Gåtur i Stavnsholtkilen
3460 Birkerød, Stavnsholt Gydevej 68
Turleder: Lisbet Heerfordt
15. september 2019 13:00 - 15:00
Natur- og landskabstur i den fredede Stavnsholtkile.
Søndag den 15. september kl. 13.00 til 15.00 holder DN Furesø en vandretur i den fredede Stavnsholtkile. Turen går til Stavnsholt Overdrev og Julmose Sø. Vi fortæller om fredningen og om den plejeplan, der nu er blevet udarbejdet. Stavnsholtkilefredningen er en landskabsfredning, der sikrer den relativt ubebyggede landskabskile mellem bysamfundene i Farum og Birkerød mod bymæssig udvikling. En meget værdifuld ting ved denne fredning er, at den sikrer etablering af et stinet, der giver mulighed for gående og cyklende trafik i hele det fredede område - rigtig mange kilometer med smukke udsigter i det åbne land, fortæller Lisbet Heerfordt. Vi nyder landskabet og ser på, hvad vi møder af blomster og fugle undervejs. Turen er på ca. 5 km og går ad gode stier. Vi holder en pause undervejs, så tag gerne en forfriskning med.
Tilmelding ikke nødvendig.
Kontakt: Lisbet Heerfordt, 2161 9889, mail: furesoe@dn.dk