Mads Langer: Naturen lærte mig at sætte farten ned
- 15. december 2025
Jeg er altid blevet meget påvirket af stemninger i naturen. Som barn kunne jeg forsvinde helt ind i at studere et blad, lytte til fuglene og føle mig i et med naturen. Vi boede ved Aabenraa tæt på skoven, hvor jeg elskede at være. Ved Vesterhavet med mine forældre eller på mine bedsteforældres gård følte jeg mig omfavnet af naturen.
Livet står klart i "no bullshit"-øjeblikke
Livet og døden kom til mig med kærlighed og sorg på samme tid, da jeg for et par år siden mistede min nære veninde, samtidig med at min datter kom til verden. Midt i mørket åbnede sig det smukkeste lys. For dét lys bor i nærværet – uanset om vi står i sorgen eller i glæden. Min venindes afsked og min datters første åndedrag gav mig modet til at slippe kontrollen og læne mig ind i tilliden til livet, som det er – med sit lys, sit mørke og alle de farvenuancer, det maler os med. I den tillid fandt jeg den fred, som jeg tror bor i os alle. En fred, der varer ved. Det handler blot om at opdage den. Og for mig begyndte åbenbaringen, da jeg overgav mig fuldt ud til, at alt er, som det skal være – også når det gør ondt.
Jeg oplever, at den slags ”no bullshit”-øjeblikke, hvor det vigtigste i livet står klart, åbner et vindue ind til det, der er sandt for mig. Da jeg mistede min veninde, oplevede jeg, hvordan jeg kunne lytte til min krop og mit hjerte. Jeg skruede ned for tempoet, trykkede stop for min karriere i udlandet og fandt fuld tillid til, at hvis jeg skulle miste alt det, jeg havde bygget op karrieremæssigt, var det helt, som det skulle være. Det var en stor lettelse pludselig ikke at være bange.
Jeg begyndte at genforbinde mig med naturen; gå ture, hoppe i havet, sætte mig i solen om morgenen og suge sollyset ind eller gå en runde i haven på bare tæer. Har jeg en tung følelse i mit system, letter den, når jeg kommer ud i naturen. Jeg har en campervan, som jeg tager på eventyr i. Jeg kører ud ad de små sideveje, følger vejen, hvor der er smukt. Eller går på opdagelse på Google Earth og finder et sted, hvor jeg må hen. Jeg kører af sted og ser, hvad der sker, stiller mig til rådighed for det, der kommer.
At leve i takt med sin egen natur
Vi lever i en tid, hvor pres for at præstere og skabe vækst tvinger os til at være i hovedet. Jeg oplever, at mange kommer til at leve ude af sync med naturen i en søgen efter kontrol og svar. Men som jeg ser det, er det baseret på frygt. Hvis man lever efter, hvad man mærker i hjertet og kroppen, tror jeg, at man lettere kan leve i balance med naturen, også sin egen. Vi er jo natur. Et træ er i fuldstændig sync med sin egen tid. Vi mennesker har det med at komme ud af sync med os selv. Det er også en del af det at være menneske at erfare det. Hvordan føles det, når jeg er i sync med naturen og mit eget tempo?
Når folk er begyndt at kramme træer, tror jeg, at det er et spørgsmål om, at her oplever de at være tæt på en del af sig selv, hvor de er hundrede procent der, hvor de skal være. Vi forstår og erkender livet stykkevis. Vi får de svar, vi skal have, når vi skal have dem og er klar til at bruge dem. Derfor er der heller ingen grund til at løbe efter dem og skynde sig. Naturen skynder sig aldrig.
Alt for mange mennesker løber gennem livet. Angst, depression og andre psykiske lidelser er, som jeg oplever det, i vid udstrækning symptomer på stress – sunde reaktioner på, at vi lever i en verden, der ikke ærer et menneskes naturlige rytme og tempo. I en stor del af min karriere har jeg følt, at jeg skulle skynde mig. Indtil jeg pludselig fandt ud af, at det behøvede jeg ikke. Det er simpelthen ikke muligt at være to skridt foran, hvis jeg skynder mig.
Det vigtigste er at gøre mig umage med det, jeg er god til. Livet handler om at søge ind i gode fællesskaber. Om at danse og lege. Jeg har aldrig været mere optaget af at skrive, end jeg er nu. Men jeg skriver ikke længere for at føle mig god nok. Jeg skriver, fordi jeg ved, at det er det, jeg er født til at gøre. Og jeg har fuld tillid til, at de mennesker, der kan bruge det til noget, får det at se. Jeg ønsker at leve resten af mit liv uden at skynde mig, og det hjælper det at søge ud i naturen mig til.
Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?