Lige nu er der forhandlinger om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

- Forhandlingerne er en gylden mulighed for at løse landbrugets udfordringer – i samarbejde med landbrugerne. Vi skal i fællesskab kigge på alle udfordringerne med det nuværende landbrug og løse dem smart på én gang, siger Maria Reumert Gjerding og uddyber:

- Nu har vi chancen for at forme et nyt dansk landbrug, som kan skabe fødevarer i samspil med en rig og robust natur. Griber vi muligheden, kan landbruget blive en helt central del af løsningen på den grønne krise.

Et nyt landbrug er løsningen

Vores fjorde er ramt af iltsvind, og naturen er i tilbagegang. Der er pesticidrester i vores drikkevandsboringer, og klimaforandringer giver mere ekstremt vejr. Naturen kan ikke holde til det landbrug, som lige nu fylder 60 procent af Danmarks areal.

Det er årtiers politisk berøringsangst, som har skabt et landbrug, der er vokset langt ud over naturens grænser. Vi har brug for et nyt landbrug, som kan producere fødevarer - i samspil med en rig og robust natur.

Støt visionen for et nyt landbrug:

Danmark står midt i en grøn krise

Danmark er verdens næstmest opdyrkede land, og ingen har flere svin per indbygger, end vi har herhjemme. Politikerne har givet landbruget lov til at vokse sig så stort og forurenende, at naturen, miljøet og klimaet lider under det.

- Vi står midt i en grøn krise, og sidste år så vi, hvor galt det går, når vi ikke respekterer naturens grænser. For at løse krisen bliver vi simpelthen nødt til at gentænke vores fødevareproduktion. Vi har brug for et nyt landbrug, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Sidste år oplevede vi historisk voldsomt iltsvind i vores fjorde med gispende fisk og ålegræs indsmurt i alger. Det skyldtes for meget kvælstof, og 70 procent af Danmarks kvælstofforurening til de indre danske farvande stammer fra landbrugets brug af gylle og gødning.

Mere end 1.900 dyre- og plantearter er i fare for at forsvinde fra den danske natur, fordi de mangler plads. Ifølge Biodiversitetsrådet er mindre end 2 procent af Danmark i dag reelt beskyttet natur. Til sammenligning optager landbruget 60 procent af Danmarks areal.

Vi risikerer at løbe tør for rent drikkevand, for over halvdelen af vores aktive drikkevandsboringer er forurenede med pesticidrester. Pesticiderne stammer fra landbruget, industrien og andre kilder. Landbruget er langt den største forbruger af pesticider, og meget drikkevand dannes under landbrugsjord. Så for at beskytte fremtidens drikkevand mod pesticider giver det mening at sætte ind der.

Landbruget er den største udleder af drivhusgasser

De seneste ni år har været de varmeste nogensinde, og vi oplever mere ekstremt vejr; tørke, nedbør og oversvømmelser.

Det landbrug, vi har i dag, er Danmarks største udleder af drivhusgasser. Det står for over en tredjedel af vores samlede CO2-udledning. Og hvis der ikke sker noget, vil landbruget stå for over halvdelen af Danmarks samlede udledninger i 2030.

- Et nyt landbrug skal dyrke flere fødevarer på et mindre areal. Det skal producere færre dyr og mindre foder, men til gengæld mere mad til mennesker – modsat i dag, hvor vi primært dyrker foder til husdyr. Omstillingen kan altså kun lade sig gøre, hvis vi skruer ned for antallet af husdyr i landbruget, siger Maria Reumert Gjerding.

85 procent af landbrugets samlede drivhusgasudledning kommer fra den animalske produktion. Enten fra dyrene selv eller fra foderproduktionen. Og derudover importerer landbruget hvert år 1,7 millioner tons soja-foder fra Argentina og Brasilien, hvor dyrkningen går ud over uerstattelig regnskov. Men når udledningen foregår i udlandet, tæller den ikke med i Danmarks klimaregnskab.

Et nyt landbrug er løsningen!

Vi når ikke Danmarks klimamål, uden at landbruget reducerer deres udledning af drivhusgasser. Og det er politikernes opgave at skabe incitamenter, som belønner de allerdygtigste landbrugere – og giver en hjælpende hånd til dem, der vil ud af erhvervet.

Derfor er de igangværende forhandlinger meget vigtige.

- Vi tror på dansk landbrugs innovationskraft og evne til at omstille sig på lige fod med resten af samfundet. Vi skal have et stærkt landbrug, som opererer inden for naturens og klimaets grænser og fortsat leverer mad til millioner af mennesker, siger hun og uddyber:

- Et nyt landbrug kan bidrage til Danmarks nødvendige CO2-reduktion og blive et internationalt forbillede i kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer. Et nyt landbrug kan sætte en stopper for iltsvind, så fisk, bunddyr og ålegræs igen kan trives i Danmarks fjorde og hav. Et nyt landbrug kan give plads til flere levesteder for Danmarks truede dyr og planter, så naturen igen kan blive rig, stærk og mangfoldig. Et nyt landbrug kan beskytte grundvandet og dermed sørge for, at der også er rent drikkevand til de kommende generationer.

Er du enig i, at vi skal have et mere grønt og klimavenligt landbrug? Støt vores vision med din underskrift.