Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ser en ulv eller et ulvespor?
Du bør indberette din observation til de forskere, der står for den nationale ulveovervågning.
Du kan vælge at være anonym.
I Danmark har en række organisationer herunder landbruget, skovbruget, jægerne og Danmarks Naturfredningsforening i 2014, 2 år efter den første ulv blev set i Danmark, sammen lavet et forslag til Forvaltningsplan for ulv. Forslaget blev af den daværende miljøminister gjort til den gældende nationale danske forvaltningsplan link. Det er enestående i verden, at organisationer med forskellige udgangspunkter og interesser kunne nå til fuld enighed om at lave en forvaltningsplan. Forklaringen var, at selvom organisationerne ikke havde samme holdninger til ulve, var der hos alle fuldstændig respekt for og vilje til at tage udgangspunkt i fakta. Forvaltningsplanen er fortsat gældende.
I 2025 har ministeren for Grøn Trepart ønsket at supplere forvaltningsplanen med en ”Handlingsplan” link der skal adressere nogle af de udfordringer, som er fuldt med et voksende antal ulve. Der var ikke organisationer som deltog i udarbejdelsen. Danmarks Naturfredningsforening støtter ikke planens omfattende lempelser af rammerne for regulering af ulve.
Efterfølgende har været et arbejde under ”Ulve-trepart” hvor en række organisationer har deltaget. Ulvetreparten gav anbefalinger om øget støtte til husdyrholdere til at opsætte og vedligeholde ulvesikret hegn. Ministeren fulgte anbefalingerne. Se mere her link
Danmark er forpligtet af EU's ”habitatdirektiv” til at sikre at ulv opnår og opretholder ”gunstig bevaringsstatus”. Ulv er omfattet af dansk lov, herunder naturbeskyttelsesloven og artsfredningsbekendtgørelsen.
Ulve er grundlæggende ikke farlige for mennesker. I Tyskland har der været ulve siden år 2000, og der har ikke været ét eneste eksempel på angreb på mennesker. Ulve kan være nysgerrige og særlig unge ulve kan derfor blive nærgående. Ved møder med ulve i skove kan de fx blive stående og kigge på mennesket. Det kan forståeligt nok give anledning til bekymring, men er ikke det samme som at der reelt er tale om en farlig ulv.
Ulve er ikke farlige for hunde, hvis du har din hund i snor, som man skal i skovene. Lader man ulovligt sin hund løbe løs i naturen kan det være farligt for hunden, særligt om natten. I 2025 har myndighederne registreret 2 sådanne ulykkelige hændelser, som kunne være undgået.
Hvis du ønsker at nyde oplevelsen, skal du stå helt stille og være tavs og blot kigge på den.
Hvis du er utryg, skal du tale højt eller råbe, vifte med arme og ben og være støjende.
Flygter ulven ikke straks, så smid en gren eller sten i dens retning. Du skal ikke løbe den anden vej: Ulve-hvalpe kan opføre sig som hunde og derfor løbe efter dig af ren nysgerrighed.
Hvalpe og ungdyr kan i nogle tilfælde være så nysgerrige, at det umiddelbart overskygger deres skyhed for mennesker. Det har intet med truende adfærd at gøre, og der er flere nyere eksempler fra Tyskland, som umiddelbart har virket skræmmende, men har været helt ufarlige.
Nej. I 2025 har EU lempet EU lovgivningen sådan, at EU landene får mulighed for at indføre jagt på ulve, under forudsætning af, at ulvebestanden er sund og levedygtig i det pågældende land. Man taler om ”gunstig bevaringsstatus” som en forudsætning.
Når der i Danmark måtte være så mange ulve, at eksperterne vurderer at ulve i Danmark har ”gunstig bevaringsstatus”, vil man via dansk lov kunne indføre jagt på ulve, hvis man politisk ønsker det. Der er ingen forpligtelse til det. Men kun i et omfang som sikrer, at bestanden vil opretholde gunstig bevaringsstatus.
Mulighed for jagt vil således IKKE indebære at man i Danmark vil kunne skyde alle ulvene.
Muligheden for ”jagt” på ulve må ikke forveksles med muligheden for ”regulering” af specifikke ulve, som måtte give problemer. Fx ulve som måtte lære at komme over ulvesikrede hegn og ind til får, eller ulve som måtte miste skyheden. Sådanne ulve vil myndighederne omgående kunne beslutte at ”regulere”, altså give tilladelse til at skyde.
I foråret 2025 besluttede regeringen at lempe kriterierne for, hvornår der er tale om en problemulv. I dag er det dermed tilladt at skyde ulve, hvis de f.eks. angriber dyr bag ulvesikkert hegn én gang, eller hvis de går ind i et byområde med såkaldte rævelys hængt op.
Den 16. april 2018 blev der skudt en ulv i Danmark. Ulven blev skudt på en mark fra en parkeret bil af en 66-årig mand.
Fredag den 28. september 2019 blev han idømt 40 dages fængsel, som på grund af mandens tilstand, blev gjort betinget. Derudover blev hans riffel konfiskeret, og han mistede jagttegnet i to år, ikke engang permanent.
Danmarks Naturfredningsforening anser dommen for grotesk mild, de skærpende omstændigheder taget i betragtning. Men konstaterer, at man får en fængselsdom og mister jagttegnet, hvis man bevidst skyder en totalfredet art.
I Danmark er strafferammen pr medio 2025 op til to års fængsel for at skyde en ulv. En politisk aftale om en ”strafreform” fra juni 2025 forventes at øge strafferammen betragteligt. Det er godt, fordi det dels vil have en forebyggende effekt. Dels fordi, at Politiet jo skal prioritere efterforskning af kriminalitet med høje strafferammer, fremfor sager med lave strafferammer.
I et notat til Folketinget gives en status pr. februar 2025. Heri fremgår at man i perioden 2012 til februar 2025 samlet har registreret i alt 108 forskellige ulve i Danmark, i perioden (ikke samtidig). Af disse 108 ulve anses de 20 for forsvundne og døde af ukendte årsager.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker kraftigt at opfordre til at man skelner mellem jægerstanden som sådan, der tager afstand fra brud på jagtloven. I forhold til de kriminelle med adgang til våben, som bevidst skyder fredede arter og derfor ikke kan betegnes som ”jægere”, fordi de jo ville miste jagttegnet, hvis de stod ved deres handlinger.
Det er ulveeksperter på Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Århus som står for den nationale danske ulveovervågning, herunder med bistand fra særligt uddannede frivillige.
I 2025 ændrede man opgørelsesmetoden fra at forsøge at registrere hvert enkelt individ, til i stedet at registrere antallet af familieflokke (kobler). Det gav omtale i medierne på baggrund af misforståelser. Du kan læse mere om ændringen af opgørelsesmetoden her.
Ulve i Danmark findes kun i Jylland og etablerer sig i tyndt befolkede områder med meget skov og hede, hvor der typisk er mange krondyr. Enlige ulve, og unge ulve der forlader deres familieflok for at etablere en ny familie, kan forvilde sig ind i byer er andre steder hvor hverken ulvene eller vi er interesserede i at se dem. Du kan på dette kort se hvor enlige ulve, par og familieflokke har etableret sig i Danmark og Tyskland.
Aarhus Universitet lavede i 2018 en rapport som sammenholdt forekomsterne af ulv i Danmark på det tidspunkt, med karakteren af de områder ulvene valgte.
Antallet af ulve i Danmark er voksende, og også antallet af ulve-familier. Heri ligger svaret. Ulve i Tyskland lever nogle steder også i et landbrugslandskab som det danske. Så længe der er føde og uforstyrrede levesteder, vil ulve kunne leve her. I Danmark vil de overvejende kunne leve af rådyr og krondyr, men ulve tager gerne får, hvis de kan komme til dem. På samme måde som ræven vil gå i hønsehuset, hvis der er hul.
Spørgsmålet om, om der kan leve ulve i Danmark, blandes ofte sammen med, om man holdningsmæssigt vil acceptere ulve i Danmark og om Danmark ”er for lille til ulve”. Ulvene i Danmark ved jo imidlertid ikke at der er grænser mellem Danmark, Holland, Tyskland og Polen og udgør én samlet europæisk delbestand på tværs af grænserne, og lever mange steder i landskaber som i Danmark.
Ulvene i Danmark kommer fra den bestand af ulve, der også lever i Holland, Tyskland og Polen. Ulvene er kommet til Danmark fra Tyskland. Man har kunnet spore nogle DNA-prøver fra ulve i Danmark tilbage til deres slægtninge i Tyskland.
Ulvene vandrer mod Danmark, fordi bestanden i Tyskland og Polen er voksende. Der er også en naturlig ledelinje eller rute næsten hele vejen i form af skove. Ulve genindvandrede til det østlige Tyskland fra Polen i 2000. Ser man på Google Maps kan man se at de mørkegrønne natur- og skovområder nærmest peger fra det østlige Tyskland mod Nordvest. Mod Danmark.
På dansk betegnes den som grå ulv, mens den på latinsk hedder canis lupus.
Målt ved skulderen kan en ulv blive mellem 60-90 cm høj.
En ulv kan blive mellem 100-150 cm lang.
Der er flere gode grunde til at have ulve i Danmark. Ulve er naturens naturforvaltere i forhold til krondyr og rådyr. De tager de svageste og sørger dermed for at holde bestandene af disse arter sunde. Jægerne tager i sagens natur i højere grad de sunde og største – handyrene med de store gevirer - så der er brug for ulven, der lukker et ”hul” i den danske natur, som ikke har haft store rovdyr i 200 år.
Man kan vende spørgsmålet om: Hvorfor skulle vi ikke have ulve? Ulve er en oprindelig del af ikke bare den danske, men den europæiske natur. Den er truet. Og vi forventer, at lande i resten af verden tager deres ansvar for truede arter. Skal vi ikke?
I Danmark er tradition for at løse konflikter ved at udrydde eller reducere forekomsterne af arter, som giver konflikter. Det gælder skarv, vildsvin, spættet sæl og gråsæl. I Danmarks Naturfredningsforening tager vi de reelle konflikter som ulven giver, ekstremt alvorligt. Det var oprindeligt vores forslag at fåreholdere skulle have økonomisk tilskud til at ulvesikre deres hegn, selvom man som dyreholder i forvejen er forpligtet til uden kompensation at sikre sine dyr bedst muligt mod rovdyr.
Til gengæld er vores forhåbning at vi i det 21. århundrede kan gøre brug af tekniske løsningsmuligheder vi i dag har til rådighed, som fx ulvesikkert hegn, frem for geværer, til at løse konflikterne.
Ulven har frem til 2025 været omfattet af et jagtforbud under EU's habitatdirektiv fra 1992. Det som i direktivet kaldes ”strengt beskyttet”. I 2025 har EU lempet beskyttelsen af ulv til ”beskyttet”. Det betyder at EU som som helhed, og de lande hvortil ulv genindvandrer, skal sikre at ulven har ”gunstig bevaringsstatus” altså en sund bestand. Ulv har været på randen af udryddelse i Europa, og selvom antallet af ulve i Europa vokser vil den formentlig igen blive udryddet, hvis beskyttelsen helt ophæves.
Ulv er igennem tiden blevet efterstræbt som følge af konflikter mellem mennesker og ulv, og desværre også på grund af myter og eventyr. Ulven forsvandt helt fra store dele af Europa. I områderne, hvor den ikke forsvandt som for eksempel Rumænien, har man accepteret ulven og håndteret konflikterne på anden måde end gennem jagt.
Hvor ulven er forsvundet og senere vender tilbage, er accepten typisk mindre i starten, fordi man jo ikke er vant til at den findes i området. Og derfor kan have en forståelig, men ubegrundet bekymring.
Ulven har den næststørste naturlige geografiske udbredelse af landpattedyr. Den kan derfor leve i alt fra løvskov til savanne.
Ulve spiser primært rådyr, men også krondyr og vildsvin er vigtige fødekilder for ulven.
En voksen han-ulv kan veje mellem 30-80 kg. En voksen hun-ulv kan veje mellem 23-55 kg.
Ulve foretrækker større og uforstyrrede områder, fordi den er sky. Det behøver ikke være store naturområder. I Sachsen i Tyskland holder en flok ulve til i et gammel kulmineområde, der ligger i en rødgranplantage.
Aarhus Universitet har lavet en rapport, som udpeger sandsynlige områder i Jylland, hvor ulve vil kunne slå sig ned. Det kan ikke udelukkes, at der vil være levesteder på Fyn og Sjælland. Da ulvene i sagens natur kommer fra Tyskland, er det dog ikke p.t. aktuelt.
I fx Sverige og Tyskland har man set ulve strejfe igennem byer, men det betyder ikke, at de slår sig ned der. Men ulve kan i perioder strejfe over store afstande i søgen efter gode områder at slå sig ned i. Og kender de ikke området, kan de havne i en by.
Ulve kan tage får og evt. kalve, hvis disse ikke er hegnet inde med ulve-hegn. Ulve-hegn er et elektrisk dyrehegn, som vi kender det, men med fem i stedet for tre tætsiddende strømførende tråde.
En typisk fårefold er hegnet med to eller tre el-tråde, for at holde fårene inde. Sætter man yderligere tråd op nærmest jorden og en mere i brysthøjde, er folden sikret mod ulven. I debatter hører man tit en misforståelse om ulvesikkert hegn – at det skulle være et op til 3 meter højt hegn. Det er forkert. Man sætter et par eltråde mere på det hegn, der er sat op om fårene i forvejen.
Det er dog ikke altid så let, som det kan lyde: Er terrænet meget kuperet, er det vanskeligt i praksis: Er der en fordybning i jorden kan den nederste tråd sidde så højt over jorden, at der er et ”hul” så ulven kan komme ind i folden.
Det er barsk, når ulven tager får, og dermed kan man mene, at det er dyrplageri. EU-lovgivning og dansk lovgivning har derfor siden 1998 forpligtet alle der holder husdyr udendørs til at beskytte deres dyr ”bedst muligt” mod rovdyr. I Danmark er det den samme lovgivning, som forpligter husdyrholdere til at sørge for, at deres dyr har adgang til tilstrækkelig føde, vand og læ.
Myndighederne har pr 2025 registreret ulveangreb på husdyr i godt 8 år. Registreringerne viser, at korrekt opsat og strømførende ulve-sikker hegning virker: I perioden har myndighederne registreret ét angreb på husdyr, bag fungerende ulvesikrede hegn.
I dag kan man få støtte til at ulvesikre sine eksisterende hegn i hele Jylland, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at risikoen for ulveangreb er særlig stor.
Du bør indberette din observation til de forskere, der står for den nationale ulveovervågning.
Du kan vælge at være anonym.
Der er tre typer af spor fra ulv: Kadavere fra byttedyr, fodspor og ekskrementer. For alle tre typer gælder, at det er meget svært umiddelbart at sige, om sporene er fra ulv. Som tommelfingerregler gælder:
Kadavere: Ulven kan bide knogler over. Derfor vil kadavere fra krondyr og rådyr kunne have itu-bidte ribben. Og de åbner ofte bugen på byttedyret.
Fodspor: Det enkelte fodspor fra ulv ligner til forveksling sporet fra en stor hund. Kan man se spor over en længere strækning gælder det, at ulve i højere grad løber i en helt lige linje, end hunde. Hunde løber langt mere zigzag. Et ulvefodspor ligner et fodspor fra en stor hund. Det måler cirka 11 cm i længden og 10 cm i bredden. Kan man se tydelige spor fra både forpoter og bagpoter tyder det på ulv, hvis forpoterne er tydeligt større end bagpoternes aftryk. Ofte vil der være aftryk af bagpoterne oven i forpoterne, som muliggør sammenligning.
Ekskrementer: Ulve-ekskrementer ligner store hunde-ekskrementer i størrelse, men har som oftest både knoglerester og pelsrester (hår) fra krondyr.
Danmarks Naturfredningsforening har stor forståelse og respekt for, at et ”nyt” rovdyr i Danmark kan give anledning til frygt. Vi anerkender fuldstændig den bekymring man kan have ved, at der pludselig registreres ulv i nabolaget.
Det er selvsagt op til den enkelte, hvad man synes om ulve. Men uanset om man er for eller imod ulve, er det vigtigt at tage udgangspunkt i fakta og god tone. Dødstrusler mod ulvemodstandere og påstande om at ulvefortalere er ”i pagt med det onde” er ikke OK.
Det er vigtigt, at man ikke lader myter være styrende for debatten og for vores holdning til ulve. Vi bør bygge på fakta og på de erfaringer, vi kan hente fra landene omkring os.
Det er Danmarks Naturfredningsforenings vurdering, at ulvens tilbagevenden til Danmark sker som direkte følge af EU's naturdirektiv fra 1992 og den målrettede beskyttelse og forvaltning af ulvebestandene i Polen og Tyskland, som vi har set.
Her accepterer man ulvene og håndterer de reelle konflikter, der kan være mellem menneske og ulv. På samme måde er Danmark ikke blot juridisk, men også moralsk, forpligtet til at være en del af den europæiske forvaltning af ulvene.
Ulve kan godt leve i den danske natur – set såvel med ulve- som menneskebriller. Vi mener ikke, at man skal fjerne arter fra den danske natur, som har en vigtig rolle. Vi skal i stedet fjerne konflikterne.