For fem år siden blev der sat gang i forvandlingen af et stort område med produktionsskov i Hammer Bakker i Nordjylland.

Store sitka-graner, indført fra Nordamerika, blev fældet, og et 12 kilometer langt kreaturhegn blev sat op, og 30 robuste køer, 20 heste og 30 geder blev sat ud til at holde græsset nede og skabe grundlag for en større biodiversitet.

Kritik vendt til opbakning

Da Den Danske Naturfond i sin tid købte området og sammen med Dansk Botanisk Forening og Aalborg kommune satte gang i den store forandring, var der nysgerrighed og lokal opbakning.

Men der var også en del modstand, der især bundede i bekymringen for, hvordan forandringerne i landskabet ville tage sig ud – og ikke mindst en bekymring for mødet mellem de store græssende dyr og besøgende i området.

Store græssende dyr - sådan skal du færdes omkring dem

En journalist fra avisen Nordjyske har besøgt naturområdet med de helårsgræssende køer og heste i Hammer Bakker og snakket med de folk, der forvalter og tilser området. Efter de første års debat, oplever de, at hverdagen i Hammer Bakker er faldet til ro.

– Vi oplever faktisk meget få problemer. Det går fredeligt for sig, og nogle af de skarpeste kritikere har også omfavnet projektet, siger skov- og landskabsingeniør Svend Klitgaard Lassen i Aalborg Kommune til avisen Nordjyske.

Der er i dag væsentligt flere gæster i området. På trods af det, så er færdslen af græssende dyr og gæster sammen problemfrit, lyder det i reportagen i Nordjyske.

Mange besøgende kommer faktisk for at se de fritgående dyr, der i sig selv er blevet en del af oplevelsen i naturområdet.

– For børnefamilier kan det føles som en skattejagt at finde køer og heste, fortæller naturvejleder Mikkel Rødvig fra Aalborg Kommune til avisen Nordjyske.

Dyr bevæger sig frit på et areal på størrelse med Livø

For at komme ind i området skal man som gående eller på cykel passere det 12 kilometer lange hegn. Gennem låger eller åbninger, hvor der er forhindringer, der gør, at dyrene ikke kan løbe ud.

Men inde i det store naturområde er der til gengæld intet hegn på kryds og tværs, som vi ellers kender det fra produktionsskove og langs markarealer. På 320 hektar, svarende til hele 448 fodboldbaner – eller hele Livø - kan dyr og mennesker derfor færdes frit.

- Dyrene lever ude hele året og har været på naturområdet meget længe. Det giver en ro for dem, at de ikke flyttes rundt, men kender deres areal. Både køer og heste her er tilvænnet det frie vilde liv uden tæt omgang med mennesker, og de ved, hvor de kan søge hen, hvis de vil have fred for besøgende, uddyber Mikkel Rødvig til Danmarks Naturfredningsforening.

Vil skal have meget mere vild natur

Mange flere besøger området

Det er meget bevidst, at dyreflokken består af såvel ungdyr som meget gamle dyr.

-          Det giver rolige dyr, der ikke interesserer sig synderligt for de mennesker, der passerer. Det er meget sjældent, at vi hører om en konflikt. Enkelte besøgende har givet udtrykt for, at de har følt sig utrygge, hvis de er kommet for tæt på en ko, der så har markeret. Men vi har ikke fået meldinger om mere trælse sager, fortæller Mikkel Rødvig, der ofte hilser på ryttere, der rider med deres heste i området, hvor der også er fritgående heste.

Området er blevet populært, for hvor det før var mere utilgængelig produktionsskov af mørke granplantager, så åbnede der sig et bakket eng-landskab, da granerne blev fældet. Samtidig er adgangen til området gjort nemmere, og stierne er blevet bedre. Det tiltrækker langt flere besøgende end tidligere. Både skovtursgæster, vandrere, motionsløbere, mountainbikere, orienteringsløbere og altså ryttere til hest.

-          - Vi ser og møder alle mulige mennesker herude alle ugens dage og hele døgnet. Små og store grupper, bl.a. unge fra uddannelserne. Vandrende på Hærvejsruten føres gennem Hammer Bakker her, mens lokale borgere kommer fra hele oplandet for at gå tur netop her. Ofte holder der 25-30 biler på parkeringspladsen, fortæller Mikkel Rødvig til DN.

Rigeligt fødegrundlag – ellers fodres dyrene

Helårsgræsning er en central og vigtig del af genopretningen af naturen i et område.

Her må køer og heste så at sige spise i bund med hele den alsidige buffet - og ikke blot vælge desserten og de mest smagfulde planter.

Efter en enkelt, men meget omtalt sag om underernærede dyr på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge, er der kommet ekstra fokus på ansvaret, når man har helårsgræssende dyr som i Hammer Bakker. Her er man klar med tilskudsfoder, hvis den naturlige føde ikke rækker helt.

Det har der været behov for denne vinter, der i perioder været usædvanlig hård. Derfor er der både blevet givet en del ekstra foder, ligesom dyreflokke også er blevet ledt over på ikke græssede arealer med græs eller helt ud af området. 

Men det er meget usædvanligt og normalt finder dyrene selv masser af føde, selv når der er sne. 

- De graver lidt græs frem i sneen med deres hove og bider i nogle grene. Nipper knopperne af et lille grantræ. De får en meget varieret kost, og det er som om, de selv godt ved, hvad der er bedst for dem at spise i løbet af vinteren, fortæller Mikkel Rødvig til DN.  

Sne eller ej, så tilses dyrene i Hammer Bakker dagligt af en landmand, og en dyrlæge kommer fast én gang om måneden i vinterhalvåret og ellers efter behov.

Der har dog ingen problemer været i vinter, og alle græssende dyr i Hammer Bakker har det godt.

Store græssende dyr redder de små sårbare arter

Når køer og heste holder græs og buske nede, så får de mere nøjsomme og sjældne arter plads og lys til at blomstre og brede sig. Efter fem år med rewilding og helårsgræsning i Hammer Bakker er naturresultaterne markante.

Blot 2 år efter, at granplantagen blev fjernet, var både hedelærken, rødrygget tornskade og duehøge tilbage som fast ynglefugle igen. Mens en voksende bestand af insekter som den farverige mariehøneedderkop, den sjældne snyltemøgbille og forskellige rovbillearter giver liv til de lysåbne skovarealer - og proteiner til et væld af fuglearter.

-Vi ser også langt flere dagsommerfugle. Bl.a. den sjældne brun pletvinge, der tidligere holdt til i et lille hjørne af Hammer Bakker, men nu har bredt sig massivt og flakser rundt i stort tal over engenes blomster. Der er sommerfugle i en mængde, som jeg husker det, fra da jeg var barn, fortæller Mikkel Rødvig til DN.