Marsvinet lever i salte og brakke havområder. Den lever af fisk, og findes derfor der, hvor der er mange fisk.
Førhen blev marsvin jagtet. Også i Danmark. I bunden af Isefjorden findes f.eks. en lille ø der kaldes ”Marsvinholmene”. Ifølge anekdoter blev marsvinene tidligere fanget og slaget her.
Marsvinet blev fredet i Danmark i 1967. I 1992 blev hele den europæiske bestand omfattet af den stærkeste beskyttelse under EU's habitatdirektiv, som dels forpligter EU til at undgå bifangster i fiskegarn, som kan påvirke bestanden væsentligt. Dels forpligter til at sikre at bestandene er sunde og stabile.
I danske farvande taler man om 3 delbestande, som ikke blander sig meget: En delbestand i Østersøen, en delbestand i indre danske farvande, og en delbestand i Nordsøen.
Desværre går det trods EU lovgivningen alligevel den gale vej for marsvinet. I Østersøen er marsvin nu næsten udryddede og i indre danske farvande viser overvågning foretaget af Aarhus Universitet at det er gået drastisk tilbage i perioden 2016 – 2022. Fra ca. 40.000 marsvin til ca 16.000 ved seneste optælling. Det er mere end en halvering på bare 6 år.
Fiskeri, støj og forurening truer den lille hval. Marsvinet er næsten allerede uddød i Østersøen. Der menes at være under 500 dyr tilbage i hele Østersøen.
Selvom der ikke længere fiskes direkte efter marsvin, så er hvalen stadig i fare for at ende sine dage i et fiskenet. Bifangst er nemlig et problem for den lille hval.
Heldigvis kan marsvinene holdes væk fra fiskegarn med alarmer. Men marsvinene er ikke særlig glade for støj. For mange alarmer risikerer at jage marsvinene helt væk fra et havområde. Derfor har marsvinene også brug for nogle beskyttede områder, hvor de kan være i fred for støj og fiskeri.
Harbour Porpoise
Phocoena phocoena
Marsvinet kan blive op til 180 cm.
Marsvinet kan veje op til 80 kg.
Det er en fantastisk naturoplevelse at se et marsvin i havet. Det første, du ser, er typisk hvalens mørke trekantede rygfinne skyde op af vandet.
Hvis du er helt tæt på, så vil du kunne høre en nysende lyd. Marsvinets næsebor sidder nemlig på ryggen.
Udåndingsluften, som også går under navnet blåsten, indeholder luft, vanddamp, havvand og slim fra luftrøret og lungerne.
Kan holde vejret i 10 minutter
Har omkring 100 skeformede tænder
Er en af verdens mindste hvaler
Ligner lidt en delfin, men tilhører sin egen familie
Der findes seks marsvinearter i verden
Normalt kategoriseres marsvin som et sky dyr, men i Danmark kan du opleve det helt tæt på. Her kan marsvin finde på at opføre sig som delfiner, fordi de ikke skal bekymre sig om at blive skudt. Du kan derfor se dem hoppe op af vandet og følge sejlbåde tæt - præcis som delfiner.
Hvalen bruger ekkolokation præcis ligesom flagermus gør det. Faktisk er flagermus og hvaler de eneste dyregrupper, som benytter sig af den slags.
Det er en smart teknik, især fordi marsvinet ikke kan lugte, og så ser den dårligt. Når marsvinet er på fiskerov, så sender den kliklyde ud i vandet. Når lyden rammer fiskene, så bliver der sendt et ekko tilbage til marsvinet, som den kan følge.
Det er dog ikke det eneste, som marsvinene bruger ekkolokation til. De bruger også de små kliklyde til at finde deres venner og tale med dem.
Marsvinets brug af lyd og effektive hørelse er også et problem for den. Lyd forplanter sig langt bedre under vand, end i luft. Støj fra store skibe, motorbåde, vandscootere og anlægsarbejder kan ødelægge marsvinets hørelse eller fortrænge den fra kæmpestore havområder.
På grund af vejret er der størst sandsynlighed for at se marsvinet fra april til september.
Du kan se marsvinet fra de fleste danske færger, men også fra kyster med høje klinter.
Der er gode marsvineområder i det nordlige Lillebælt mellem Middelfart og Fredericia og farvandet nord for Fyn, Sejrøbugten og farvandet omkring Læsø. Gode udkigspunkter ligger ved Fyns Hoved og Gjerrild Klint, og på Sjællands nordkyst samt Røsnæs.
En god tommelfingerregel er at kigge efter marsvin i vindstille vejr fra gode kyst-lystfiskerlokaliteter. Der søger marsvinene føde.
Marsvinet er meget sjældent i det sydlige Øresund og ekstremt sjældent omkring Bornholm.
Marsvinet spiser mere end 4 kilo fisk om dagen
1 unge
Marsvinet bruger størstedelen af sin tid på at svømme. Faktisk bruger den nærmest al sin tid på den aktivitet.
Når marsvinet skal sove flyder den på overfladen af vandet og lukker sit åndehul. Den sover i korte intervaller på omkring 1,5 min. Herefter vågner den for at trække vejret.
Selvom det er en lille hval, så fejler appetitten ingenting. Marsvinet spiser mere end fire kilo fisk om dagen. Den skal næsten spise konstant for at holde sig varm. Marsvinet foretrækker, fladfisk, torsk og sildefisk, men kan også godt lide blæksprutter og krebsdyr.
I maj eller juni måned får marsvinet unger. En drægtig hun får en kalv efter 11 måneders graviditet. Kalven er en lille en på omkring 10 kilo. Den bliver hos moderen for at die i 8 -11 måneder.
Et marsvin bliver typisk omkring 15 år gammelt.
Bæredygtigt fiskeri uden bifangst af marsvin, sundt hav med mange fisk og langt mindre undervandsstøj er vejene til at vende udviklingen for marsvinet.
Vi arbejder for at få udpeget beskyttede havområder, hvor der er intet eller udelukkende skånsomt fiskeri.
Støj fra store skibe, motorbåde og anlægsarbejder er et problem for dyr, som søger føde via lyd.
Danmark og andre EU lande er juridisk forpligtede til at sikre at marsvinebestandene er sunde.