm Tillisch diskuterede det med sin far, og efter flere overvejelser valgte de at gå videre med projektet.
- Jeg syntes, at det gav god mening, og det synes min far også i dag. Det var noget af vores yderste dyrkbare jord, som samtidig kunne kobles på et areal, der allerede har været fredet i lang tid, siger Nicolai Oxholm Tillisch.
Rosenfeldt har i forbindelse med projektet fået en kompensation for driftstabet på jorden, og godset har flyttet landbrugsproduktionen til en anden ejendom. Nicolai Oxholm Tillisch understreger vigtigheden af, at naturprojekter sker ad frivillighedens vej, hvis de skal blive en succes.
- Vi har haft et rigtig godt samarbejde og en god dialog, hvilket har skabt nogle gode fælles løsninger, siger han og tilføjer samtidig, at han bestemt kan anbefale andre lodsejere at deltage i naturprojekter, hvis de kan se sig selv i det.
- Projektet har også tilført vores ejendom en herlighedsværdi. Det er et af de få steder på ejendommen, jeg kan køre hen uden at tænke på økonomi. På markerne kigger jeg altid efter, hvordan afgrøderne står, griner han.
- Herude får jeg lidt mere ro i sindet. Der skal bare rende lidt køer og heste rundt, så er alt godt, slutter Nicolai Oxholm Tillisch.
Artiklen er skrevet af Julie Søgaard og udgivet i vores medlemsblad Natur og Miljø.
