Naturnationalparker

Naturen får plads i Danmarks 21 naturnationalparker, plus en 'bynær naturnationalpark', og vil give nye muligheder for større naturoplevelser.

Storslåede oplevelser venter danskerne i 21 naturnationalparker, hvor den smukke natur og de truede arter får førsteprioritet. Per 2025 er der sat navn på 15 af områderne. Den første, Naturnationalpark Fussingø, er allerede åbnet!

De øvrige 6 naturnationalparker vil blive valgt inden 2026. Den bynære naturnationalpark bliver Kalvebod Fælled tæt på København.

I Naturnationalparkerne slipper vi tøjlerne og lader naturen tage vare på sig selv. I stedet for at lave naturpleje med maskiner, lader vi de store græssere som vilde heste, krondyr, bison, elg og højlandskvæg påvirke naturen på hver deres måde. En ensformig græsmark kan med flere forskellige arter af græssende dyr, som holder græsset nede, forvandles til artsrig blomstereng.

Det vil skabe de levesteder, som truede dyr som kirkeugler, sortspætte, vilde bier og hasselmus har så desperat brug for. I naturnationalparkerne vil natur stå i første række, og skovfældning og landbrug bliver som udgangspunkt forbudt. Mennesker kan fortsat komme der.

Landskaberne bliver mere varierede og dynamiske, så skovene får flere lysninger og væltede træer, engene får flere blomster til bier og sommerfugle, og moserne bliver fyldt med liv.

Samtidig får danskerne adgang til endnu flere skønne naturområder. Naturnationalparkerne vil være én stor indhegning i stedet for de mange små, der opdeler landskabet i dag. På den måde bliver forskellige naturtyper forbundet og forstærket, og dyr og planter, som før har været almindelige i den danske natur, får igen mulighed for at brede sig.

Hvordan ser naturen ud i en naturnationalpark?

Afhængigt af, hvor i landet man befinder sig, vil landskabet i naturnationalparkerne udvikle sig mod et varieret skovlandskab, som vil bestå af både tætte og mørke skove, mere lysåbne skove og helt lysåbne arealer. Der vil komme mere vand i landskaberne end i dag, overgange mellem skov og lysåbne arealer vil udviskes, og der vil kommer markant flere blomstrende buske og urter.

Der skal som udgangspunkt gå græssende dyr som heste, kvæg eller bisonokser i de store områder. 

Når krondyrene skræller huden af deres gevirer, og bison gnubber sig op ad grene og stammer, påvirkes træerne. Nogle træer dør, og bliver et Eldorado for insekter, flagermus, spætter og andre hulrugende fuglearter, og på sigt skabes lysninger. Her når lyset skovbunden, og blomster og buske vælter frem. Græsserne giver naturen sin dynamik tilbage.

Med de græssende dyr følger dermed et mylder af liv: Fugle, insekter, padder, planter og blomster og andre pattedyr. De baner vejen for mosaikker af enge og overdrev, krat, skov og åbent land, vådt og tørt. Altså alt det, der er med til at skabe et rigt, levende og selvforvaltende økosystem, og som kan hjælpe vores mange truede arter.

Hvorfor er der hegn om naturnationalparkerne?

Hegnene tjener flere formål. For det første holder de de græssende dyr - eksempelvis bison, elg og vildsvin - inde, så vi undgår, at dyrene ender i trafikken eller at de spiser af markerne. I Danmark er det kun jagtbare store græssere som krondyr og dådyr, der færdes frit, og hvor vi accepterer, at der sker trafikdrab, eller at dyrene spiser af markerne. 

For det andet sikrer hegnene, at dyrene netop holder sig på de store arealer, hvor de skal indgå i naturen og de naturlige økosystemer. 'Opgaven' her er blandt andet at spise en masse græs og buske for at give lys til de blomstrende planter og urter. Man kunne forestille sig, at bestandene af eksempelvis krondyr og dådyr er store nok til at gøre det. Men det er de faktisk ikke. Bestandene holdes nede igennem jagt, blandt andet for at reducere skader på marker og skove. Det medfører, at der ikke store dyr nok til at holde græsset i naturen nede. Og når græsvegetationen skygger for blomsterne, forsvinder de insekter, der lever af nektar.

Er dyrene overladt til sig selv?

I naturnationalparkerne skal bestandene af dyr være naturlige, og bestandenes størrelser have lov til at variere hen over året, som det ville ske naturligt. Selvom dyrene går frit bag hegn, er de ikke overladt til sig selv. Dyrevelfærdsloven forpligter nemlig til, at der holdes nøje øje med dyrenes trivsel. Det er ikke tilladt at lade dyr sulte eller mistrives i Danmark, heller ikke i naturnationalparker. Hvis føden på området mod al forventning slipper op, er der pligt til at give ekstra foder eller tage dyr ud af området.

For alle naturnationalparker laves ”projektbeskrivelser” og deri er en ”beredskabsplan” der skal sikre at dyrene ikke sulter. Se fx beredskabsplanen for Naturnationalpark Fussingø på side 42.

Hvor skal naturnationalparkerne ligge, og hvornår åbner de?

Nationalparken Fussingø åbnede i sommeren 2025.

Sådan vil naturen blive forandret! Læs om den første park (Link til nyhed!)

I 2026 er det planen, at naturnationalparkerne i Stråsø, Tranum og Almindingen åbner.

Det vides pr medio 2026 endnu ikke, hvornår de resterende 10 besluttede naturnationalparker på land vil åbne eller hvornår de yderligere 6 vælges.

Udover de 15 naturnationalparker på land er det besluttet at etablere to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.