Flere tusinde ton fisk bliver fanget og smidt ud igen - døde eller døende
- Hav
- Bundtrawl
- 30. oktober 2026
Fiskere har kvoter for, hvilke fisk de må fange. Men deres store bundtrawl skelner ikke mellem ønskede og uønskede fisk, når de bliver slæbt hen over havbunden.
Når uønskede fisk ender i nettet og bliver trukket op på båden, bliver de ofte smidt ud igen. Derfor hedder det udsmid.
Desværre er udsmid en helt normal praksis. Og omfanget er enormt.
Sidste år blev knap 6.700 ton fisk og skalddyr fra dele af det danske fiskeri smidt tilbage i havet. Det svarer til 17 procent af fangsten, viser en ny rapport fra DTU Aqua.
- Det er noget af det mest meningsløse madspild, vi overhovedet har, siger Morten Rosenvold Villadsen, der er havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Når fiskene bliver smidt ud igen, er de enten døde eller har meget ringe chance for at overleve. De kan for eksempel få fatale skader, når de bliver bumlet rundt i trawlnettet i timevis, eller blive kvalt, når de er på kutteren.
Bliv klogere på udsmid
Hver anden rødspætte bliver smidt ud
Der kan være flere grunde til, at en fisker vælger at smide nogle fisk over bord i stedet for at tage dem med i land. Det kan for eksempel være fisk, der er for små, arter, som fiskeren ikke har en kvote til eller fisk, som er svære at sælge.
Men en stor del er helt almindelige spisefisk, og mange af dem kunne sagtens være endt på vores tallerkener.
Over halvdelen af alle rødspætter bliver smidt ud igen, inden du overhovedet kan nå at tænke på panering og remoulade.
Det er i høj grad de små og de billige fisk, der bliver smidt ud. Det vil sige de fisk, som fiskerne ikke får så mange penge for, eller som de ikke kan eller må sælge. Mange billige fisk havner simpelthen døde på havbunden, efter de er blevet fanget, sorteret fra og smidt ud igen.
Grå knurhane er et eksempel på en mindre fisk, som har en del ben og sjældent ender på middagstallerken. Men den smager dejligt, så det er et kæmpe spild, at otte ud af ti ender som udsmid.
Rødspætter, skrubber, hvillinger, isinger og kuller lider alt for ofte denne skæbne.
Men det gælder altså ikke kun de billigere og mindre attraktive fisk. Også torsk, sej og kuller bliver smidt over bord.
0
har skrevet under for at redde havet. Nu er det din tur.
Stop udsmid - Skriv under nu!Udsmid er et overset problem
De enorme mængder udsmid er et problem for både fisk, havnaturen og forbrugere. Og det vil Danmarks Fiskeriforening gerne gøre noget ved.
- Der er udfordringer med bifangst og udsmid i dansk fiskeri. Det problem vil vi gerne mindske, siger foreningens chefbiolog, Michael Andersen, til Politiken.
- Mange ved efterhånden, at der dør 25.000 smågrise i landbruget om dagen. Udsmid er en overset historie om den store dødelighed i fiskeriet, siger Morten Rosenvold Villadsen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Fordi så mange fisk bliver mast i nettene, bliver hevet hurtigt op fra dybt vand, tørrer ud eller får infektioner – og i sidste ende dør – under fangsten, går det selvfølgelig ud over livet i havet.
- Mange fiskebestande er gået voldsomt tilbage. Så det er faktisk en skandale, at så mange fisk bliver fanget og smidt døde tilbage i havet, siger Morten Rosenvold Villadsen og peger på årsagen til problemet:
- Problemet er, at der fiskes så meget med bundtrawl, som der gør. Bundtrawl er ikke et selektivt redskab, så man kan reelt ikke undgå bifangst, når man trawler efter for eksempel jomfruhummer, hesterejer eller andre af de små værdifulde arter, hvor nettets masker er små, siger han og fortsætter:
- Dødeligheden for fangsten er bare høj i bundtrawl, hvor fisken bliver mast i netposen og bumler mod havbunden under fangsten. Dertil kommer, at den danske fiskerikontrol er meget svag. Kontroltrykket var lavere end 0,7 procent i 2023, og store sanktioner eller bøder er sjældne.
- Det kan kun gå for langsomt med at få indført fuldt dokumenteret fiskeri med kamera og GPS. Vi ved generelt for lidt om, hvad der foregår, og elektronisk monitering er både en national og EU-målsætning, som vi er forpligtet til at leve op til – og som der er et stort behov for, siger Morten Rosenvold Villadsen.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at omstille fiskeriet til mere skånsomme og selektive metoder samt at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri, der både kan fungere som kontrol og sikre mere viden om havets tilstand, hvilke arter der fanges og påvirkningen fra fiskeriet.
Sådan løser vi problemet med udsmid
Der skal være kamera og GPS på alle både, så fangsterne dokumenteres
Myndighederne skal se optagelserne igennem, så der ikke kan snydes med udsmid - aktuelt bliver kun 3 procent af materialet gennemset (Kattegat, 2025).
Vi skal omstille fiskeriet til skånsomme og selektive fangstmetoder.
Er du enig?
