Nye beregninger: Kvælstofopgaven er større end forventet
Århus Universitet har netop nedjusteret en optimistisk prognose for, at kvælstofudledningen ville falde af sig selv. For udledningen er nemlig ikke tidligere faldet af sig selv.
En stor del af regeringens plan for at mindske kvælstofforureningen fra landbruget, der skaber iltsvind og fiskedød langs danske fjorde og kyster, bygger på en prognose om at kvælstofudledningen frem imod 2027 vil falde af sig selv.
Men det kommer ikke til at ske, vurderer Århus Universitet nu i en ny rapport.
I den tidligere prognose, som også blev brugt i landbrugsaftalen fra 2021, regnede man med, at udledningen ville falde med 5000 tons frem imod 2027 på grund af færre dyrkede arealer og mere skov.
Læs mere om kampagnen havet gisper.
Men det tal har nu vist sig at være en del mindre, og Århus Universitet har nedjusteret prognosen til godt 3200 tons.
Ifølge Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding har det hele tiden været ønsketænkning, at kvælstofudledningen ville falde af sig selv, når man har brugt prognosen i politiske aftaler:
- Politikerne har været alt for optimistiske, når de har indregnet prognoser for, at kvælstofudledningen ville falde af sig selv. Det har været ønsketænkning, siger Maria Reumert Gjerding.
Er aldrig målt
Sagen er den, at man aldrig har kunne konstatere en baseline-effekt i virkelighedens verden. Prognosen har med andre ord ikke vist sig at holde stik.
I vandområdeplanerne for 2015-2021 regnede miljøministeriet med et fald på 5.551 tons fra 2013 til 2021. Men der udledningerne har været stabile siden 2012.
- Grundlæggende er vi overhovedet ikke overraskede over nedskrivningen. Man har talt om den her baselineeffekt i årevis, men man har aldrig rigtig kunnet se den eller måle den i den virkelige verden, siger Maria Reumert Gjerding.
Bør ikke regnes med
Hun mener derfor heller ikke, at baselineeffekten bør regnes med som en del af indsatsen i det genbesøg af landbrugspakken, som skal komme her i 2024.
- Med den nye prognose bliver man mere realistisk, men det er stadig fugle på taget. Baselinen er forbundet med så store usikkerheder, så den skal tages helt ud af kvælstofindsatsen. I stedet skal man sikre, at alle de tons, der skal findes, findes ved reelle reduktioner ude på landbrugsjorden, siger præsident Marie Reumert Gjerding og fortsætter:
- Hvis det så viser sig, at der er en baselineeffekt, så kan man efterfølgende lempe. Men med det voldsomme iltsvind, vi har set, må man sige, at tiden er løbet fra den form for ønsketænkning om, at reduktioner kommer af sig selv.
Opgaven er dobbelt så stor
Hvis man ikke regner med, at kvælstofudledningen vil falde af sig selv, så skal udledningen nedbringes med godt 20.000 tons, hvis Danmark skal være nogenlunde sikre på at leve op til vandrammedirektivet. Med landbrugsaftalen i 2021 blev der fundet reduktioner for 10.400 tons kvælstof.
- Det er altså det dobbelte af, hvad man blev enige om i landbrugsaftalen fra 2021, og de nye tal her viser, at der ikke kommer et magisk fald i kvælstofudledningen og redder politikerne. Så vi har rigtig rigtig travlt. Enhver der er i tvivl kan bare se på sensommerens katastrofale iltsvind.
Derfor er kvælstofprognosen ændret:
- I den tidligere kvælstofprognose, som også blev brugt i landbrugsaftalen fra 2021, regnede man med, at udledningen ville falde med 5000 tons frem imod 2027.
- Århus Universitet har nedjusteret prognosen til godt 3200 tons.
- Det skyldes, at der er tale om en kortere periode (den gamle baseline var baseret på årene fra 2018 til 2027, hvor den nye går fra 2022 til 2027).
- Og det skyldes som den primære årsag, at der ikke forsvinder så meget landbrugsjord, som man har skønnet til byudvikling og andet.
Kvælstofudledningen skal ned på 38.300 tons pr år
- Miljøstyrelsen har vurderet, at udledningen af kvælstof skal nedbringes fra de nuværende (gennemsnitlige) udledninger på 56.300 tons per år til 38.300 tons per år – det vil sige med 18.000 tons per år - for at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet.
- Ifølge landbrugsaftalen fra 2021 skal en reduktion i kvælstofudledningen svarende til 5.000 tons/år komme fra den såkaldte baselineeffekt. Dvs. fra en forventet udvikling i ændringer af arealanvendelse og allerede implementerede tiltag.
- Med landbrugsaftalen er yderligere anvist en reduktion i udledningen på ca. 10.800 tons/år. Reduktionen er i høj grad baseret på frivillige aftaler med landbruget. Det resterende indsatsbehov, som regeringen vurderer til at være på 2.300 tons/år, er udsat til et genbesøg af aftalen i 2024.
- I Second opinion bliver Baseline og indsatsbehovet genberegnet.
