De her dyr og planter er vi ved at miste: Sådan redder vi dem

Mange af de dyr og planter, som før var helt almindelige i Danmark, er i dag blevet sjældne eller truet af udryddelse. Gamle skove bliver fældet, kyster gror til, og naturen presses stadig hårdere af mennesker.

Men forskerne ved godt, hvad der skal til for at vende udviklingen: Mere plads til vild natur og store sammenhængende områder med streng beskyttelse. Derfor er kravet om mindst 10 procent strengt beskyttet natur i en biodiversitetslov afgørende, hvis arter som strandtudse, markfirben og hærfugl også skal findes i Danmark i fremtiden.

-Vi ved faktisk godt, hvad der skal til for at vende biodiversitetskrisen i Danmark, og derfor er det sørgeligt, at vi mister så mange arter. Mange af arterne mangler først og fremmest plads og natur, der får lov at udvikle sig på naturens præmisser. Derfor er det afgørende, at vi får mere beskyttet natur og mindst 10 procent strengt beskyttet natur i Danmark, siger Anders Horsten, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmark har meget lidt beskyttet natur - over 1900 arter er i fare for at uddø

Mød 7 arter, der vil få det meget bedre med 10% strengt beskyttet natur i Danmark:

Lungelav

Lungelav ligner et stykke grønt lungevæv og vokser på gamle stammer af eg og bøg i lysåbne, fugtige løvskove. Arten er forsvundet fra Bornholm, Fyn og Sjælland og findes i dag kun på omkring 25 lokaliteter i Danmark.

Den intensive skovdrift har fjernet mange af de gamle træer, som lungelav er afhængig af. Selv i Natura 2000-områder er det lovligt at fælde træerne. Dermed forsvinder også levesteder for mosser, insekter, flagermus og spætter.

Hvis de mest artsrige skove bliver udlagt som strengt beskyttet natur og urørt skov, kan gamle træer igen få lov at blive stående – til gavn for lungelav og mange andre truede arter.

Strandtudsen

Strandtudsen er Europas mindste tudse og kendes blandt andet på sin karakteristiske kvækkelyd, der kan høres langt væk på lune sommeraftener. I Danmark lever den især langs kyster, strandenge og sandede områder.

Selvom arten er strengt beskyttet, er den gået kraftigt tilbage og er i dag truet. Tilgroning, dræning og manglende græsning ødelægger de åbne levesteder, som strandtudsen er afhængig af. Samtidig truer stigende havvand mange af dens nuværende levesteder.

Strengt beskyttet natur kan sikre større sammenhængende naturområder med naturlige dynamikker som oversvømmelser, sandflugt og græsning – forhold, der giver strandtudsen bedre muligheder for at overleve.

Foto: © Artemy Voikhansky, Luckhy86

Hærfuglen

Med sit lange næb, sort-hvide vinger og den karakteristiske fjertop er hærfuglen en af Europas mest spektakulære fugle. Tidligere ynglede den flere steder i Danmark, men siden sidste halvdel af 1800-tallet er der kun ganske få ynglefund, det seneste i 1995.

Hærfuglen lever i varierede landskaber med enge, overdrev, gamle træer og græssende dyr. Her finder den de insekter, som den lever af og de hule træer, som den yngler i.

I takt med industrialiseringen af landbruget forsvandt mange af de åbne og varierede naturtyper. Men hærfuglen findes stadig i levedygtige bestande syd for Danmark, og med mere plads til store, dynamiske naturområder er det ikke urealistisk, at arten igen kan vende tilbage som dansk ynglefugl.

Bliv naturbeskytter

Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.

Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.

Bliv medlem

Foto: © Hans Hilleweart

Flueblomst

Flueblomst er en af Danmarks sjældneste orkidéer og findes kun ét sted i landet: Allindelille Fredskov på Midtsjælland.

Blomsten har udviklet en helt særlig strategi for at blive bestøvet. Den udsender en duft, der efterligner hunner af gravehvepse. Når hanhvepsene lander på blomsten, får de blomsterstøv med videre til næste plante.

Tidligere talte bestanden tusindvis af blomster, men dræning og tilplantning reducerede den kraftigt. I dag er bestanden vokset igen takket være frivillige entusiasters naturpleje og helårsgræsning med blandt andet heste, kreaturer og geder, som holder skovbunden lysåben.

Markfirben

Markfirbenet er et lille solelskende krybdyr, der lever i tørre og sandede områder. Arten er fredet, men er alligevel gået tilbage mange steder og står som sårbar på den danske Rødliste.

Markfirben lever meget stedfast og bevæger sig sjældent langt væk fra sine levesteder. Derfor bliver arten hurtigt presset, når naturområder bliver for små og isolerede.

Strengt beskyttede naturområder kan sikre større sammenhængende levesteder med tørre, åbne og sandede miljøer, som markfirbenet er afhængigt af.

Sørgekåbe

Sørgekåben er en af Danmarks største dagsommerfugle med mørkerøde vinger, lyse vingekanter og blå prikker. Men den imponerende sommerfugl bliver stadig sjældnere.

Den lever især i lysåbne skove med blomstrende skovbryn og skovlysninger med gamle træer, blomstrende buske og variation i vegetationen. Her finder den både føde og steder at overvintre.

Problemet er, at netop den slags varierede skovnatur er blevet en mangelvare i Danmark, fordi skovene er blevet mørke og tætte. Mere urørt skov og større sammenhængende naturområder kan give sørgekåben og mange andre arter bedre vilkår.

Bæveren

Bæveren blev udryddet i Danmark for flere tusinde år siden, men vendte tilbage i 1999, da den blev genudsat i Klosterheden. Siden har bestanden bredt sig langsomt.

Bæveren er en nøgleart, fordi den skaber små søer og vådområder med sine dæmninger. Det gavner fugle, fisk, guldsmede og mange andre arter.

Selvom bæveren er i fremgang, er bestanden stadig lille. Derfor er der brug for bedre beskyttelse af naturen. En biodiversitetslov med krav om mere beskyttet og strengt beskyttet natur vil kunne sikre nye levesteder – ikke kun for bæveren, men også for de mere end 1.900 truede arter på den danske Rødliste.