CO2-afgift på landbruget vil også hjælpe havet

Landbrugets kvælstofforurening af de danske fjorde og kystvande er et kæmpe miljøproblem, og år efter år skaber det store iltsvind, som suger ilten og dermed livet ud af havet.

Kvælstofforureningen kommer særligt fra landbrugets brug af gylle og gødning, og nu viser nye tal fra det såkaldte Svarer-udvalg, at alle eksperternes modeller for en CO2-afgift på landbruget vil have en gavnlig effekt på havmiljøet.

Helt grundlæggende handler det om, at hvis landbruget skal betale for deres klimabelastning – som andre erhverv gør i dag – så vil der komme mindre gylle og gødning ud på markerne og dermed mindre kvælstofforurening.

Ifølge præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, viser de nye tal, at det er nødvendigt at tænke klimaindsatsten sammen med indsatsen for havmiljøet:

- Det er bydende nødvendigt, at landbrugets kvælstofforurening bliver nedbragt, for vores havmiljø lider og har lige været ramt af det største iltsvind i tyve år. Så det haster, hvis vi skal redde vores fjorde og kystvande, og de her tal viser med al tydelighed, at det giver god mening at tænke kvælstofindsatsen sammen med en CO2-afgift, siger hun.

For at skabe såkaldt god tilstand i det danske vandmiljø og skabe forudsætning for, at ålegræs og fisk igen kan trives overalt, kræver det ifølge Århus Universitet at kvælstofudledningen kommer ned på 38.000 tons om året. Fristen i EU's vandrammedirektiv for at nå målet - som regeringen har skrevet i regeringsgrundlaget, at den vil - er i 2027.

Der mangler altså en reduktion på 18.000 tons kvælstof inden 2027, og dermed hjælper en klimaafgift i 2030 altså først for sent og for lidt på problemet med kvælstofforurening.

Der fortæller Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, til DR.

Han glæder han sig samtidig over den effekt af en CO2-afgift på landbruget, som han kalder "et godt skridt på vejen".

- Men det er så kun en reduktion på omkring 20 til 25 procent af det, der er nødvendigt, tilføjer professoren.

Må med i den grønne trepart

Der er dog ikke lagt op til, at kvælstof-regulering skal indgå i grønne trepartsforhandlinger, som regeringen har indkaldt til, og hvor Danmarks Naturfredningsforening deltager.

Maria Reumert Gjerding understreger, at kvælstof bør komme med til forhandlingsbordet.

- Det er afgørende for os, at vi med den grønne trepart både får løst problemer i forhold til klima, men mindst lige så vigtigt i forhold til natur, havmiljø og drikkevand. Der er så mange gode synergieffekter at hente, og det vil være helt tosset, hvis vi ikke går efter at få løst flest problemer på en gang. Og der er det jo positivt, at der hvor man er mest ambitiøs på klima, også er der, hvor man opnår de største reduktioner i forhold til kvælstof.

Ifølge DR vil Økonomiminister Stephanie Lose (V), der leder den grønne trepart, ikke kommentere direkte på beregningerne.

I et mailsvar til DR skriver hun, at kvælstofindsatsen er en vigtig prioritet for regeringen. Men at kvælstof skal forhandles i regi af den politiske landbrugsaftale, som regeringen og en række andre partier skal kigge på igen i år.

- Nogle af de emner og virkemidler, der indgår i den grønne trepart, vil selvsagt også kunne styrke vandmiljøet i Danmark, for eksempel udtag af lavbundsjord eller øget skovrejsning, skriver Stephanie Lose (V).