I disse måneder føles mørket nogle gange så tæt, at man kan blive helt opslugt af dets midnatsblå kappe. For hver dag der går, nærmer vi os den mørkeste tid på året – dagene omkring vintersolhvervet den 21. december – og hvert år bliver jeg forbløffet over, hvor mørkt det rent faktisk bliver her i Norden. Mørket kan føles nærmest desorienterende, når det omslutter både afgang og hjemkomst fra arbejde. Var det nogensinde dag, eller befinder vi os i virkeligheden i en månedlang nat fuld af regn, rusk og kulde?

I mange år gruede jeg for vintermørket. Med hjælp fra kaffe og skærme kæmpede jeg en brav kamp mod den træthed, der ramte mig, så snart solen gik ned om eftermiddagen, og jeg havde konstant dårlig samvittighed over ikke at kunne yde det samme som i årets lysere måneder. For en håndfuld år siden besluttede jeg mig for, at nu måtte det være nok. Jeg var træt af vintertristesse, så jeg besluttede at omfavne vintermørket og gøre det til min ven.

Hvad vi har glemt fra før lyset var elektrisk

I min jagt på en vinter uden tungsind tyede jeg til litteratur om, hvordan vores forfædre klarede sig igennem årets mørkeste måneder. Jeg tænkte, at hvis de – uden elektrisk lys, bugnende supermarkeder og uendelige mængder underholdning til de lange aftener – kunne klare sig igennem vinteren, måtte de have en særlig metode, måske nogle redskaber, som også jeg kunne have gavn af.

For blot få generationer siden var vinterhalvåret spækket med mærkedage og traditioner, og fælles for dem var et fokus på at samles om lyset, hvile og refleksion. Ligesom midsommerfejringen er vintersolhvervsfesten en af de ældste hedenske årstidsmarkeringer. I førkristen tid blev vintersolhvervet markeret ved solens død og genfødsel, med årets længste nat og dagenes efterfølgende tiltagen. Det var en tid af kritisk betydning, og nogle steder blev man oppe hele natten for at sikre sig, at solen blev genfødt, og det nye års cyklus kunne begynde.

Både sommersolhverv og vintersolhverv er en fejring af solen, og ved begge højtider var der i hedensk tro tradition for at springe over bålet for at rense det gamle år af sig og lande i det nye med fornyet energi – i stil med nytårsforsætter.

Små ritualer i vintermørket

Vil du fejre solhvervet, kan du invitere dine gæster til – forsigtigt – at springe over bålet, mens de fortæller, hvad de ønsker at give slip på. Når de springer tilbage, kan de dele, hvad de drømmer om for det nye år. Det er en sjov aktivitet, som bringer grin og varme kinder i vintermørket, og som åbner for refleksion og gode samtaler om bålet.

Kalder dit hjerte på en rolig stund i stilhed, kan du sagtens lave et vintersolhvervsritual alligevel. Begiv dig ud på en gåtur til et sted, hvor du kan se solen gå ned. Pak dig godt ind, og medbring et stearinlys og tændstikker. Betragt solnedgangen, og tænd lyset, når solen akkurat har bevæget sig bag horisonten. Mærk, at året ikke bliver mørkere end netop i det øjeblik – fra nu af og et år frem.

At fejre vintersolhvervet handler ikke kun om at fejre, at solen vender tilbage, men også om at minde os selv om, at mørket er lige så uundværligt som lyset, og at intet kan vokse uden først at have hvilet.

Ingredienser til én krans (nok til 16 personer)

Safranudtræk
0,5 g safran
1 spsk. sukker
1 dl mælk

Dej
1,5 dl mælk
25 g gær
75 g sukker
1 æg
500 g hvedemel
1 knivspids salt
100 g blødt smør skåret i tern

Pynt og pensling
1 æg
1 håndfuld rosiner

Sådan gør du

Knus safran med sukker i en morter, og bland med mælk i en gryde.
Varm nænsomt op til lige under kogepunktet, og lad blandingen trække 30 minutter.
Tilsæt resten af mælken, og varm op til lillefingervarmt.
Smuldr gæren, og rør ud i mælken. Tilsæt æg, sukker og salt.
Kom ⅔ af melet i, rør rundt, og tilsæt resten lidt efter lidt – gem lidt til udrulning – til dejen er klistret, men medgørlig.
Ælt smørret i lidt ad gangen, til dejen er smidig og blank.

Lad dejen hæve tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse, cirka 1 time. Sæt rosinerne i blød imens.

Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovn).

Del dejen i 16 portioner à cirka 60 g. Rul hver portion til en lang pølse, og form som et S ved at sno enderne modsat.
Læg 12 S’er i en cirkel på en bageplade med papir. Læg de sidste fire S’er ved siden af.
Pensl alle S’erne med sammenpisket æg, og sæt en rosin i midten af hver snoning.

Bag i 15–20 minutter, til kransen er gylden og gennembagt.
Lad solkransen køle en smule på en bagerist, og server den lun med en kop lun æblemost.

Tip: Safran er dyrt, og ikke alle synes om smagen. Du kan erstatte det med 1 tsk. stødt gurkemeje og ½ tsk. kardemomme.

Ingredienser (til 4 personer)

1 liter god æblemost
½ økologisk appelsin
5 skiver ingefær
3 kanelstænger
10 hel kardemomme
3 stjerneanis
10 nelliker
10 hele peberkorn

Sådan gør du

Knus krydderierne i en morter, og bland dem med æblemosten i en gryde.
Riv appelsinskal i, skær appelsinen i skiver, og tilsæt sammen med ingefæren.
Varm mosten op til lige under kogepunktet, tag den af varmen og lad den trække i minimum 2 timer.
Varm nænsomt op inden servering, si krydderierne fra, og server straks.

Artikel af Mia Gardum