Gå til indhold

Eksisterer grøn trepart stadig? DN er ikke i tvivl

Eksisterer grøn trepart stadig? DN er ikke i tvivl
  • 09. juni 2026

Efter meldinger fra landbruget om, at den oprindelige aftale om grøn trepart "ikke længere eksisterer", slår Danmarks Naturfredningsforening fast: Vi støtter aftalen fuldt ud. Den er fundamentet for at redde det danske vandmiljø, og den har aldrig spændt ben for nye politiske initiativer.

Landbruget sår tvivl om, hvorvidt den grønne trepartsaftale stadig er gyldig. Årsagen er blandt andet, at den nye regering vil indføre et nationalt sprøjteforbud. I DN er der tværtimod ingen vaklen: Aftalen er altafgørende, hvis vi skal rette op på årtiers svigt af den danske natur, fastslår DN. 

- Aftalen om den grønne trepart er det mest ambitiøse og nødvendige redskab til at sikre en gennemgribende omlægning af det danske landskab. Den skal mindske kvælstofudledningen, genoprette vores iltsvindshærgede fjorde og skabe mere plads til vild natur gennem udtagning af landbrugsjord. For DN er aftalen det absolutte fundament under fremtidens grønne Danmark, siger administrerende direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby. 

Den grønne trepart er blevet til mellem en række interesseorganisationer og den daværende regering. Efterfølgende har et bredt flertal i Folketinget forhandlet aftalen på plads og aftalen om et grønt Danmark blev indgået den 24. juni 2024.

Indholdet i den grønne trepart

- At mindst 400.000 hektar landbrugsjord ikke længere skal dyrkes intensivt, men i stedet blive til skov, vådområder og natur. 

- 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar ny urørt skov. 

- Et mål om 20 procent beskyttet natur i 2030 og syv nye naturnationalparker. 

- Verdens første klimaafgift på landbruget, som man ved genbesøg kan skrue op for. 

- En plan for, hvordan kvælstofudledningen skal reduceres, så vi kan komme iltsvindet til livs.

Arbejdet i fuld gang 

Netop nu arbejdes der på højtryk for at føre den politiske aftale ud i livet. Danmark er opdelt i 23 lokale treparter, som har til opgave at udarbejde konkrete omlægningsplaner for landbruget og naturen.  

Arbejdet er overordnet set nået i mål med den første store milepæl: Alle 23 lokale treparter har forhandlet og afleveret deres omlægningsplaner, og de er blevet godkendt af de respektive kommunalbestyrelser.  

Helt konkret har de lokale treparter udpeget tæt på 183.000 hektar kulstofrige lavbundsarealer. Det overstiger det nationale mål om at finde 140.000 hektar, der kan omlægges for at genoprette livet i hav og fjorde. Nu skal der forhandles med de enkelte lodsejere om jorderne. 

Grøn trepart: Nu kommer historisk omlægning af landbruget

En bunden opgave, der haster 

Selvom bølgerne går højt i debatten, understreger Lars Midtiby, at det gode, praktiske samarbejde med landbruget fortsætter:  

- Vi har også stadigvæk et rigtig godt samarbejde med landbruget om den store øvelse, der er med omlægning af landbruget. Der er nogle regler, der skal vedtages, og det haster, men tidsplanen har hele tiden været kendt. Det skyldes jo også, at man i rigtig, rigtig mange år i Danmark ikke har passet på vores vandmiljø og ikke har vedtaget den kvælstofregulering, man skulle, siger Lars Midtiby. 

Bliv naturbeskytter

Bliv naturbeskytter

Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.

Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.

Plads til nye politiske initiativer 

Fra DN’s side understreges det samtidig, at trepartsaftalen skal ses som et solidt gulv for den grønne omstilling – ikke et loft. 

- Aftalen har aldrig betydet, at der ikke må forekomme nye politiske initiativer eller stramninger på miljøområdet. Tværtimod har vi netop kaldt den en motor for yderligere handling, og treparten udelukker således ikke, at politikerne sideløbende kan og skal tage nye værktøjer i brug for at beskytte vores fælles natur og drikkevand, siger Lars Midtiby. 

Det er formanden for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, der i den forgangne weekend blandt andet kritiserer, at der nu diskuteres kvælstofreguleringer og nationalt sprøjteforbud, og landbruget derfor ikke mener, at den oprindelige aftale længere eksisterer.