Trafikstøjen forsvinder i takt med, at vi bevæger os væk fra vejen og ned i Vejstrup ådal. Et kor af fuglestemmer tager over og blander sig med den klukkende lyd fra åen.

Roen sænker sig øjeblikkeligt i hele kroppen.

- Det påvirker din hjerne at være i naturen, der hjælper os til at være til stede i nuet. Her kan vi opnå en selvforglemmelse og følelse af forbundethed, der aktiverer kærlighedshormonet oxytocin. Vi har nemlig en indbygget og urgammel kærlighed til naturen. For ellers havde vi ikke overlevet i den dengang.

Det fortæller Simon Høegmark, der er ph.d. i naturpsykologi, mens vi bevæger os langs Vejstrup å. Her er gamle træer og vilde planter til begge sider. Det er den slags mangfoldige natur, som vi kan få meget mere af i Danmark i takt med, at den grønne trepartsaftale bliver gjort til virkelighed - og marker til natur. 

Ifølge Simon Høegmark kan grøn trepart på den måde bidrage til at hæve den mentale trivsel blandt os danskere.

Mød 3 arter, der blev reddet af mere vild natur

Ur-hjernen elsker en høj biodiversitet

Simon Høegmark har en ph.d. i naturpsykologi fra SDU og underviser alt fra pædagoger, virksomhedsledere og mænd i krise i at bruge naturen til at øge den mentale trivsel.

Det sker ofte i Vejstrup Ådal nordøst for Svendborg, der ifølge Simon Høegmark er et rigtig godt sted at opleve naturens helende kræfter.

- Her er et kuperet og varieret terræn, hvor en mangfoldighed af planter bare springer op af jorden. Sammen med naturens lyde og dufte minder det os om den vilde oprindelige natur, vi levede i, da vores hjerner for alvor blev udviklet, fortæller Simon Høegmark.

Et område med stor biodiversitet gav i fortiden vores forfædre bedre muligheder for at finde føde, når der var flere dyr, urter og nødder i et område. Mens fuglenes advarende sang gav dem en større chance for at gemme sig i vildnisset, når rovdyret nærmede sig.

- En høj biodiversitet stimulerer vores nervesystem. Den siger: ”Ro på. Her er godt. Her er alt, hvad jeg skal bruge for at overleve”. Det er noget urgammelt, der sættes i gang i dig, når du oplever en mangfoldig og varieret natur, siger han.

Forår i naturen er god for psyken

Vi stimuleres ifølge Simon Høegmark også mentalt af den æstetiske atmosfære i naturen, som man lidt forenklet kan kalde naturens skønhed.

- Vi er tilpasset til at forstå naturens mønstre og farver. Vi genkender de organiske strukturer, og det skaber en resonans, der påvirker vores nervesystem. Det sætter vores egen biologiske helingsproces i gang, hvor de mentale batterier genoplades, og kroppen genopbygges, forklarer Simon Høegmark.

Naturens skønhed bemærker vi ofte særligt om foråret efter en lang og mørk vinter.

- Når solen glimter i vandet, lysegrønne blade pibler frem, og vi rammes af den første forårsduft af de mange urter, så buldrer det inde i kroppen. Dopamin og serotonin udskilles i hjernen, som belønning for, at vi har overlevet vinteren. Så simpelt er det. I vores hjerner er vi stadig grundlæggende urmennesker, siger Simon Høegmark med henvisning til sin og andres forskning i psykologi og naturens sundhedsfremmende effekter.

Fem år efter rewilding - Kritik er vendt til opbakning 

Naturen udvasker stresshormoner

Vores gren af menneskeslægten, homo sapiens, regnes for at være 300.000 år gammel og har i minimum de første 290.000 år levet som jægere og samlere i tæt pagt med naturen.

Derfor er vores hjerne skabt til livet her, og det har, ifølge forskningen, betydning for, hvordan vi trives - og ikke mindst mistrives i vores moderne verden langt væk fra den vilde natur.

Mange forskere peger på, at mistrivsel bl.a. bunder i et liv med byliv, skærme og input overalt, hvor hjernen konstant er på overarbejde i det, der kaldes den fokuserede opmærksomhed. Det aktiverer amygdala, der er hjernens alarmcentral og skaber en evig stresstilstand.

Når vi kommer tilbage ud i naturen, så dæmpes aktiviteten i amygdala, vi genoprettende roen i  nervesystem, og så udvaskes stresshormoner.

Vores nedarvede forbundethed til naturen kan derfor bruges terapeutisk.

- Der går en lige linje fra, at en høj naturkvalitet reddede vores forfædre fra at dø af sult, til at den kan hjælpe til at holde panikanfald nede. Vi har en forkærlighed for levende systemer i balance, fordi det er der, vi har fået vores livgivende resurser fra. Nu kan vi styrke og genopbygge vores mentale ressourcer i naturen, siger Simon Høegmark.

Når vi går en tur i naturen, så aktiveres vores såkaldte spontane opmærksomhed, hvor vi stoler på, at vores sanser og nedarvede erfaring med at bevæge os i naturen.

- Det beroliger vores sind, når vores sanser stimuleres af naturoplevelser omkring os, fortæller Simon Høegmark.

Grøn trepart kan hæve folkesundheden

Mistrivsel koster hvert år samfundet store summer, når bl.a. stress fører til sygefravær og tabt arbejdsproduktion og uddannelse, og til et øget pres på sundhedsvæsenet. Det kan grøn trepart være med til at ændre på, når den med omlægningen af landbrugsmarker bringer den vilde natur tættere på, hvor folk lever.

- Der er masser af forskningsmæssig evidens for, at natur er sundhedsfremmende. Nærhed til mere natur kan være med til at understøtte folkesundheden og sænke omkostningerne til bl.a. hospitalsvæsnet, lyder det fra Simon Høegmark.

I forbindelse med sin ph.d. har han god viden om de mange undersøgelser, der bekræfter sammenhængen mellem natur og sundhed. 

- Folk bliver hurtigere udskrevet, når der er natur tæt på sygehuset, og personligt har jeg oplevet - og undersøgt - hvordan ophold i naturen kan hjælpe folk ud af dybe personlige kriser, fortæller Simon Høegmark.

Danmark får mere natur - landbrug skal omlægges

Ophold i naturen bruges terapeutisk

I samarbejde med en række kommuner landet over har Simon Høegmark gennem sit firma Vinatur.dk hjulpet mere end 700 mænd i krise gennem et rehabiliteringsforløb kaldet ”Vildmandskurset” og har uddannet over 6000 fagpersoner.

- I stedet for at sidde hjemme alene med problemerne, bliver mændene en del af et fællesskab ude i naturen. Det regulerer nervesystemet og skaber ro i hjernen, og har en helt utrolig effekt for de fleste, fortæller han om Vildmandskurserne.

Simon Høegmark oplever, at flere kursister til en start føler sig utrygge ved at være i naturen, der umiddelbart kan virke ukendt og endda farlig. Fordi vi som mennesker er kommet så langt væk fra den.

- Vi skal i nogen grad genlære at være i naturen, og for nogle kræver det en tilvænning, før det føles helt trygt. Men når vi lærer den at kende, så er naturen for mange en åbenbaring, der giver nye eventyrlige oplevelser, man slet ikke vidste ventede derude. Det er bare om at komme afsted. Det er sundt for dig.

Sådan lyder opfordringen fra Simon Høegmark, der fremhæver en anden vigtig gevinst ved, at vi får mere vild natur tæt på der, hvor vi bor og færdes:

- Jo mere vi kommer ud og oplever naturens små eventyr og årstidernes skifte, jo stærkere bliver vores kærlighed til naturen, og desto mere har vi lyst til at passe godt på den. Og det er der i den grad brug for, mener Simon Høegmark.