Klimarådet: Sådan redder vi både vandmiljø, biodiversitet og klima på en gang
Hvis en tredjedel af landbrugsarealet omlægges til skov og natur, så kan Danmark nå mål for både natur, vandmiljø og klima, fastslår Klimarådet i ny rapport.Regeringens egen grønne rådgiver – Klimarådet – kommer nu med en længe ventet rapport. Den konkluderer, at hvis Danmark vælger at gennemføre politik, der sikrer, at Danmark lever op til EU's mål om 30 procent beskyttet natur og målsætningerne i vandrammedirektivet om et rent vandmiljø, så vil det samtidig reducere CO2-udledningerne fra landbruget med næsten 7 mio. tons.
Det vil kræve, at landbrugsarealet reduceres med omtrent en tredjedel. Det svarer til 760.000 hektar, eller omtrent Sjællands areal.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, glæder sig over den nye rapport.
- Jeg er rigtig glad for, at regeringens egen rådgiver Klimarådet nu siger klokkeklart, at vi netop kan løse udfordringerne med både klima, natur og vandmiljø langt bedre og billigere ved at tænke indsatserne sammen. Fællesnævneren for løsningen på alle de problemer er, at vi bruger vores areal klogere end i dag – og omlægger arealanvendelse på store arealer fra landbrug til skov, natur og vådområder, siger Maria Reumert Gjerding
Et nyt landbrug er løsningen
Vores fjorde er ramt af iltsvind, og naturen er i tilbagegang. Der er pesticidrester i vores drikkevandsboringer, og klimaforandringer giver mere ekstremt vejr. Naturen kan ikke holde til det landbrug, som lige nu fylder 60 % af Danmarks areal.
Vi har brug for et nyt landbrug, som kan producere fødevarer - i samspil med en rig og robust natur. Skriv under på visionen for et nyt landbrug!
Indsatser må samtænkes i grøn trepart
Klimarådet opstiller i deres nye arealanalyse tre scenarier for en ændret arealanvendelse, og hvad det vil betyde for landbrugets udledningen af klimagasser. Vælger man blot at fokusere på arealomlægning, der kan nedbringe landbrugets CO2-udledning, så vil det ikke give de store effekter for vandmiljøet og biodiversiteten. Men vælger man omvendt at fokusere på at løse udfordringerne med biodiversitet og vandmiljø, så vil det samtidig nedbringe landbrugets CO2-udledning med godt 7 mio. tons.
Regeringen har i allerede meldt ud, at man har et mål om at etablere 250.000 hektar ny skov i Danmark, og man har et mål om udtagning af minimum 100.000 hektar lavbundsjord i 2030. Udbygningen af vedvarende energi kræver 40.000 hektar. Så processen med løse landbrugets klimaudfordringer med arealomlægning er allerede i gang.
Klimarådets rapport understreger vigtigheden i at gennemføre omlægningen ud fra kvælstof- og biodiversitetshensyn, mener præsidenten:
- Lige nu deltager vi i forhandlingerne om en CO2-afgift på landbrug og fremtidens arealanvendelse i den grønne trepart. Her understøtter rådets anbefaling vores hovedpointe om at samtænke de grønne indsatser, hvor netop omlægning af landbrugsareal sammen med en CO2-afgift skal være motoren i omstillingen af landbruget. Og hvor hensynet til biodiversitet og vandmiljø skal stå helt centralt for omlægning af areal og etablering af skov, siger Maria Reumert Gjerding.
Landbruget er nøglen
Rapporten viser en ny retning for arealanvendelsen i Danmark, hvor landbruget får en hovedrolle i at realisere omstillingen som fremtidens arealforvalter, mener Maria Reumert Gjerding.
- Klimarådets rapport viser tydeligt, at der skal ske store ting på Danmarks arealer, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Her kommer landbruget – og landbrugerne – til at spille en hovedrolle som fremtidens arealforvaltere. Der skal etableres skov og nye græsningsarealer. Lavbundsjorde skal vådlægges. Og der har landbrugerne i dag kompetencerne - med arealforvaltning og dyrehold - som skal til for at nå vores mål om biodiversitet og et godt vandmiljø. Og den nye rolle skal vi som samfund selvfølgelig understøtte, forklarer præsidenten.
Ifølge rapporten fra Klimarådet vil de økonomiske omkostninger for at gennemføre en arealomlægning, som vil bringe Danmark i mål med biodiversitetsmål, vandrammedirektiv og klimamålsætningerne, være 2,8 mia. årligt i form af mistede indtægter, hvilket er relativt lidt når man ser på de mange gevinster, som det vil betyde for natur, klima og miljø.
Rapporten kan læses her på Klimarådets hjemmeside.
