Vådområder kan give klima, natur og miljøgevinster, hvis de udformes intelligent.

Mere gødning – større oprydning. Det er i korte træk resultatet af den pakke, regeringen har givet landbruget og som skatteyderne og naturen kommer til at betale.

For skatteyderne lyder regningen på foreløbigt 1,6 mia. kroner og pengene skal bruges til at etablere 13.000 ha vådområder, der skal bruges som rensningsanlæg for den øgede mængde gødning. Vådområderne skal ifølge miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen også ses som et potentielt naturtiltag.

Smarte løsninger

- Det er langt fra en given sag, at naturen får det bedre af at der etableres vådområder. Hvis man vil give naturen et løft samtidig kræver det, at man tænker den ind i projektet – både når det gælder placering, såvel som indhold. Derfor opfordrer vi ministeren til at sikre, at de nye vådområder skal opfylder flere formål end blot at fungere som være rensningsanlæg for landbruget, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Lær af fortiden

Der findes allerede en række vådområder i Danmark, men om de faktisk opfylder deres formål ved man ikke. Man ved heller ikke om de nogen steder direkte fører til øget fosforbelastning af naturen. Men man ved, at hvis vådområderne blot henligger som rensningsanlæg med store kvælstofbelastninger, så får man kun artsfattig natur fyldt op med kvælstofelskende helt almindelige arter.

- Det er en trossag i milliardklassen og man må som det foreligger med fuld ret spørge, hvad borgerne egentlig får ud af deres investering i vådområderne. Lad os nu få varige løsninger for natur og landbrug, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der anbefaler, at man nu får en egentlig evaluering af naturgevinsten ved vådområderne.

Klima, miljø og naturgevinster

Foreningen peger på kendte virkemidler. Det kan for eksempel være at genslynge åerne og lade dem oversvømme de lavtliggende arealer langs åen, frem for som i dag at dyrke dem. Det vil både dæmme op for kvælstof og fosfor og for afdrift af sprøjtegifte. Det vil medvirke til at skabe plads og sammenhæng i naturen, mens det på klimasiden kan være med til genopbygge kulstof i jorden og virke som vandmagasiner ved store nedbørsmængder.

- På den måde får borgerne virkeligt noget for skattepengene, landbrugets udvaskning mindskes og naturen får den plads, der er nødvendig for at kunne udvikle sig. Den slags helhedstænkning ser vi gerne gennemført, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Målet med de nye vådområder er konkret at fjerne 1200 tons kvælstof og fire tons fosfor årligt.

Sådan skal vådområder hjælpe vandmiljøet

  • Vådområder har altid renset vandet fra markerne. Det sker ved, at vandet lægger sig i lavtliggende områder om vinteren og frigiver kvælstof til luften. I mange år er vådområder blevet drænet for at dyrke mere jord. Men nu lægges de så våde igen for at fungere som naturlige " renseanlæg".
  • Når indsatsen frem mod 2021 er gennemført, skal den årligt fjerne 1200 tons kvælstof og fire tons fosfor fra de dyrkede marker.
  • Vådområder er regeringens vigtigste værktøj til at opfylde kravene i EU's vandrammedirektiv i forbindelse med landbrugspakken.
  • Områderne skal årligt fjerne 1170 tons kvælstof, minivådområder 900 tons og privat skovrejsning 151 tons.
  • De nye vådområder kan ikke senere genopdyrkes. De får især naturtyper, som trives med det kvælstofrige vand fra markerne.
  • Indsatsen til 1,6 milliarder kroner kommer fra Landdistriktsprogrammet (75 procent) og resten fra statskassen.
  • Kilde: Miljø og Fødevareministeriet og Ritzau
alt
Tine Gjerløv
Presserådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08