Hasselmus

Danmarks eneste syvsover, hasselmusen, er truet, fordi den mangler levesteder.

De færreste har set hasselmusen med egne øjne i naturen. Den er truet, fordi den mangler levesteder i den danske natur. Lige nu har den brug for mere sammenhængende naturområder, der har tilknytning til eksisterende levesteder.

Den kan kendes på sine store øjne og halen, der er lang og busket. Derudover har den korte ben og lange kløer på fødderne, som den bruger til at klatre med. Hasselmusens pels er rødbrun på oversiden, mens den er mere lysebrun og grålig på undersiden.

Vinterhi i reder og under jorden

Hasselmusen sover som regel fra oktober-november til april/maj afhængigt af vejrforhold. Herfra kommer navnet syvsover for de omkring syv måneders vinterhi.

Vintersøvnen er en måde for hasselmusen at spare energi på, fordi den ikke kan finde tilstrækkeligt føde om vinteren. Ligesom andre pattedyr, har den en kropstemperatur på omkring 37 grader, som den skal opretholde når den er aktiv. Og det kræver meget føde at holde temperaturen. Under vintersøvnen kan hasselmusen sænke sin kropstemperatur markant, og dermed spare energi. Op til vintersøvnen kan den lille mus næsten fordoble sin vægt, så den har et stort energidepot at tære på, hen over vinteren.

Hasselmusen overvintrer enten i opsatte redekasser eller bygger rede under sten, mos eller mellem trærødder, hvor der ikke er frost.

Flere steder i de områder hvor hasselmusen lever, er der blevet sat redekasser op, så den er sikret et sted at overvintre. Det er bl.a. ved Naturområdet Kongskilde nær Sorø og Bidstrup Skovene i Hvalsø.

Mangler akut naturlige levesteder

Hasselmusen lever i tæt krat og lysåben skov. Det vil sige ung skov som med tiden vokser sig til moden og gammel skov. Derfor er den dybt afhængig af, at der er en naturlig dynamik i skovene den lever i, hvor der løbende opstår lysninger med krat.

I dag er hasselmusens levesteder små ”klatter”, der er beliggende som isolerede ”øer” i større skovområder. Den har brug mere sammenhængende natur og korridorer mellem egnede levesteder, så den kan sprede sig.

Hasselmusens særlige levevis

Tæt krat og lysåben skov er hasselmusens fortrukne levesteder, og gerne yngre skove. Den kravler i grenene fra træer og buske i stedet for at løbe på jorden, som almindelige mus gør. På den måde lever hasselmusen meget isoleret i det danske landskab. Områder som marker, enge, vandløb og veje og byer er barrierer, som den ikke krydser.

Hasselmusen er dermed også lidt speciel ved, at den meget nødig færdes på jorden over større afstande. Den kan fx ikke sprede sig mellem egnede levesteder, på tværs af veje. Og det er en medvirkende årsag til at den er truet.

I foråret lever hasselmusen af knopperne og blomsterne på træer og buske. Om sommeren spiser den også insekter, som er rige på protein. Og i sensommeren spiser den rigelige mængder bær og frugter, så den kan fordoble sin vægt på til vintersøvnen.

Sådan yngler hasselmusen

Hasselmus parrer sig i juni/juli, hvilket er ret sent i forhold til mange andre gnavere. Hunnen føder et kuld på 3-4 unger efter tre ugers drægtighed.

Deres reder er kuglerunde, og er lavet af blade og grene. De placerer som regel reden nogle få meter over jorden i en tæt busk eller et træ.

Når ungerne er omkring en måned gamle skal de klare sig selv. Normalt får hasselmusen kun ét kuld unger om året, men i år med særligt gunstige forhold kan den godt få to kuld.

Frivillige hjælper hasselmusen

Et af de få steder, hvor hasselmusen lever er i Bidstrup Skovene omkring Lejre på Sjælland. Her har Naturstyrelsen et tiårigt naturprojekt fra 2016-2026, der skal kortlægge, støtte og forbedre forholdene for hasselmus i skoven.

Til projektet har frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening været med til at lave og sætte redekasser op. De frivillige undersøger redekasserne i efteråret, når de er gået i hi, for at se om de er blevet taget i brug af de små gnavere.

Hasselmusen skal hjælpes

Hasselmusen hører til i den danske natur, og som Danmarks eneste syvsover er det trist at forestille sig naturen uden den.

Derfor sætter vores frivillige redekasser op til hasselmus.

At hasselmusen er truet hænger sammen med, at der er mangel på levesteder i den danske natur, der matcher dyrets behov. Derfor skal vi have en mere varieret natur i Danmark, så der også er plads til arter som hasselmusen, der har brug for store sammenhængende skove med naturlig dynamik. Ikke plantede skove, hvor træerne alle har samme alder og ikke giver plads til lysninger og krat.

Danmarks naturfredningsforening arbejder konkret og politisk for, at vi får mere natur i Danmark, men også en vildere og mere varieret natur til gavn for truede dyr som hasselmusen.

Læs mere om rødlisten her.