I et 2500 hektar stort område vest for Varde by ligger et ådalslandskab, der flankeret af bakker og flere mindre ådale omkring de tilløbende vandløb ligner scenen fra et idyllisk H.C. Andersen-eventyr.

Et naturområde, man i 1997 måtte indse var forvandlet til tørre marker af årtiers intensiv landbrug. Engsnarren, der engang havde boltret sig i ådalens høje græs, var ikke længere at høre.

Noget skulle gøres.

Operation Engsnarre

Men i stedet for at købe eller frede området for at sikre en grundig naturgenopretning, valgte Skov- og Naturstyrelsen i stedet en midlertidig aftale med landmændene, der ejer ådalen.

For at få engsnarren tilbage skulle landmændene holde ploven og sprøjten fra engen og acceptere en vådere natur. Til gengæld ville de få en årlig kompensation de næste 20 år. Projektet blev kaldt Operation Engsnarre.

Og nu, næsten 200 millioner kroner fattigere, er Operation Engsnarre ved at nå sin afslutning. Men ingen kan få øje på hverken frodigere natur eller ynglende fugle, og både politikere, lodsejere og skatteborgerne spørger sig selv, om pengene er spildt.

Kunne have købt området tre gange

Operation Engsnarre er landets hidtil næstdyreste naturprojekt, kun overgået af genopretningen af Skjern Å.

Som kompensation for ikke at dyrke arealet fik de 250 lodsejere hver 3275 kroner per hektar om året de kommende 20 år. En såkaldt MVJ-ordning, hovedsagligt finansieret af EU. Et beløb, der altså snart løber op i omegnen af 200 millioner kroner.

For samme sum kunne staten havde købt de 2488 hektar. Tre gange.

Dengang var jorden nemlig 20.000-30.000 kroner værd per hektar, og en samlet pris på de 2488 hektar ville være godt 62 millioner. Hektarprisen er hentet fra Den Offentlige Informationsserver (se faktaboks).

At købe Varde Ådal var netop noget, den daværende præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul-Henrik Harritz, foreslog dengang:

- Det er en underlig bagvendt måde at beskytte naturen på. Samfundsøkonomisk er det langt bedre at opkøbe jorden eller naturfrede den, sagde Poul-Henrik Harritz til avisen Ingeniøren.

Projektet blev aldrig evalueret

Debatten om projektet er blusset op, efter det gik op for Varde og Esbjerg Kommuner, at de formentlig skylder en kæmpe millionerstatning til lodsejerne. Varde Ådal er nemlig blevet et Natura2000-område, som nedsætter jordens værdi for ejerne: De landmænd, der ellers nu havde planer om at intensivere landbruget.

Projektet bliver altså dyrere og dyrere, men er aldrig blevet evalueret, og har ikke været overvåget siden 2006, hvor amterne blev nedlagt.

Kjeld Hansen er miljøjournalist og har netop udgivet bogen ’Det Store Svigt’, der giver flere eksempler på dyre MVJ-projekter, der ikke er blevet evalueret. I alt 2,4 milliarder har staten de seneste 23 år brugt på MVJ, og ikke et eneste projekt har været evalueret. Det har Kjeld Hansen fået bekræftet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i januar i år.

- Man har postet milliarder af kroner i projekter som dette uden at skatteborgerne ved, om det overhovedet giver mening. Og i Varde Ådals tilfælde kan man ikke pege på en eneste frø, fugl eller insekt, som har fået bedre forhold siden 1997. Det er ikke kun umoralsk pengespild, men også skjult landbrugsstøtte, siger Kjeld Hansen.

Sprang over, hvor gærdet var lavest

Projektets tiltag var blandt andet at hæve vandstanden til gavn for fuglene, samt kun at slå græsset sidst på sommeren i stedet for om foråret som hidtil, for så kunne fuglene nå at yngle. Helt centralt var det, at landmændene skulle stoppe deres græspilleproduktion og lade området afgræsse med husdyr.

alt
Merete Vigen Hansen
Hovedbestyrelsesmedlem

Fakta: Operation Engsnarre

  • Operation Engsnarre blev oprettet i 1997 på initiativ af landmændene, Ribe Amt og den nuværende Naturstyrelse.
  • De indgik en aftale om, at lodsejerne de næste to årtier skulle undlade at sprøjte og gøde området og tage forskellige hensyn, for eksempel først at slå engene efter Sankt Hans. Til gengæld fik de hver 3275 kroner per hektar om året, hvor hovedparten er betalt af EU.
  • Operations Engsnarres hovedmål var at skabe bedre ynglemuligheder for fugle som stor kobbersneppe, engsnarre, brushane, rødben, vibe og lignende.
  • Nu 20 år efter at Operation Engsnarre blev sat i værk, begynder de første aftaler med landmændene at udløbe. Og så kan både Varde og Esbjerg Kommuner forvente massive erstatningskrav fra landmændene, da de ikke som lovet får lov til at drive engene som før. Ganske enkelt fordi lovgivningen er ændret, og området er blevet Natura2000. For Varde Kommune forventes der en erstatning på omkring 60-80 millioner kroner, for Esbjerg 30-40 millioner kroner.

Varde Ådal kunne være købt

Ifølge Den Offentlige Informationsserver (OIS) var hektarprisen i Varde Ådal i 1997 20.000-30.000 kroner. Hvis man går ud fra 25.000 kroner og ganger det med 2488 hektarer giver det 62 millioner kroner, altså tre gange så lidt, som staten og EU har brugt på kompensation til landmænd. I dag er hektarprisen omkring 100.000 kroner.

Men lodsejerne havde praktiske problemer med at få nok kreaturer til Varde Ådal, så myndighederne gav lov til at slå engene med maskiner. Hvilket gør levestederne ringere for både insekter og fugle.

-Sådan var det hele vejen igennem. Hvis noget ikke lige kunne lade sig gøre, så tog myndighederne den nemmeste løsning uden at tænke på, at det var komplet modsat det naturhensyn, de påstod at tage, siger Kjeld Hansen, der påpeger, at projektet aldrig skulle være til gavn for naturen, men for landmændene.

Vi må ikke spilde flere skattekroner

I sin tid kom initiativet til aftalen da også fra landmændene selv, og projektet hed i virkeligheden ’Landbrugs- og Miljøprojektet i Varde Ådal og engene omkring Ho Bugt’. Det mener Merete Vigen Hansen, der er formand for den lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening, er meget sigende.

-På den måde blev det er projekt, som ikke var til gavn for naturen, men mest til gavn for dem, der modtog hektarstøtten, siger Merete Vigen Hansen, og fortsætter:

-Mit spørgsmål er, om skatteborgerne snart skal have noget natur for pengene? Det er internationalt beskyttet natur, så nu må ambitionsniveauet sættes op hos myndighederne, så endnu flere skattekroner ikke går til spilde. Det er vigtigt at vi lærer af denne sag, det skylder vi både naturen, os selv og vores efterkommere.