Oddere i Danmark

Odderne har det fint i Jylland, men er under genindvandring på Fyn og Sjælland. Her på siden kan du finde fakta om det største pattedyr i ferskvand i Danmark.

Hvor lever odderen i Danmark?

I Jylland findes en større bestand af oddere, og bestanden har været i fremgang i mange år efter at have været nær udryddelse.

Oddere har krydset Lillebælt i de seneste år og er ved at genetablere sig på Fyn, men det er tvivlsomt om odderne kan krydse Storebælt i et omfang, som vil kunne bidrage væsentligt til den sjællandske bestand.

Hvorfor er odderen truet?

Man ved ikke præcis, hvorfor odderne på Sjælland ikke er i fremgang som den jyske bestand, selvom man på Sjælland har gjort ligesom i Jylland, hvor man har gennemført et tiltag med faunapassager og brug af stop-riste i fiskeruser.

Men den manglende fremgang gør, at man kan konstatere, at bestanden er under et kritisk lavt niveau, hvorfra den ikke kan ”komme op” uden hjælp. Om det er indavl eller andet, ved man ikke!

Odderen var jagtbar til op i 60’erne og blev jagtet meget intenst. Det var medvirkende til, at bestanden faldt. Odderen er endvidere omfattet af EU-lovgivning som gør, at Danmark aktuelt ikke må fastsætte jagttid på den.

Odderen yngler året rundt

Selvom odderen kan yngle hele året, så bliver de fleste unger født i foråret. Der er oftest tre unger i et kuld, som bliver født efter et par måneders drægtighed. Hannen deltager ikke i opfostringen.

Ved fødslen vejer ungerne cirka 100 gram. Efter tre måneder i reden begynder de så småt selv at jage fisk. Ungerne bliver først selvstændige, når de er omkring 1 år.

Hvilken betydning har odderen for naturen?

Odderen har for så vidt ikke en økologisk hovedrolle i naturen. Den lever nemlig typisk af de fisk, der er mest almindelige i den pågældende sø eller vandløb - ofte skaller, aborre, brasen med mere.

Men odderen er som toprovdyr også et udtryk for, at man er holdt op med at betragte rovdyr generelt som ”skadedyr”. At den igen er så almindelig i Jylland og dermed grundlæggende accepteret, er et dejligt udtryk for naturforståelse og -glæde.

Når odderen svømmer

Du har måske set billeder af oddere, der svømmer på ryggen, men det vil du desværre ikke komme til at se i Danmark. Den danske odder er en anden art end havodderen og har ikke samme vane med at ligge på ryggen i vandoverfladen, som havodderen har.

Når en odder svømmer, så bliver dens pels ikke gennemblødt. Pelsen består af to lag: et indre lag, der er blødt og tæt og ikke bliver gennemblødt og et ydre lag, der er mere stift. Luften i pelsen holder odderen varm i vandet.

Pelsen består af to lag, et indre lag, der er blødt og tæt, og ikke bliver gennemblødt. Og et ydre, der er mere stift. Luften i pelsen holder odderen varm i vandet.

Hvad kan du gøre? Hjælp odderen

Færdes du ved vandløb og søer i Vestsjælland vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du finder ekskrementer eller fodspor, der kan stamme fra odder.

I modsætning til minkens ekskrementer lugter odderens ikke af fisk. Så hvis du tør, er det en måde at teste ekskrementer på.

Tag ekskrementerne med dig i en pose og læg dem i fryseren. Tag et foto af fodaftryk med din telefon. Læg gerne en mønt eller andet ved, så man kan se størrelsen.

Notér fundstedet og mail foto mm. til biolog Bo Håkansson på boh@dn.dk