Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne og truede pattedyr.
Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne og truede pattedyr. Birkemusen forekommer spredt i tre adskilte udbredelsesområder i Jylland: Det nordvestlige Jylland nord og syd for Limfjorden, og det sydlige Jylland.
Birkemusen hører til familien af hoppemus, og den lille mus er den eneste repræsentant for denne familie af mus i Danmark. Hoppemus i andre dele af verden kan se nærmest kænguru-agtige ud, med meget lange bagben. Heraf familienavnet.
Den lille gnaver er kategoriseret som "sårbar" ifølge den seneste danske rødliste. Det betyder, at der er fare for, at den kan uddø på længere sigt. Ifølge jagtloven er birkemusen fredet. Derudover overvåges birkemus via NOVANA-programmet.
Hvorfor er birkemusen truet - få svaret i videoen
Bo Håkansson Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
Birkemusen kan kendes på den sorte stribe på ryggen
Birkemusen har en gulbrun pels, lige bort set fra en markant sort rygstribe, der går fra øjnene og ned til haleroden. Du kan kende birkemusen på, at den har en meget lang hale, der ofte er en halv gang længere end dens egen krop.
Birkemusen kan dog forveksles med brandmusen, som også har en karakteristisk sort stribe ned over ryggen. Brandmusens hale er dog kortere end birkemusens, og så er brandmusen mere rødlig i pelsen.
Birkemusen spiser insekter, laver, regnorme, frø og bær og edderkopper.
Birkemus bliver mellem tre og fire år gammel.
Birkemusen foretrækker ådale og fugtige enge med knæhøj vegetation
Birkemusen forekommer i mange forskellige typer af natur, f.eks. åbne, ældre skove med rig vegetation, heder, moser, ådal og engområder og sågar brakmarker.
I Danmark er der altså observeret birkemus i mange forskellige naturområder. Og selvom den hedder 'birke'mus, så er der ikke specielt mange observationer af birkemus i egentlig birkeskov. Derimod er der især observeret birkemus i kratlignede biotoper, herunder pilekrat.
De fleste observationer af arten er foretaget i forholdsvis åbent land, bl.a. i hedeområder og på høstede marker og i enge i forbindelse med høst eller høslæt.
Birkemus har forskellige behov vinter og sommer
Årsagen til, at birkemus bruger forskellige naturområder handler måske om musens biologi. Birkemus er aktive fra maj til oktober og går i dvale i vinterhalvåret.
Derfor stiller den forskellige krav til, hvor den opholder sig sommer og vinter.
Om vinteren foretrækker birkemusen at opholde sig på mere tørre og beskyttede arealer, f.eks. i diger og på skrænter.
Da birkemus flere gange er observeret på gamle diger, er det sandsynligt, at diger også er vigtige i forbindelse med overvintring.
Om sommeren skal birkemus have adgang til så meget føde som muligt samt have adgang til skjulesteder. Et godt levested er områder, hvor fugtige arealer såsom enge, vandløbs- og vældområder ligger tæt på tørre biotoper i form af heder, afgræssede stejle skrænter, ekstensivt dyrkede marker eller skov.
Fakta om birkemusen
-
Vægt
Birkemusen vejer mellem fem og 15 gram.
-
Længde
Birkemusen er mellem fem og otte cm lang og op til 11 cm, hvis man tæller halen med.
-
Unger
Birkemusen parrer sig i maj og juni, og efter 25 dages drægtighed, føder den op til seks unger.
-
Latinske navn
Birkemus hedder sicista betulina på latin: Den, der piber ved birken. Birkemusen blev nemlig oprindeligt fundet ved en russisk flodslette med birketræsbevoksning.
Hvordan passer vi på birkemusens levesteder?
Birkemusen er omfattet af den stærkeste beskyttelse under EU's naturlovgivning. Det betyder at den er totalfredet og dens ynglesteder må ikke ødelægges eller beskadiges. En udfordring er, at det er svært for jordejeren at vide, at der er birkemus på ejendommen. Og forekomst kan indebære begrænsninger for driften og dermed et tab. Derfor arbejder vi i DN for at det skal være langt mere attraktivt at tage vare på truede arter.
Bestanden af birkemus er meget sårbar, fordi de har særlige krav til levestederne, har vanskeligt ved at sprede sig og derfor lever på isolerede ”øer” af levesteder. Forsvinder birkemusen fra en lokalitet, er det næsten umuligt at få den tilbage.
Først og fremmest skal man derfor tage vare på dem, der hvor de er nu og arbejde for at skabe sammenhæng mellem levestederne, ved at skabe nye levesteder mellem de eksisterende.
Ejer man natur, hvor birkemusen lever, kan man indgå aftaler med myndighederne om at sikre den på sin ejendom. Men i dag er aftalerne ikke attraktive nok.
Der foreligger en ældre forvaltningsplan for birkemus, som bør revideres, så den sætter klare mål og giver gode muligheder for at indgå aftaler mellem jordejere og myndighederne om at forbedre birkemusens levesteder.
Birkemusens levesteder er beskyttet af lovgivningen. Man må ikke fjerne diger (jorddiger) i områderne hvor den lever, fordi det meget vel kan være et overvintringssted for birkemusen.