Hvis du er optaget af klima- og biodiversitetskrisen og gerne vil bidrage til den grønne omstilling, så er du helt sikkert stødt på grønne dilemmaer. Skal jeg vælge lokale konventionelle grøntsager eller udenlandske økologiske? Skal jeg få vaskemaskinen repareret, selvom det måske bliver dyrere end at købe en ny? Den slags.

Og så er der de – måske endnu sværere – dilemmaer, der opstår i forbindelse med venners, kollegers og familiemedlemmers valg.

Natur og Miljø har opstillet tre dilemmaer, og bedt om hjælp til at tackle dem fra tre ret forskellige profiler:

Mickey Gjerris
– Det afhænger helt af situationen og venskabet. Jeg vil ikke starte med at sige, at jeg synes, det er for dårligt. Jeg vil først gå med på hendes glæde. For hvis du både kritiserer hende for at handle uetisk og samtidig tager hendes glæde fra hende, så har du ikke skabt grundlaget for en samtale, hvor hun kommer til at rejse på en anden måde næste gang. Tværtimod så tager hun sikkert to gange til Thailand i ren trods. Ved en anden lejlighed vil jeg måske mere generelt tage spørgsmålet op og tale om, hvilke andre rejsemuligheder der er.

Solveig Roepstorff
– Jeg vil anerkende, hvor dejligt det er for hende og familien, at de skal opleve det sammen. Fordi vi kender hinanden godt, ved min veninde udmærket, hvordan jeg har det med gentagne flyrejser. Jeg vil derfor forsøge løbende at inspirere og invitere til, at vi kan tale om andre måder at holde ferie på end at flyve langt bort. At så små frø og inspirere er en langt mere farbar vej end fordømmelse. Samtidig mener jeg, det er vigtigt, at man i venskaber kan dele ting, man ser meget forskelligt på og ikke nødvendigvis er enige om.

Martin Ishøy
– Jeg synes godt, man kan sige noget. Men det kræver meget indføling, og man skal være høflig og nærme sig emnet på en forsigtig måde. Men det kommer også an på, hvad det er for et selskab. Hvis det er venner, som man er tæt på, er det sjældent et problem. Er det flere generationer og meget forskellige forståelseshorisonter, så skal man nok være mere forsigtig. Og der er bestemt tidspunkter, hvor man bare skal lade det ligge, fordi det ikke fører til noget godt at tage det op. Det kunne være situationer, hvor folk vil opfatte det som et personligt angreb og en nedgørelse af deres person. Det er jo det samme som at udskamme dem. Men det vil være urimeligt at sige, at man har ødelagt den gode stemning, når det sådan set er flyveturen, der ødelægger en god stemning på planeten.

Mickey Gjerris
– Det er nok et spørgsmål om at finde ud af, hvad de som familie eller par gerne vil prioritere i deres liv. På kort sigt vil de rigtig gerne have noget, der er bekvemt, flot og fungerer. Men på langt sigt vil de måske finde større glæde i at gå ud i køkkenet og vide, at de faktisk har prøvet at gøre deres bedste. Et nyt køkken er sikkert meget rart, men er det så vigtigt?

De kan også tage en samtale om, hvordan de gerne vil passe ind på den her planet. Hvad for nogle aftryk vil de gerne sætte? Og dem, der kommer i deres hjem, hvad vil de gerne have, at de ser og bliver inspireret af? Vil de gerne udstille, at de er rige og har råd til et flot køkken, eller vil de vise, at man også godt kan få det til at fungere med mindre? Så det handler om, hvordan vi kan indrette os i det eksisterende og stadig have gode liv.

Solveig Roepstorff
– Her må de hoppe lidt op i helikopteren og se på, hvordan de ellers foretager valg. Hvad er det for et liv, de skal have i det her køkken? Hvad er det for noget mad, de forhåbentlig skal lave mange år frem? Hvad er det i virkeligheden, de gerne vil kaste ind i livet?

Hvis man får den lidt større værdimæssige, eksistentielle snak, kan køkkensnakken måske komme ind på en lille hylde, hvor den ikke fylder så meget. Men der er også noget kulturelt i det. Vi er socialiseret til at tænke, at nyt er lig med godt. Og at livet handler om at stige op ad den materielle rangstige.

Men jeg vil også sige, at det heller ikke kun er overfladisk. Vi ved faktisk, at det, at der er noget smukt i vores omgivelser, noget, der kan nære os taktilt, betyder rigtig meget for vores velbefindende. Og hvis man nu synes, det er verdens grimmeste køkken, så kan jeg da godt forstå, at man gerne vil ændre det. Men det kan jo gøres på forskellige måder. Jeg er selv utrolig glad for maling.

Martin Ishøy
– Der er i hvert fald ikke nogen, der skal vinde over den anden i et ægteskab, så de må finde en fælles løsning. Man kan starte med at argumentere med det indlysende forkerte i brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal ikke smide alting væk. Vi skal bruge det op. Det gælder vores tøj, og det gælder også vores køkkener.

Et gammelt køkken kan være ganske udmærket. Og der er jo også en værdi, der hedder autenticitet, ægthed. Det kan faktisk være en grund til at holde fast i den gamle køkkenindretning. Men i alle dilemmaerne vil jeg mene, at den mest klimavenlige holdning er den rigtige holdning.

Der er også en anden vinkel på det, som gælder i alle menneskelige forhold – særligt i ægteskabet – nemlig at vi har mange andre relationer end lige præcis den her konkrete ting, som vi diskuterer. Og det betyder også meget for, hvordan man nærmer sig hinanden.

Mickey Gjerris
– Den er svær, for her kan man virkelig såre folk. Det at servere mad for andre er en stor ting for nogle. Nærmest som at give en gave: Jeg har brugt en masse tid på det her, for at du skal have det bedste, jeg kan frembringe. Og så siger man: Nej tak, det spiser jeg ikke.

Jeg plejer at sige, at jeg er ked af, at jeg er bøvlet, men jeg spiser ikke noget, der kommer fra dyr. Og hvis det er besværligt, kan jeg bare selv tage noget med. Det nemmeste er at sige det, som det er, og så tilbyde selv at tage noget med.

Solveig Roepstorff
– Min påstand er, at det dilemma mest er relevant for den lidt ældre generation. Dem under 30 vil ikke kunne genkende det som et reelt dilemma, fordi de tager diversitet og mangfoldighed meget mere for givet.

Men det kommer også an på, hvordan du siger det. Om du siger det på en venlig måde, hvor du ikke kaster en værdidom og stemmer resten af selskabets madvalg hjem. Bliv på egen banehalvdel, så kan man slippe af sted med utrolig meget.

Martin Ishøy
– Jeg vil bestemt ikke lade som ingenting, for i Danmark er det helt normalt at være vegetar. Det er et livsvalg, og det må alle mennesker respektere. Men det skal selvfølgelig siges på en venlig måde.

Det er jo ikke en oneliner. Man kan spørge til menuen og komme med forslag til tilbehør, som er rimeligt tilgængelige. Og hvis det er på en restaurant, er det i hvert fald ikke noget problem. Der er ikke nogen kokke i Danmark, der ikke laver vegetarmad i dag.

Natur og Miljø har spurgt en klimapsykolog, en bioetiker og en præst, hvorfor klimadilemmaerne er så svære, og hvordan de vil råde os andre til at takle dem: