Humlebier eller brumbasser - ja kært barn har mange navne - lever sammen i kolonier. I de fleste kolonier er der under 100 humlebier. Enkelte gange kan der dog være op til 600 humlebier i den samme koloni. I en koloni er der én dronning. Resten af bierne er arbejderbier.
Humlebikolonier kan opstå mange forskellige steder, men humlebierne kan godt lide steder, hvor der er blødt og lunt. Derfor kan de finde på at lave kolonier i gamle musereder eller forladte fuglereder.
De stikker stort set aldrig.
Hvis du alligevel bliver stukket af en humlebi, så kan det hjælpe at suge giften ud.
Det er en skrøne, at humlebier bider mennesker.
En udbredt misforståelse går på, at humlebien ikke kan flyve. Det kan den godt. Den bruger nemlig deres vinger på samme måde som en helikopter.
Humlebier er afhængige af blomster med masser af nektar og pollen som f.eks. mælkebøtte, kællingetand, vikke, knopurt, brombær, rhododendron, tidsler, kløver, valmuer og purløg.
Da der er forskel på humlebierne tungelængde, tiltrækker forskellige blomster forskellige bier.
Hvis blomstens kronrør er langt, så kan nogle humlebier ikke nå nektaren. Der kan visse arter finde på at bide hul i kronrøret. På den måde kan de suge nektaren ud.
Du kan kende mørk jordhumles dronning ved at nærstudere hendes "nakke". Lige bag ved hovedet har hun nemlig en mørk gul-orange krave. Du kan også kigge på den tykke del af humlebiens krop. Her har mørk jordhumles dronning nemlig også et gult-orange bånd. Hendes hale er hvidlig eller grålig. Resten af kroppen er sort.
Arbejderne og hannerne af mørk jordhumle ligner stort set de tre andre jordhumler: lys-, pile- og kravejordhumle. Hos alle fire arter af jordhumler er dronningen, arbejderhunnerne og hannerne næsten ens i størrelsen og farveaftegningerne. Mørk jordhumle er korttunget.
Dronningen er omkring 20-22 mm lang. Hun er en af de første humlebier, der kommer frem i det tidligere forår i marts eller april. Arbejderen er mindre. Den flyver fra marts til august, og en koloni kan bestå af mellem 100-600 humlebier.
Dronningen har aftegninger som mørk jordhumle. Dog er farven mere over i den lyse citrongule. Lys jordhumle er svær at kende fra mørk-, pile- og kravejordhumle. Dronningen kommer også tidligt frem ligesom mørk jordhumle. Det vil sige fra marts eller april måned. Præcis ligesom sin mørke kusine, så er lys jordhumle også korttunget.
En ting du dog kan bruge til at bestemme arten er længden. Lys jordhumles dronning er nemlig lidt kortere end den mørke variant. Hun er omkring 18-22 mm lang. Lys jordhumle flyver fra marts til august. En koloni kan bestå af mellem 100-400 humlebier.
Du kan kende havehumlen på dens tre gule bånd. Den har ét bånd ved kraven, ét bagerst på brystet og ét på første bagkropsled. Og så har den en hvid hale. Havehumlen har en meget lang tunge. Helt op til 12,5 mm. Den henter derfor nektar på blomster med lange kronrør som f.eks. rødkløver og hosta.
Dronningen kommer frem i april eller maj måned. Kolonierne har en forholdsvis kort cyklus. De eksisterer typisk kun til juli. Derfor er kolonierne af havehumle generelt ret små. Typisk 50-120 bier. Dronningen er 19-22 mm lang, og arbejderne kan variere i størrelsen fra meget små til samme størrelse som dronningen.
Farvetegningerne hos stenhumle er meget genkendelige. Både dronningen og arbejderne er helt sorte med mørk rød hale. Hannen ligner dem, men har en gul aftegning forrest på hovedet. Hos nogle kan der være en gul krave som hos lys- og mørk jordhumle.
Stenhumler findes i hele landet, undtagen Læsø og Anholt. Stenhumlen er korttunget. Dronningen er mellem 18-22 mm, og arbejderne 9-17 mm. Stenhumlen flyver fra april til august, og en koloni kan bestå af mellem 100-300 humlebier.
En forholdsvis ’ny’ art i Danmark er hushumlen. Den har godt nok været her siden 1920’erne, men det er ingenting i forhold til de andre humler. Siden den indvandrede har den spredt sig til hele landet. Den er nem at kende, primært fordi de andre humler ikke ligner den.
Farvetegningerne hos dronningen og arbejderne er et brunt bryst og en hvid hale. Hannen ligner dem, men har også en brun aftegning på den forreste del af bagkroppen. Hushumlen er korttunget. Dronningen er 20-22 mm lang. Arbejderne og hannen er mellem 15-18 mm lang . Hushumlen flyver fra april til august, og en koloni kan bestå af 80-400 humlebier.
Du kan kende agerhumlen på dens orange hale. En bagkrop med mere eller mindre tydelige ’striber’ af sorte, mørke og lyse hår. Brystets side er gråligt. Der er farveforskelle på tværs af landet. I Jylland og på Bornholm vil du oftest se agerhumle med brunt bryst. På Sjælland er det mere typisk at agerhumlen er sort på brystet. Du kan dog også møde en mellemform af agerhumlen med en sort trekant på brystet.
Den sidstnævnte er udbredt i hele landet. Dronningen er mellem 18-22 mm lang, arbejderne lidt mindre. Agerhumlen er langtunget. Dronningen kommer frem i april og maj måned. Kolonien har en lang levetid på ca. 6 måneder. Det er oftest den humlebiart, du ser som en af de sidste i oktober. Kolonien bliver ikke så stor på 60 og 150 humlebier.
Lille skovhumle er en af de mindste humlebier. Dronningen bliver kun 15-17 mm lang. Arbejdere og hanner omkring 10-14 mm. Dronning, arbejdere og hanner er sorte med orangerød hale og gul krave. Den gule krave kan dog være helt eller delvist manglende hos dronningen og arbejderne. Den tykke del af lille skovhumle har desuden ofte et gult bånd, som ikke når hele vejen over. Lille Skovhumle er korttunget.
Dronningen er en af de tidligste arter på vingerne. Den flyver typisk i marts eller april måned. Koloniernes levetid er kort på ca. 3 måneder. I sjældne tilfælde kan der nås 2 generationer på et år, da hanner og nye dronninger bliver flyveklar i juni. Kolonierne er forholdsvis små på 50-120 bier.
De fleste humlebier flyver ikke langt væk fra deres koloni. Derfor skal der være rigeligt med nektar og pollen i nærområdet. Er der ikke det, så overlever kolonien ikke.
Der er stor forskel på, hvor langt Humlenbierne gider bevæge sig. Mørk jordhumle er eksempelvis set flyve op til 2 km væk fra deres koloni. Agerhumle flyver ikke meget mere end 300-800 m væk.
Få dages kulde og regn kan have fatale konsekvenser for en humlebi-koloni. De samler nemlig ikke særlig store mængder af nektar og pollen. Det betyder, at lagrene i kolonien hurtigt kan blive brugt op.
Heldigvis er humlebier ret robuste. De flyver ofte tidligere og senere på dagen. De flyver også i dårligere vejr end honningbierne og de enlige bier.
I sensommeren udvikles humlebi-dronningerne
Dronningen finder et passende hvilested, hvor hun går i dvale henover vinteren
Næste forår kommer hun frem og finder et sted starte sin koloni
Til at begynde med er det dronningen, der sørger for at kolonien kører rundt
Dronningen laver bibrød, som er pollen og nektar blandet sammen. Det lever larverne af
Ligeså snart de første arbejdere er udklækket, så tager de over
Herefter skal dronningen blot sørge for at lægge æg
I sensommeren klækkes nye dronninger, og kolonien går til grunde. Det er kun de nye dronninger der overlever i dvale.
Herefter flyver de nye dronninger ud i den store verden for at starte deres eget imperium
Nogle humlebier lever som snyltere på andre humlebier. En snyltehumle hun har ikke sin egen koloni. Hun sniger sig i stedet ind i en eksisterende koloni og lægger sine æg.
Snyltehumler er meget kræsne og snylter kun på specifikke værtsarter. Eksempelvis snylter stensnyltehumle kun på stenhumle.
Nogle gange kan snyltehumledronningen og værtsdronningen i en periode leve side om side i kolonien. Andre gange overtager snyltehumlen kolonien, og får dermed kolonien til at passe nye snyltehumlelarver.
Kilde: Dupont & Madsen. Humlebier. 2010. Natur og Museum.