4 tendenser afslører: Forbruget af sprøjtegift er løbet løbsk
- Sprøjtegift
- Drikkevand
- 19. marts 2026
Vores drikkevand er truet af rester af pesticider. Men mens politikerne på Christiansborg diskuterer, hvordan man bedst beskytter drikkevandet – så stiger landbrugets brug af sprøjtegifte. Det viser den seneste opgørelse fra Miljøstyrelsen.
Fire grafer tegner tilsammen billedet af et landbrug, der er dybt afhængige af sprøjtegifte.
- Det er et kæmpe problem, fordi pesticiderne udgør en trussel mod det vand, som vores børn og børnebørn skal drikke, siger Anna Bak Jäpelt, der er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Markerne bliver oftere sprøjtet med pesticider.
Stort set alle konventionelle marker bliver sprøjtet med pesticider. Det sker flere gange om året, hvert eneste år. I sæsonen 2022/23 var landmændene i gennemsnit ude med sprøjten 3,5 gange i løbet af et år.
De sprøjter oftere, fordi nogle af de mere målrettede – og skadelige – pesticider er blevet forbudt, fordi de har været særligt problematiske. De sprøjter blandt andet også, fordi klimaet er blevet varmere og vådere, og på grund af flere svampeangreb og modstandsdygtige typer ukrudt.
- Svaret på et ændret klima og forbudte pesticider må aldrig være at sprøjte endnu mere, siger Anna Bak Jäpelt.
- Man bør i stedet kigge på, hvordan man kan gøre systemerne mere robuste gennem biologi - frem for at modarbejde biologien med mere og oftere kemi.
Red vores drikkevand!
-
Politikerne skal indføre et sprøjteforbud nu
-
Det er den bedste og billigste måde at beskytte fremtiden rene drikkevand mod rester af sprøjtegift.
Belastningen fra pesticider er steget de senest tre år.
Miljøstyrelsen har udviklet et redskab – den såkaldte pesticidbelastningsindikator – til at udregne, hvor meget pesticider belaster vores sundhed, natur og drikkevand. De ser altså ikke kun på, hvor meget der bliver sprøjtet – men også på, hvor skadelige de forskellige sprøjtegifte er. De mest giftige pesticider vægtes højest.
Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) viser altså sprøjtegiftenes samlede miljø- og sundhedseffekt.
Danmarks mål for at mindske belastningen fra sprøjtegift er en PBI på 1,43 baseret på salgstal. I 2023 var det 1,93. Landbruget lever altså ikke op til målsætningen, og faktisk går det den helt forkerte vej.
Ovenstående graf er ikke baseret salgstal, men på landbrugets reelle forbrug af sprøjtegifte.
- Belastningen fra salgstal er højere end for forbrugstal, så det kan antages, at der er et stort skyggetal på forbrugssiden, som ikke bliver indberettet, siger Anna Bak Jäpelt og slår fast:
- Landmænd køber ikke pesticider, de ikke vil bruge. Det er de simpelthen for dyre til.
Beskyt vores drikkevand - sprøjteforbud nu!
Den bedste og billigste måde at beskytte drikkevandet på er at forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes. Det skriver Miljøministeriet i en opsigtsvækkende rapport.
Vær med til at lægge pres på politikerne, så de indfører sprøjteforbud nu.
På bare fem år er salget af de mest problematiske stoffer fordoblet.
Nogle sprøjtegifte er mere skadelige end andre. Desværre findes der ingen opgørelse over, hvor meget der bliver brugt af hvert enkelt aktivstof i sprøjtegiftene. Derfor har Miljøstyrelsen listet de fem mest solgte sprøjtegifte i 2023, der er på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.
De mest problematiske stoffer findes på listen over ”kandidater til substitution”. Det betyder, at EU vurderer dem til at være skadelige, men at landmænd stadig må benytte dem, indtil de kan erstattes af et mindre skadeligt alternativ.
Ifølge Miljøstyrelsen skyldes stigningen i 2022, at landmænd købte enkelte sprøjtegifte til lageret, inden en ny afgift på pesticider trådte i kraft i 2023.
Selvom sprøjtegifte løbende bliver gjort forbudt, så stiger antallet af godkendte sprøjtegifte år for år.
Det er et problem, fordi vi hele tiden bliver klogere på pesticidernes skadevirkninger og bedre til at undersøge pesticidrester i drikkevandet.
Som udgangspunkt bliver sprøjtegifte kun tilladt, hvis de ikke ender i grundvandet, altså fremtidens drikkevand. Men historien har gentagne gange vist, at det ikke er tilfældet, og vi finder også flere af de nyere pesticider i drikkevandsboringer. Det er altså ikke kun fortidens synder, som landbruget ofte har forklaret sig med.
Senest er 33 PFAS-pesticider forbudt, efter det viste sig, at de bliver nedbrudt til det skadelige evighedskemikalie TFA, som ender i grundvandet.
