Efter varm sommer: Historisk mange danske kystvande ramt af iltsvind
- 31. august 2026
Det danske havmiljø gisper igen i år alvorligt efter vejret. De sidste år har Danmark været ramt af historiske iltsvind, men i år er endnu flere kystvande plaget af iltsvind.
Det viser en optælling som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks sportsfiskerforbund har lavet på baggrund af data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Optællingen fra den 27. august viser, at 38 - eller mere end hver tredje af Danmarks 108 kystvande – har været ramt af iltsvind i 2026. I 2025 og 2024 havde henholdsvis 33 og 34 kystvande på samme tid på sommeren været ramt af iltsvind.
De områder som er hårdt ramt er blandt andet Mariager Fjord, Limfjorden, Det sydfynske øhav, de sønderjyske fjorde, mens der også er kraftigt iltsvind ud for Nordfyn og i Århus Bugt.
Flere steder oplever iltsvind for første gang i mange år. Blandt andet har Skælskør Fjord været ramt af iltsvind for første gang i 14 år, mens det er 16 år siden iltsvindet sidst hærgede Præstø Fjord.
-Det kraftige iltsvind har katastrofale følger for livet i havet. Havmiljøet er i en kronisk krisetilstand, og at vi har rigtigt travlt, hvis vi skal vende den negative udvikling, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.
Det er særligt den alt for store udledning af kvælstof fra landbrugets brug af gylle og gødning, der sammen med højere vandtemperaturer, er med til at skabe en fatal situation for livet flere steder i de danske fjorde og kystvande.
Rekordtidligt fedtemøg
De mange næringsstoffer i havet giver algeopblomstring, som suger ilten ud af havet. Allerede i marts kunne lystfiskere berette om rekordtidlige observationer af fedtemøg. Fedtemøg er en samlebetegnelse for store forekomster af hurtigt voksende alger, som kan danne tykke lag på havbunden og langs kysterne. Fænomenet opstår i næringsrige farvande og skyldes en høj koncentration af næringsstoffer i havmiljøet.
-De steder, hvor de nyeste tal viser, at iltsvindet har hårdt fat, er også nogle at de steder, hvor vi tidligere på sæsonen fik meldinger ind om fedtemøg. Det hænger sammen med landbrugets alt for store udledning af kvælstof, og derfor er det også fuldstændig afgørende, at udledningen bliver nedbragt markant, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.
Giftig cocktail af varme og kvælstof
Kvælstofforureningen i Danmark stammer i langt overvejende grad fra landbruget, der udgør 90 procent af den menneskeskabte udledning. De sidste 10 år har kvælstofudledningen ligget på lidt over 58.000 tons i gennemsnit, mens forskere på Ålborg Universitet har beregnet, at udledningen skal ned på omkring 36.000 tons for at opnå såkaldt god økologisk tilstand, som Danmark har forpligtiget sig til igennem EU's vandrammedirektiv.
-Det haster med at få nedbragt kvælstofforureningen, og de danske politikere har i årtier forsømt at få nedbragt kvælstofudledningen. Derfor er det glædeligt, at der nu kommer nogle skærpede krav til udledningen af kvælstof, for vores havmiljø gisper efter vejret. Hvis vejret bliver varmt og stille i september, så vil vi se endnu mere iltsvind, og havmiljøet vil blive presset endnu mere i bund, siger Torben Kaas.
Advarer mod at lempe krav
Landbrugets hovedorganisation Landbrug og Fødevarer har været ude med kritik af netop de kommende skærpede krav til kvælstofforurening, som et flertal i Folketinget i disse dage er ved at vedtage.
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby understreger, at det er helt afgørende for vandmiljøet, at Danmark nu indfører skrappere obligatoriske krav til udledning af kvælstof.
-Det er fuldstændig afgørende, at vi nedbringer kvælstofforureningen af vores havmiljø markant, og at der bliver indført nye skærpede kvælstofkrav. Vores kystnære havmiljø er under et meget stort pres, og der er i den grad brug for, at vi styrker indsatsen. Hvis nogle skulle være i tvivl om det, så opfordrer jeg til at se de seneste optagelser fra den danske havbund, hvor der lige nu kan ses lig-lagen fx i Thisted Bredning, siger Lars Midtiby.
