Danmark står foran historisk forandring: Flertal siger ja til mere natur
- 02. november 2026
Med Grøn Trepart er der sat gang i en gigantisk omlægning af det danske landareal. 400.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift og omlægges til skov og natur. Det svarer til arealet af hele Fyn og Bornholm.
Bag aftalen i Grøn Trepart står bl.a. organisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, samt regeringen, kommunerne og et stort flertal af Folketingets partier.
Og selvom den danske befolkning måske mangler kendskab til den konkrete aftale i Grøn Trepart, så bakker de godt op om aftalens mål om mere natur og arealomlægning.
Det fremgår af en undersøgelse af danskernes holdninger, som bureauet Common Agenda har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.
61 pct. af danskerne bakker i høj eller nogen grad op om målet om, at Danmark skal have mere natur gennem en arealomlægning fra mark til natur. Det fremgår af en repræsentativ undersøgelse blandt 2.025 danskere.
Med Grøn Trepart er det aftalt, at 15 pct. af det eksisterende landbrugsareal i Danmark skal tages ud af drift og gøres til skov, vådområder og naturområder. Danskerne bakker i høj grad op om den store forandring af det danske landskab, viser undersøgelsen.
Foto: © Diana Vigah Adetsu
Stor opbakning blandt borgere på landet til mere natur
I undersøgelsen svarer hele 61 pct. af de adspurgte danskere, at de i høj eller nogen grad bakker op om Den Grønne Treparts mål om mere natur og arealomlægning, mens 11 pct. svarer, at de i mindre grad bakker op om Grøn Treparts mål - og 4 pct. slet ikke.
Det er især danskere, der bor på landet, der kommer til at opleve de konkrete forandringer som følge af Grøn Trepart på nærmeste hold. Her fylder markerne meget i landskabet i dag, og det er her, landbruget i fremtiden skal fylde mindre, så der kan blive plads til meget mere natur.
Den udvikling bakker folk, der bor på landet, op om, fremgår det af undersøgelsen.
Her svarer 56 pct. af de adspurgte i landdistriktskommunerne, at de i høj eller nogen grad støtter målet om mere natur og arealomlægning, mens kun 7 pct. svarer, at de slet ikke støtter det mål.
Blandt de adspurgte i større provinsbyer er støtten til Grøn Treparts mål på 62 pct., mens den i storbykommuner er på 66 pct.
Læs også: Fra mark til skov - Nu bliver Grøn Trepart til virkelighed
Der er både på landet og i byerne og blandt alle aldersgrupper en bred opbakning til Den Grønne Treparts mål om mere natur og arealomlægning i Danmark. Det viser en meningsmåling, som bureauet Common Agenda har lavet for DN.
Om undersøgelsen af danskernes holdning til Grøn Treparts naturmål
Undersøgelsen er foretaget af bureauet Common Agenda for Danmarks Naturfredningsforening.
Et repræsentativt udsnit på 2.025 danskere over 17 år har deltaget i undersøgelsen.
Deltagerne er blevet spurgt ind til deres kendskab til Grøn Trepart og deres holdning til en række af aftalens mål om mere natur og færre landbrugsmarker i Danmark.
Undersøgelsen er blevet foretaget i sommeren 2026.
Ja til mere natur - også selvom det betyder et mindre landbrug
Danmarks truede arter lider især under manglen på plads og levesteder – og at landets naturområder er små og opsplittede.
Derfor er det i Grøn Trepart aftalt, at vi i Danmark skal have flere store, sammenhængende naturområder, der kan sikre en højere biodiversitet.
Det mål erklærer 47 pct. af danskerne i undersøgelsen sig enige i, også selvom det betyder, at arealet med landbrugsdrift bliver mindre.
20 pct. af de adspurgte i undersøgelsen er uenige, mens 23 pct. er hverken enige eller uenige. 10 pct. svarer ved ikke.
For at sikre en højere biodiversitet i den danske natur skal store dyr som køer og heste leve ude hele året og afgræsse områderne. Det er der stor opbakning til blandt danskerne, viser undersøgelsen.
Bliv naturbeskytter
Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.
Ser man alene på opbakningen blandt danskere bosat i landdistriktskommunerne, så erklærer 39 pct. sig her enige i, at Danmark skal have flere store, sammenhængende naturområder, selvom det betyder et mindre landbrugsareal, mens 28 pct. er uenige her.
I de større provinsbykommuner er der opbakning fra 45 pct. af de adspurgte, mens 21 pct. er imod. I storbykommunerne er det 54 pct., der svarer, at de gerne ser flere store, sammenhængende naturområder i Danmark og færre marker, mens 14 pct. af storbyboerne er imod.
Opbakningen til naturområder med store, helårsgræssende dyr er grundlæggende stor blandt alle danskere i undersøgelsen. Dog lidt større blandt den yngre del af befolkningen og blandt borgerne i storbykommunerne.
Ja til køer og heste, der lever ude hele året
For at få en højere biodiversitet i Danmark skal der sikres en naturlig afgræsning af naturområderne. Ellers vil få hurtigvoksende arter udkonkurrere de mere nøjsomme og sjældne arter i naturen.
En naturlig afgræsning foregår med store dyr som køer og heste, der lever ude hele året.
De helårsgræssende dyr i naturområder har affødt en del debat de seneste år. Hvis man udelukkende følger mediernes historier om kritikerne af naturnationalparker eller læser deres kommentarer på sociale medier, så kan man forledes til at tro, at der er en stor modstand mod helårsgræssende dyr blandt danskerne.
Store helårsgræssende dyr fører til massiv chikane
Det er langt fra sandheden, hvis man spørger den brede danske befolkning direkte, om de er enige eller uenige i, at ”Danmark skal have flere vilde naturområder med store græssende dyr som køer og heste, der lever ude hele året, for at sikre en højere biodiversitet”.
Her erklærer 46 pct. af de adspurgte danskere sig enige, mens kun 17 pct. er uenige. 25 pct. svarer "hverken eller", mens 12 pct. svarer "ved ikke".
Opbakning til natur med helårsgræssende dyr findes både i byerne og på landet i Danmark, viser undersøgelsen.
Mens 41 pct i landdistriktskommunerne bakker op om helårsgræssende dyr, og 23 pct. er imod, så er fordeler tilhængere og modstandere i de større provinsbykommuner med 42 pct. for og 18 pct. imod.
I storbykommunerne bakker de adspurgte danskere dog mest klart op om helårsgræssende dyr i naturområder. Her erklærer 53 pct. sig enige i, at det skal vi have mere af i Danmark, mens 13 pct. er imod.
Undersøgelsen af danskeres holdninger viser også, at der er opbakning til at få mere vild natur, der hvor man selv bor. Mens bekymringen for, at flere naturområder med hegn og vilde dyr vil begrænse ens færden i naturen, er lille.
Kendskab til Grøn Trepartsaftalen er begrænset
Mens danskerne har klare holdninger til Grøn Treparts mål om mere natur og mindre landbrug, så viser undersøgelsen, at kendskabet til selve aftalen er begrænset.
10 pct. svarer, at de kender aftalen godt, 40 pct. kender lidt til den, mens 34 pct. kun kender den af navn. 13 pct. svarer, at de aldrig har hørt om Grøn Trepart.
Undersøgelsen viser også, at opbakningen til Grøn Trepart vokser med kendskabet. Det samme gør modstanden dog relativt set.
Blandt dem, der kender aftalen godt, erklærer 73 pct. sig som tilhængere af Grøn Trepart, mens 21 pct. er modstandere.
Blandt dem, der kender aftalen lidt, er 59 pct. tilhængere og 14 pct. modstandere.
