Rundt i landet har DN-repræsentanter været med til at tegne et nyt grønt Danmarkskort.

I 23 lokale treparter har de sammen med repræsentanter for landbruget og kommunerne udpeget de marker, hvor man kan begrænse udledningen af kvælstof til havet og CO2 til atmosfæren. Og som ved en omlægning fra landbrugsdrift til natur kan hjælpe med at bremse biodiversitetskrisen i Danmark.

Nu er der landet aftaler om omlægningsplaner i alle 23 treparter, og aftalerne er blevet såkaldt principvedtaget af politikerne i kommunerne.

Præsident for Danmark Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, ser trepartsaftalerne som en stor milepæl i kampen for et vildere Danmark.

- Jeg er meget begejstret over det flotte arbejde, der er lavet rundt i de lokale treparter, og særligt enigheden om at etablere rigtig mange hektar ny natur og store sammenhængende naturområder i Danmark, siger hun.

Store sammenhængende naturområder skal styrke biodiversiteten

Fra Tøndermarsken i vest til Bornholms højland i øst har medlemmerne af de lokale treparter indtegnet store sammenhængende naturområder. De kan blive signaturprojekter, der på sigt kan vise den artsrigdom, vi får, når vi giver naturen den nødvendige plads og reelle muligheder for at udfolde sig.

Samlet set har de lokale treparter indtegnet hele 60 store potentielle naturområder på over 1000 hektar med det der hedder ”naturpotentiale”. Heraf er mere end halvdelen faktisk er over 2500 ha. Det svarer til 3500 fodboldbaner. Bl.a. ved Horsens Fjord, hvor den lokale trepart har planlagt to store sammenhængende naturområder på mere end 2500 hektar. På Fyn er der på tværs af tre lokale treparter indtegnet et sammenhængende naturområde på over 18.000 hektar, der strækker sig langs den sydfynske højderyg.

På Bornholm er den lokale trepart blevet enig om at etablere et 12.000 hektar sammenhængende naturområde på tværs af øen. Det kaldes Bornholms Grønne Bølge og er som de andre 59 planlagte naturområder sammensat af arealer, hvor eksisterende natur bindes sammen af ny natur, der etableres, hvor der i dag er dyrket mark. I nogle af de planlagte store naturområder ligger der veje og bebyggelse indenfor indtegningen som pt ikke er fraregnet i optællingen af de mange hektar natur.

Det er dog ikke alle treparter, der har udpeget arealer til ny natur, og Maria Reumert Gjerding understreger derfor vigtigheden af, at arbejdet med at opfylde de naturmål, der er i en grønne trepartsaftal, gøres færdig ude i de lokale treparter.

- Vi har aftalt, at Danmark skal have 20 procent beskyttet natur. Det har vi langt fra i dag, og derfor er en af de vigtigste opgaver i 2026 at sikre, at der tegnes naturarealer ind, der hvor der endnu ikke i tilstrækkelig grad er planlagt ny natur, siger hun.

Læs også: Sådan får Danmark en rigere natur

Håb for vores nødstedte hav

Livet i de danske fjorde og kystnære havområder har det som bekendt rigtig skidt. Det skyldes primært en alt for stor udledning af kvælstof fra de gødede marker til havet. En vigtig opgave for de lokale treparter har derfor været at nedbringe kvælstofudledningen så meget ved etablering af vådområder og markudtag, at deres lokale havområde kan få det godt igen.

Det er man ikke i mål med alle steder. Den lokale trepart for Vadehavet lykkedes ikke med at udpege arealer nok til at reducere kvælstofudledningen som aftalt til havområdet Knudedyb. Ligeledes i Trepart Limfjorden, hvor DN’s repræsentanter har sagt nej til at godkende omlægningsplanerne for Thisted og Mors. Her vil kommunerne ikke udtage den landbrugsjord, det kræver for at nå det nødvendige reduktionsmål for Thisted Bredning. Danmarks Naturfredningsforening har derfor taget forbehold for den del af omlægningsplanen for Limfjorden.

I resten af i landet har de lokale treparter løst den kvælstof-opgave, de blev stillet, og har oftest planlagt for 120-150% af det såkaldte indsatsbehov for kvælstofreduktion til havområdet. Så der er nok marker at tage af, hvis nogle landmænd siger nej til at etablere vådområder eller stoppe driften på deres marker, selvom de forurener vandmiljøet.

- Medlemmerne af de lokale treparter har langt de fleste steder løst den opgave, de blev stillet, og lavet gode planer for, hvordan mark skal blive til natur, og kvælstofudledningen fra landbruget bliver markant reduceret. Det er virkelig et solidt arbejde, som danner et rigtig godt grundlag for det videre arbejde. Nu er det op til regeringen at sikre, at planerne kan blive til virkelighed, lyder det fra præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Moser og ådale skal gendannes på klimaskadelig landbrugsjord

Forhandlingerne i den grønne trepart havde fra start et mål om at begrænse udledningen af skadelige klimagasser fra landbruget. Her er målet bl.a., at de drænede tørvejorde eller såkaldte lavbundsjorde skal tages ud af drift og gøres våde igen, som de var engang. På den måde stopper iltningen og nedbrydningen af de gamle planterester i bl.a. gamle moseområder, og det bremser udslippet af CO2 fra disse jorde.

Lavbundsjord er oftest ret dårlig landbrugsjord, der trods dybe drænings-kanaler og kraftige pumper, igen og igen bliver oversvømmet. Derfor er det ofte den jord, som landmændene helst vil af med, og parterne i de lokale treparter har da også kunne enes om at indtegne godt 255.000 hektar lavbundsjord, svarende til to gange Lolland. Målet for den grønne trepart er at mindst 140.000 ha lavbundsjord med randområder skal tages ud af drift.

Planen for de mange hektar lavbundsjord skaber grundlag for, at vigtige naturområder som moser, enge og ådale kan gendannes, og kanal-lagte åer blive genslynget. Men en rig natur kommer ikke tilbage af sig selv, bare fordi jorden bliver taget ud af landbrugsdrift, lyder det fra Maria Reumert Gjerding

- Det har gennem de sidste 200 år kostet milliarder i nutidskroner at dræne vådområder, opdyrke hede og dermed ødelægge den danske natur, og det vil koste milliarder at genoprette naturen her og skabe grundlag for en høj biodiversitet, siger hun. 

Derfor er der behov for, at flere midler fra staten bliver målrettet til at genoprette de naturlige vandkredsløb og sikre den nødvendige forvaltning af naturarealerne ved igen at lade de store dyr vandre frit i landskaberne.

Stadig lang vej til 100.000 hektar urørt skov

Mens det går godt med udpegningen af landbrugsjord, der kan tages ud og opfylde lavbunds- og kvælstofmålene, så halter det gevaldigt med at udpege de jorde, der skal blive til 250.000 ha ny skov, heraf 100.000 ha urørt skov, som det er aftalt i Grøn Trepart.

Samlet set er der kun indtegnet godt 36.000 hektar markareal, der kan blive til skov. Især de 100.000 hektar urørt skov med en høj biodiversitet mangler der planer for i de omlægningsplaner, der nu er aftalt i de 23 lokale treparter.

DN har presset på for, at man i de lokale treparter fra start arbejdede med alle aftalte mål samtidig. For at kunne udnytte de synergier, der helt oplagt er, og for at lodsejere ikke gentagende gange skal kontaktes, når nye mål skal nås.

I mange kommuner og trepartssekretariater har man modsat insisteret på, at man først i 2026 skulle i gang med at løfte opgaven med at udpege arealer til skov og natur. Det bliver nu en presserende opgave for det videre arbejde i de 23 lokale treparter i 2026.