Vi har masser af vind i Danmark, og det skal vi udnytte. Vindkraften er nemlig en af de energikilder, der giver det mindste klimaaftryk. Samtidig er vind en vedvarende naturressource, der ikke slipper op.

Ved at erstatte energikilder som kul, olie og biogas med vindenergi kan vi mindske udledningen af drivhusgasser til gavn for klimaet.

Danmark ligger oven i købet i et område med adgang til vindressourcer, der er store nok til at dække det samlede danske energibehov.

Vindmøller udnytter vinden til at lave energi og er en gennemprøvet teknik til produktion af vedvarende energi. Vindkraft er ifølge forskningen en meget effektiv og skånsom form for vedvarende energi.

Vedvarende energi er en fælles betegnelse for energiformer, der har ubegrænsede reserver. Sol og vind har vi altid til rådighed. De vedvarende energikilder, vi har bedst erfaring med at udnytte, er vind og solenergi. Fælles for disse er, at de har et meget lille klimaaftryk, og kun i meget begrænset omfang lægger pres på jordens ressourcer.

Hvordan laver vindmøller strøm?

Vindmøller bruger vindens kræfter til at lave energi, når blæst og vind får vindmøllens vinger til at bevæge sig. Blæst for vingerne til at dreje rundt. Når vinden rammer vingerne, skaber det et overtryk på forsiden af vingerne og et undertryk på bagsiden af vingerne, der sætter gang i bevægelsen.

Når vingerne drejer rundt, omdannes energien i vinden til en roterende, mekanisk energi. Energien bliver ledt hen til en gearkasse i nacellen, der er det "hus" der sidder på vindmøllen bag vingerne. Fra nacellen og gearkassen ledes energien videre til en generator, hvor den bliver lavet til elektrisk energi.

I Danmark bruger vi allerede en del strøm. Men i fremtiden vil vores behov for strøm blive endnu større, fordi vi i højere grad vil bytte benzinbiler og oliefyr ud med billigere, bedre og mere bæredygtige alternative som elbiler og varmepumper. Det kræver mere el, mere strøm.

I 2017 dækkede vindkraft hele 43,4 procent af det samlede elforbrug i Danmark. Og sammen med solceller (solenergi) stod de to vedvarende energikilder for 45,8 procent af det samlede energiforbrug.

Vindkraft udleder meget lidt CO2

Vindkraft er en klimavenlig energikilde, fordi påvirkningerne fra vindmøller er midlertidige i forhold til påvirkningerne fra andre energikilder. Afbrænding af kul, olie og gas påvirker klimaet og resulterer i klimaforandringer, som vil forandre vilkårene drastisk for både natur og mennesker.

Men vindmøller er en gevinst for klimaet, fordi de sparer atmosfæren for rigtig store mængder CO2. Det koster med andre ord ikke megen CO2 at producere en kWh med vindenergi ift., hvad det koster med fossile brændsler. Således udleder produktionen af el via en havvindmølle 12 gram CO2 pr. kWh, hvor kul udleder 820 gram!

Grafikken viser gram CO2 pr. kWh elektricitet inkl. afledte effekter for de forskellige energityper.

Andre klimavenlige energikilder

Vindkraft kan ikke stå for hele energiproduktionen, bl.a. fordi det ikke altid blæser, og fordi det stadig er svært at lagre vindenergien.

  • Solvarme udgør kun en lille del af vores varmeforsyning på trods af, at det er en færdigudviklet og bæredygtig teknologi, som er økonomisk rentabel. Læs mere om solenergi her.
  • Bioenergi har sandsynligvis potentiale til at bidrage mere til energiforsyningen end i dag, men er heller ikke uproblematisk med hensyn til lokalisering af anlæg og pladsbehov til dyrkning i konkurrence med andre arealanvendelser som natur og fødevarer.
  • Atomkraft udgør en ulykkesrisiko (om end med lille risiko for at indtræffe, men med meget stor negativ effekt, hvis det sker).

Placering af vindmøller skal ikke påvirke naturen negativt

En del af vores vindenergi stammer fra de i alt 4400 landvindmøller, der er opstillet rundt omkring i landet.

Landvindmøllerne skal også i fremtiden levere en betydelig del af vores vindenergi – dog i et markant lavere antal. De nye, moderne møller er nemlig blevet så effektive, at man i fremtiden kan nøjes med under en tredjedel af dem, der er opstillet i dag.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at nye landvindmøller placeres på steder, hvor det ikke går ud over beskyttet natur og landskaber. Dette kan være i områder med industri eller langs stærkt trafikerede veje.

Mere vindkraft i Danmark skal ikke ske på af bekostning af naturen. Derfor er det vigtigt, at vindmøllerne ikke bliver placeret i de få naturområder og landskaber i Danmark, som endnu er uforstyrret af tekniske anlæg.

Vindmøller kan risikere at påvirke fugle- og dyreliv negativt, ligesom der også kan kan være en stor landskabelig påvirkning forbundet med etableringen af vindenergi.

For alle vindkraftprojekter gælder derfor, at den mulige påvirkning på dyrelivet skal vurderes grundigt inden projektet kan vedtages. Det sker i miljøvurdering af planer, konsekvensvurdering af mulig påvirkning på Natura 2000-områder og beskyttede arter samt i VVM-redegørelser for de konkrete anlæg.

Det overordnede mål er at undgå at placere vindmøller, hvor der er store koncentrationer af sårbare dyrearter. På land har man generelt et godt overblik over forekomsten af f.eks. fugle. På havet er datagrundlaget generelt dårligere.

Havvindmøller kan påvirke livet i havet

Resten af den danske vindenergi kommer fra vindmøller, der er placeret ude på havet. Man skelner her mellem egentlige havvindmøller og kystnære havvindmøller. Kystnære møller er placeret mindre end 15 km fra kysten.

Havvindmøller har potentiale til at levere størstedelen af den nødvendige øgning i strøm fra vindkraft. På havet er der bedre plads end på land og vindforholdene er bedre. Til gengæld er etableringen og vedligeholdelsen dyrere og der skal tages de fornødne hensyn til bl.a. stenrev, havpattedyr, fugle og arkæologi.

Overvågningsprogrammer ved verdens største havvindmølleparker ved Nysted (Rødsand) og Horns Rev i Danmark har været med til at fremskaffe ny viden om, hvordan vindmølleprojekter kan påvirke dyrelivet.

Det har bl.a. vist sig, at en del fisk, bunddyr og marine planter nyder godt af de kunstige rev (fundamenter) som vindmøllerne står på. Marsvin og sæler har reageret forskelligt i forbindelse med de to undersøgte områder. Der er derfor behov for mere forskning på dette område.

Placering af vindmøller kan påvirke os mennesker

Vindkraft er ikke uproblematisk for mennesker som bor eller færdes i nærheden af møllerne. Bekymringen og ærgrelsen fra kommende naboer til vindmøller er forståelig. Det samme gælder mennesker, som bliver nabo til andre mere eller mindre forstyrrende anlæg.

Derfor er en god planlægningsproces med grundig borgerinddragelse og et højt niveau på information og faktagrundlag helt afgørende.

De mulige problemer med støj, skyggeeffekt og visuelle påvirkning er heldigvis ikke varige. Når møllen tages ned, forsvinder problemerne, hvilket ikke er tilfældet med de fleste andre energiformer.

Hvis et vindmølleprojekt viser sig at give større problemer end forudset, kan møllerne i princippet flyttes. Der er således meget lille risiko for uforudsigelige langtidseffekter af vindkraft. Når vindmøller er udtjente tages de ned. Det stilles der krav om i tilladelsen.


Hvad mener Danmarks Naturfredningsforening?

Vi arbejder for en bæredygtig energiforsyning i Danmark, som er baseret på fornybare energikilder. Det mener vi, vindkraft er en vigtig del af

Vindmøller er en helt nødvendig og central del af omstillingen til vedvarende energi. Vedvarende energikilder har fremgang i Danmark, men det går for langsomt. Derfor lægger Danmarks Naturfredningsforening pres på politikerne for at få sat farten op.

Vi mener, at el produceret på basis af vind og solenergi skal udgøre rygraden i fremtidens energisystem suppleret med affaldsbaseret biogas og avancerede biobrændstoffer.

Den primære udbygning med vind skal ske på havet, hvor den negative påvirkning på naturen er mindst. Til gengæld bør der ikke blive opført flere kystnære vindmøller, ligesom at der ikke skal placeres landvindmøller i naturområder.

Den primære udbygning med vind bør ske på havet med havvindmøller placeret væk fra kysterne. Danmarks Naturfredningsforening ønsker ikke flere kystnære havvindmøller i Danmark.

Der er plads til opsætning af vindmøller uden for de værdifulde landskaber og beskyttede naturområder, som bør friholdes fra vindmøller af hensyn til æstetiske landskabsværdier, rekreative værdier og naturværdier.

Det drejer sig om udpegede værdifulde landskaber (herunder bl.a. uforstyrrede landskaber), § 3-områder, strandbeskyttelseslinjen, fredede områder, Natura 2000-områder og skove.

Da vindmølleudbygningen er gået i stå i flere kommuner, og da der er behov for en bedre og mere helhedsorienteret planlægning, ønsker Danmarks Naturfredningsforening desuden, at planlægningsudvalget for vindmøller bliver etableret igen.

alt
Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver