Lidt uden for Malmø findes et helt særligt sted. Selvom der er delvist åbent for offentligheden i haven og på markerne, er der ikke fri adgang til resten af matriklen. Sikkerheden indenfor er høj, meget høj endda. For herinde foregår forskning, der kan være med til at bevare vores fødevaresikkerhed og biodiversitet, skabe klimarobuste afgrøder og sørge for, at vores unikke nordiske planter ikke uddør. 

Vi er på NordGens hovedsæde, en fælles nordisk genbank med 120 frysere, der indeholder 33.500 frøprøver fra nordiske planter, som forskere, botaniske haver og planteforædlere kan bestille frø fra. Det er herfra, at den populære Ølandshvede har fået nyt liv efter at have ligget på frys i mange år. På samme måde har man kig på andre frø, der måske snart får nyt liv i naturen og på markerne i Norden. 

- De ældste frø i frøbanken er mere end 45 år gamle, siger plantesektionsleder Michael Lyngkjær, mens han viser os rundt i genbanken og frølaboratoriet, ligesom vi ser de omkringliggende marker, haver og drivhuse, hvor der løbende bliver sået og høstet frø fra de nordiske planter – frø, som til sidst ender i den værdifulde genbank igen. 

I et af drivhusene er mark- og drivhustekniker Nina Knutsson Wulkan godt i gang med at høste ærter. Fingrene griber let om de knastørre ærtebælge, og mødet med de råhvide ærteblade får en svag knitren til at brede sig i drivhuset. En efter en ryger ærterne ned i en stor stofsæk. De er en del af en større ærtesamling på mere end 2.400 forskellige ærter, som ligger i genbankens frysere. 

I takt med det stigende fokus på mere bæredygtige alternativer til animalske proteiner er der nemlig kommet fornyet interesse for ærtesamlingen. 

Frøene skal sikre os mod klimaforandringerne

I takt med det stigende fokus på mere bæredygtige alternativer til animalske proteiner er der nemlig kommet fornyet interesse for ærtesamlingen. 

NordGen samarbejder derfor med Københavns Universitet og er lige nu i gang med at spotte de ærtesorter, som kan være et bedre plantebaseret alternativ end de kommercielt tilgængelige ærtesorter, vi kender. 

- Vi sørger for, at de er så tørre som muligt, inden de kommer videre ind i vores tørrerum, siger Nina Knutsson Wulkan, mens hun ruller videre på sin skammel og høster endnu et par bælge fra de råhvide planter, der snor sig op ad et stort espalier. 

De mange nordiske frø fra afgrøder og deres vilde slægtninge opbevares i en aktiv genbank her i hovedsædet. Det er her, al forskning foregår, og det er også her, frøene tages ud for at få testet deres spiringsevne, blive undersøgt, sået og høstet med håndkraft for at producere nye frø til genbanken. Og det er vigtigere end nogensinde at bevare frøene og have en bred vifte af plantegenetisk mangfoldighed. For klimaforandringer sker hurtigere nu, end naturen kan nå at tilpasse sig. 

- Så vi skal kunne finde frø og planter, der passer til det klima, vi står over for, siger plantesektionsleder Michael Lyngkjær.

Han har stået i spidsen for at opbygge et hemmeligt backuplager i Danmark, hvor der én til én opbevares samme frøprøver. Det vender vi tilbage til. Først skal vi høre mere om den aktive del her i Sverige. 

Vi risikerer de går tabt for altid

NordGen er på mange måder med til at modvirke det omfattende tab af biodiversitet, som blandt andet er resultatet af et landbrug, der gennem mange år har valgt genetisk ensartede varianter med et højt udbytte. For i fryserne opbevarer man frø fra mange lokale sorter. Der er også frø fra urter og blomster fra historiske klosterhaver. Derudover indsamler man frø fra vilde slægtninge til afgrøder – altså planter, der genetisk er beslægtede med fødevareplanter som kål og ærter, men som stadigvæk vokser naturligt i naturen, som f.eks. strandkål og vild gulerod, som NordGen er med til at kortlægge og tage frøprøver fra. 

- Vi har fundet ud af, at nogle naturlige voksesteder ændrer sig eller forsvinder på grund af klimaets forandringer. Så hvis ikke vi gør en indsats i Norden for at få indsamlet, dokumenteret og lagt frø fra de vilde slægtninge i frøbanken, risikerer vi, at de går tabt for altid, siger Michael Lyngkjær. 

Og de vilde slægtsplanter er rent faktisk vigtigere, end man måske lige tror. For de kan blandt andet bruges som et superværktøj til at tilpasse afgrøder til klimaets forandringer og til et mere miljøvenligt landbrug. De har nemlig en genetisk variation, som gør dem mere resistente over for skadedyr og sygdomme – og så tåler de bedre kulde og oversvømmelser end moderne sorter af afgrøder. 

- Strandkål vokser f.eks. i et stresset miljø, hvor planten er udsat for meget salt, vind og tørke. Men den klarer sig fint.

Det vil altså sige, at man kan bruge nogle af strandkålens gener til at skabe nye og mere robuste kåltyper, der kan dyrkes i fremtiden, når vores klima ændrer sig. 

260 forskellige sojabønner fra fryserne er plantet i haven

Nina Knutsson Wulkan er stadig i gang med ærterne i det store drivhus. Det står midt blandt marker og haver med bønner, hør, vild asparges og andre planter, som indimellem er dækket af store isoleringsbure for at undgå fremmedbestøvning og dermed forhindre, at planternes sammensætning af gener ændrer sig. Planterne breder sig i en vifte af grønlige nuancer væk fra hovedbygningen, hvor frølaboratoriet og genbanken er. 

Inde i laboratoriet er der tryk på. For høstsæsonen er i sin afslutning, og derfor kommer frøene udefra nu her forbi. Hvert tiende år bliver alle frøprøver i frøbanken testet for at se, om de er levedygtige. 

- Hvis for få frø i en frøprøve spirer normalt, bliver frøene dyrket på ny, siger Michael Lyngkjær og bevæger sig igennem laboratoriet. I et hjørne står en bunke brune papirposer med aks, og diverse måleudstyr og små reagensglas med frøprøver står side om side rundtomkring på bordene. 

Bag en stor computerskærm er en frøtekniker ved at pakke frø, der skal ud af huset. NordGen er nemlig med i en bred vifte af forskningsprojekter, blandt andet et større bønneprojekt sammen med Aarhus Universitet, støttet af Novo Nordisk Fonden. 260 forskellige sojabønner fra fryserne er plantet i haven uden for hovedbygningen for at identificere sojabønner, som kan blive til en ny nordisk og mere klimavenlig produktion af edamamebønner. Nogle af bønnerne stammer tilbage fra et svensk forædlingsprogram af sojabønner, man havde i 1950’erne og op i 1970’erne. Derfor er der varianter, som har kort modningsperiode og kan gro under Nordens lysforhold. 

- Genbanken modtager hvert år hundredvis af forespørgsler fra hele verden. Frøene sendes derfor ud til projekter, hvor de bruges i forskning, udvikling af nye sorter og afprøvning af mere bæredygtige dyrkningsmetoder, siger Michael Lyngkjær. 

460 sorter hør, der kan bruges til isolering, tekstiler, fødevarer

Inden for de sidste par år har der været fokus på at indsamle mere detaljeret viden om de enkelte frøprøver. Det giver stor værdi, når der skal findes nye genetiske egenskaber, f.eks. i forbindelse med tilpasning til klimaforandringer. 

Et godt eksempel på det er hørdyrkning, som der har været en stigende interesse for i Norden, blandt andet fra tekstilvirksomheder og planteforskere. 

- Vi har 460 forskellige sorter af hør, som vi indtil for nylig aldrig har haft i marken. Derfor har vi heller ikke kendt egenskaberne ved de enkelte sorter.

Så for et par år siden blev alle sorter plantet ud på markerne omkring laboratoriet. 

 - Hør kan bruges til isolering, tekstiler, fødevarer, træimprægnering og maling. Så det er vigtigt at vide, hvad de forskellige sorter egner sig til, siger han og griber fat om en af mange bundter lysebrune hørfibre. 

De ligner afklippede hestehaler samlet med et bånd – nogle er lange, andre korte, og frøene, der er blevet til plantefibre, stammer helt tilbage fra dengang, hvor man stadig dyrkede hør i Norden. I tiden lige efter Anden Verdenskrig gik det nemlig stærkt tilbage for den nordiske hørproduktion. Gradvist tabte den til bomuld, som er billigere at producere. I dag er særligt Belgien og Frankrig kendt for at dyrke hør i Europa. 

- Men sammen med vores netværk er vi i gang med at introducere hør igen som en nordisk afgrøde. Det er et mere bæredygtigt alternativ til bomuld, siger han og bevæger sig over mod en hvid dør på den anden side af laboratoriet. 

Han taster en nøglekode efterfulgt af endnu en kode, og døren åbner sig. Bag den står 120 frysere, hvor der tilsammen opbevares 33.500 forskellige frøprøver fra over 400 forskellige arter. 

- Det her er det helligste rum: genbanken for de fem nordiske lande.

Krig, sabotage og naturkatastrofer er kommet tættere på -  vi skal sikre frøene bedre

I fryserne er der minus 18 grader, men medarbejderne kan gå rundt i almindeligt tøj. Sådan er det ikke i backuplageret i Danmark, hvor der én til én opbevares en kopi af alle frøprøver i ét stort fryserum. 

- Der skal vi have polartøjet på. Men der kommer vi kun, hvis vi mister frøprøver, f.eks. på grund af fejl under regenerering, eller hvis der en dag skulle ske en katastrofe – som hvis en fryser bryder i brand.

Det danske sikkerhedslager ligger på en hemmelig adresse. For det er vigtigere nu end nogensinde at passe ekstra godt på den unikke og uerstattelige samling af frø. Det understreger danske Lene Krøl Andersen, der er direktør for NordGen. 

- Frøbanken skal ses som en livsvigtig forsikring for, at vi ikke mister plantediversiteten og dermed kommer til at leve uden væsentlige planter og afgrøder, hvis vi bliver udsat for en katastrofe, siger hun. 

Forståelsen af, hvor vigtige frøbanker er for en nations fremtidige fødevareproduktion, så man for alvor tilbage ved belejringen af Skt. Petersborg under Anden Verdenskrig. Her valgte botanikere ved Vavilov-instituttet, verdens første genbank, efter sigende at sulte sig ihjel i stedet for at spise af frøene – for gik frøene tabt, ville de måske være væk for altid. 

Genbanker betragtes da også som kritisk infrastruktur. Så det er ikke bare frøene, men også de mange værdifulde data om dem, som i stigende grad skal sikres: 

- Vi lever i en tid, hvor krig, hybridkrig, sabotage og naturkatastrofer er kommet tættere på. Derfor står vi over for en generel oprustning, hvor vi skal sikre frøene bedre, siger Lene Krøl Andersen.

En kopi af kopiere ligger i Svalbard tæt på Nordpolen

Som vi bevæger os rundt i genbanken i Sverige, kan man ikke undgå at lægge mærke til en intens summen fra de mange frysere. Hvis strømmen går, sætter en dieselnødgenerator i gang, og skulle der også ske skade i sikkerhedslageret i Danmark, så findes der endnu en sikkerhedskopi – en kopi af kopierne. Den ligger på Svalbard i det allernordligste Norge kun 1.200 kilometer fra Nordpolen. 

- Der har vi kopier af frø fra 131 genbanker fra hele verden, som NordGen er ansvarlig for at håndtere, siger Michael Lyngkjær. 

I alt ligger 1,3 millioner forskellige frøprøver i bokse dybt inde i den norske permafrost og venter på, at en usandsynlig katastrofe skal ramme de oprindelige frø. Også sikkerheden omkring den store globale frøbank er blevet skærpet. Det er sket, efter at temperaturstigninger for snart ti år siden fik smeltevand til at fosse ind i en 120 meter lang tunnel, der fører ind til frøbanken. Vandet nåede dog heldigvis aldrig helt ind i banken med de mange frø. Siden den dag er anlægget blevet opgraderet med en vandtæt tunnel, og den globale frøbank blevet overvåget året rundt i alle døgnets 24 timer. 

Der har en enkelt gang været bud efter frøene fra Norge. I 2015 blev der udleveret frø til genetablering af den internationale genbank ICARDA, efter genbanken blev evakueret fra Aleppo under krigen i Syrien. Dengang gik mange frø tabt – frø med stor historisk og kulturel betydning og brugbare genetiske egenskaber, som modstandsdygtighed over for varme og tørke. 

Også andre genbanker er siden blevet ramt af krig og konflikter, blandt andet i Palæstina, Sudan og Ukraine, hvor infrastrukturen omkring genbankens hovedsæde tidligt i krigen blev udsat for russiske bombardementer. Derfor måtte man hurtigt flytte frøsamlingen langt væk fra bomberne til det vestlige Ukraine for at kunne holde frøene kolde. 

- Men her har NordGen hjulpet med ekspertise i forhold til at skifte til en ny database og bygge et laboratorie op, siger Michael Lyngkjær og lukker igen den hvide dør til genbanken. 

Tilbage i drivhuset er alle ærter på espalieret nu ved at være høstet. 

- Det er spændende, om det lige er de her ærter, vi fremover kommer til at spise, siger Nina Knutsson Wulkan. Ærterne er nu klar til at komme forbi frølaboratoriet, videre ud til forskerne og ind til den unikke samling i genbanken.

Skrevet af Laura Elisabeth Lind, foto: Lars Bech