Forestil dig at køre igennem et landskab fyldt med træer, mosaikker af forskellige marker, levende hegn, køer, geder og grise på markerne, syngende lærker på himlen, frøer i moserne og summende insekter over blomstrende enge.

Præcist det landskab vil sikre fødevarer nok også til fremtidens forbrugere, viser et nyt internationalt studie offentliggjort i det anerkendte videnskabelige magasin SCIENCE.

Konklusionen her er nemlig, at industrilandbrug, som vi kender dem blandt andet fra Danmark, ikke er vejen frem. Tværtimod skal jordens frugtbarhed og fødevaresikkerhed sikres ved at have en mangfoldighed af husdyr og afgrøder side om side med en rig biodiversitet i det dyrkede land.

Bag det omfattende studie står blandt andre Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Her opfordrer en af hovedforfatterne bag studiet, lektor Laura Vang Rasmussen, til at droppe monokultur og industriel tænkning:

- Variér jeres landbrug – det betaler sig, siger hun i en pressemedddelse fra Københavns Universitet og uddyber:

Et nyt landbrug er løsningen

Vores fjorde er ramt af iltsvind, og naturen er i tilbagegang. Der er pesticidrester i vores drikkevandsboringer, og klimaforandringer giver mere ekstremt vejr. Naturen kan ikke holde til det landbrug, som lige nu fylder 60 % af Danmarks areal.

Vi har brug for et nyt landbrug, som kan producere fødevarer - i samspil med en rig og robust natur. Skriv under på visionen for et nyt landbrug!

- Vores resultater af det her omfattende studie er overraskende klare. Vi ser kun ganske få negative effekter af diversificering af landbrug, men derimod meget markante fordele. Og det gør vi i særdeleshed når to, tre eller flere tiltag kombineres. Jo mere, desto bedre - især når det gælder biodiversitet og fødevaresikkerhed.

Et levende grønt landbrug

Konklusionerne i det nye studie er således overraskende klare og det glæder agronom i Danmarks Naturfredningsforening Rikke Lundsgaard. Hun er en af forfatterne til den omfattende danske rapport Fra Foder til Føde der beskriver hvordan, vi sikrer et bæredygtigt landbrug:

- Vi har undersøgt, hvad der skal til, for at vi får et landbrug, som tager vare på omgivelserne, på klimaet, naturen, på landskaberne, på dyrevelfærden og på vores sundhed uden, at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Det indebærer, at meget mere af vores mad skal komme direkte fra marken og en markant mindre del fra stalden. Det kræver en diversificering af den nuværende landbrugsindustri, akkurat som det nye studie påviser, siger Rikke Lundsgaard.

Studiet, Joint environmental and social benefits from diversified agriculture, påviser blandt andet værdien af fx læhegn, billebanker og træer, ligesom dækafgrøder og rotation af afgrøder fremhæves.

Samtidig er en blanding af husdyr en gevinst. I Danmark er læhegn og træer typisk fjernet i takt med, at markblokkene er blevet større, mens husdyrene holdes i staldene:

- Udover at afvise sprøjtegifte på markerne har det økologiske landbrug som de eneste landbrugere et princip om at have dyr udenfor i sommerhalvåret og at have et varieret sædskifte med flerårige græsmarker.

Studiet er i sig selv ikke rettet mod at sammenligne økologisk og konventionelt landbrug. Men de fleste af de elementer, studiet fremhæver som gavnlige for biodiversiteten, er karakteristiske for det økologiske landbrug, siger Rikke Lundsgaard.

Studiets resultater også valide i Danmark

Det er 58 forskere på tværs af fem kontinenter, der har undersøgt effekten af diversitet i landbruget, og resultaterne er fuldgyldige også i Danmark. Studiet konkluderer nemlig, at "ganske vist har diversificering af landbruget tidligere været beskyldt for måske at være nok så positivt for biodiversiteten, men også for at have nogle negative sider - især for ikke at kunne opnå et tilstrækkeligt højt udbytte. Men det vi rent faktisk ser er, at der ikke er noget udbyttetab i landbruget fra de forskellige diversificeringsstrategier - heller ikke når vi inkluderer data fra europæiske storskala-landbrug."

Netop nu forsøger regeringens grønne tre-part at lande en aftale om, hvordan det danske landbrug skal bidrage til at nedbringe de danske udledninger af klimagasser. Danmarks Naturfredningsforening sidder med ved bordet og arbejder her for, at det store danske landbrug bliver bæredygtigt.

Læs Danmarks Naturfredningsforenings vision for et nyt landbrug her:

Store bedrifter

De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut.

For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter.

Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha - 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover.

Kilde: Danmarks Statistik

Ensformige afgrøder

Arealet med landbrug og gartneri udgør med ca. 2,6 mio. ha over 60 pct. af hele Danmarks areal.

Sammensætningen af afgrøder har været ret stabil gennem de 30 seneste år med korn som den dominerende afgrøde.

Kun ca. 20.000 ha dyrkes med gartneri, dvs. grøntsager, frugt, bær og prydplanter.

Kilde: Danmarks Statistik