I juli og august kan rævehvalpe skydes helt lovligt

Der er et generelt behov for at gøre op med de vide og ubegrundede muligheder for at kunne regulere dyr, der ikke har gjort skade - især i yngletiden, mener DN.

Ræven er historisk en konkurrent til mennesket. Den tager høns og spiser dyr, som også jægerne er interesserede i. Derfor ses ræven af mange som et skadedyr eller en problematisk art.

Ræven må derfor jages eller reguleres i alt ni måneder om året. Også uden at søge tilladelse. Blot den er i nærheden af bygninger eller hønsehuse og lignende.

Loven siger tilmed, at man i juli og august må skyde ræveunger ved rævegraven, også før de har forvoldt skade. Man behøver end ikke tilladelse eller at forklare eller dokumentere, hvorfor rævehvalpene skulle være et problem.

Læs mere om ræve i Danmark

Hjælp os med at beskytte rævehvalpene

Danmarks Naturfredningsforening kæmper for strammere regler for regulering af ræve.

Det skal for eksempel ikke være lovligt at regulere ræveunger, så snart de stikker hovedet ud af rævegraven.

Er du enig? Så støt sagen ved at blive medlem.

Bliv medlem

Danmarks Naturfredningsforening kæmper for strammere regler for regulering af ræve.

Det skal for eksempel ikke være lovligt at regulere ræveunger, så snart de stikker hovedet ud af rævegraven.

Er du enig? Så støt sagen ved at blive medlem.

DN: Reglerne bør ændres

De regler skal der strammes op på, mener Danmarks Naturfredningsforening. Biolog Bo Håkansson forstår ikke, at en rævehvalp, der ikke har gjort nogen skade, uden videre må skydes uden for sin rævegrav eller på en mark, hvor den lokkes til med rævekald.

Hjælp os med at beskytte rævehvalpene

Danmarks Naturfredningsforening kæmper for strammere regler for regulering af ræve.

Det skal for eksempel ikke være lovligt at regulere ræveunger, så snart de stikker hovedet ud af rævegraven.

- Rævehvalpe bliver i dag nedlagt med henvisning til en handling, de måske kommer til at begå engang i fremtiden. Med det udgangspunkt kan man jo skyde alle rævehvalpe. Vi synes derfor, at der er behov for at se på, om det virkelig er nødvendigt at tillade generel regulering af rævehvalpe uden nogen som helst forudgående vurdering eller tilladelse. Regulering har til formål at løse eller forebygge et konkret problem efter en konkret vurdering. Regulering er ikke det samme som almindelig jagt, siger Bo Håkansson.

Han understreger, at en ræv, der tages på fersk gerning på rov i hønsegården fortsat skal kunne reguleres, altså skydes uden forudgående tilladelse.

- Som reglerne for regulering af rævehvalpe er i dag, nærmer det sig hyggejagt i sommertiden, hvor der jo ikke er fastsat jagttider på dyrene, netop fordi der i henhold til loven ikke fastsættes jagttider i yngletiden, siger Bo Håkansson og henviser bl.a. til eksempler på reklamer på sociale medier om, at man kan lokke hvalpene til sig med rævekald, som man kan købe.

- Hvilken skade har en rævehvalp gjort, når den lokkes til en mark af en jæger med et rævekald?

Hobbyjagt og regulering skal ikke blandes sammen

Det er ikke kun ræve og deres hvalpe, der i dag må reguleres, uden det kræver tilladelse.

Også husmår må aflives uden forudgående tilladelse. For eksempel uden for en ”forsvarligt hegnet” indhegning til fasaner, ænder eller agerhøns, som er tiltænkt til jagt.

Men man behøver altså ikke forklare, søge tilladelse til eller dokumentere, at dyrene skulle være et problem og kan i dag regulere dem, før de har gjort skade.

Dermed udviskes forskellen på rekreativ jagt og regulering, mener Bo Håkansson.

- Der er et åbenlyst behov for at gøre op med de vide og ubegrundede muligheder for at kunne regulere dyr uden tilladelse, før de overhovedet har gjort skade, især i yngletiden, siger Bo Håkansson.

Fakta: Ræven er fredløs ni måneder om året

Som reglerne er nu, kan ræven jages fra 1. september til 31. januar, altså fem måneder om året. Læs bekendtgørelsen om jagttider.
Men i ni måneder, fra den 1. juni til 29. februar, må ræven reguleres uden forudgående tilladelse, i nærheden af (uden for) bygninger og indhegninger, herunder indhegninger med fugleopdræt med henblik på jagt (fasaner, agerhøns og andefugle).
Forskellen på ”jagt” i forhold til ”regulering” er, at jagt er en rekreativ aktivitet. Regulering har til formål at løse eller forebygge et konkret problem og forudsætter, at en række kriterier i vildtskadebekendtgørelsens § 2 er opfyldt.
For eksempel siger jagtloven, at vilde dyr kan reguleres, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, og dyret er til fare for mennesker, afgrøder eller ejendom, eller at man ved at regulere dyret dermed beskytter flora og fauna og forhindrer smitte af sygdomme. Læs hele Vildtskadebekendtgørelsen.

DN kæmper for ræven

De regler har blandt andre Bo Håkansson arbejdet for få ændret i en arbejdsgruppe under Vildforvaltningsrådet. I Vildtforvaltningsrådet arbejder en række udpegede organisationer med at rådgive miljøministeren om jagt og vildtforvaltning i Danmark. Det er i dette råd, at man anbefaler jagttider- og regler for regulering af skadevoldende vildt.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at der skal ske en opstramning af reglerne om regulering af vilde dyr.

- Lige nu kan man uden videre skyde ræveunger og andre pattedyr på sin ejendom og uden for en ”forsvarligt indhegnet” indhegning, før de overhovedet har forvoldt skade, og uden at man skal redegøre for hvorfor. Det handler i bund og grund om respekt for naturen og de vilde dyr, der bor der, siger Bo Håkansson og kalder det "bizart", at den danske jagtlov grundlæggende fastsætter en bedre generel beskyttelse af fugle end af pattedyr.