Forstå debatten: Hvorfor er drikkevandet stadig ubeskyttet mod forurening?
- Drikkevand
- 10. marts 2026
Grundvandet er mange steder forurenet. Faktisk er det omkring halvdelen af drikkevandsboringerne, hvor der findes pesticidrester, ifølge Geus. Også den øverste del af grundvandet, der i fremtiden bliver til drikkevand, er truet af forurening fra pesticider og nitrat.
I Danmark er det dog stadig tilladt at gøde og bruge sprøjtegifte akkurat på de jorde, som ligger lige der, hvor drikkevandet dannes og bores op, og hvor det er i særlig risiko for at blive forurenet.
Også selvom vi ved, at pesticider siver lige gennem jorden og ned i vandet.
Så hvordan beskytter vi bedst drikkevandet? De to statsministerkandidater Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen var i en TV-debat lodret uenige om, hvad løsningen er.
Læs også: Så ofte bliver konventionelt landbrug sprøjtet med pesticider
Uenigheden bunder i to forskellige modeller for beskyttelsen af drikkevandet
Den ene indebærer sprøjtefrie arealer i et meget lille område gennem frivillige aftaler med landmændene (BNBO).
Den anden handler om et markant større areal, hvor man gennem et nationalt sprøjteforbud beskytter alle sårbare drikkevandsområder (SGO).
For en god ordens skyld giver vi en gennemgang her:
Forstå begreberne om drikkevand
1. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
De arealer, der ligger tæt ved drikkevandsboringer, hvor risikoen for at forurene drikkevandet er stor. Der er omkring 20.000 hektar bnbo udpeget af Miljøstyrelsen, hvoraf cirka halvdelen er sprøjtede marker.
2. Sårbare grundvandsdannende områder (SGO)
Mens BNBO udgør ca. 10.000 ha. sprøjtede marker, udgør SGO omkring 160.000 hektar – altså langt større arealer. I Miljøministeriets rapport slås det fast, at beskyttelsen af bnbo er det første skridt, men langt størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand, dannes i SGO – og derfor kræver det et ophør af gødskning og sprøjtegifte i et langt større opland.
BNBO-indsatsen har slået fejl
I årevis har politikere snakket om at beskytte drikkevandet ved at forbyde sprøjtegifte lige op ad vores drikkevandsboringer. De arealer kaldes boringsnære beskyttelsesområder (bnbo). I 2019 blev det besluttet, at indsatsen skulle være i mål i 2022 – baseret på frivillige aftaler med landmændene.
Den indsats har slået fejl. I dag – 7 år efter – er vi stadig ikke i mål med at beskytte de ca. 10.000 hektar dyrkede boringsnære beskyttelsesområder.
Tallene taler for sig selv – de frivillige aftaler virkede ikke. Og en ny rapport fra Miljøministeriet, Finansministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastslår hvorfor: Det var for bureaukratisk tungt, ineffektivt og dyrt for kommunerne at indgå aftalerne. Ikke mindst fordi det kostede mange penge for kommunerne at kompensere landmændene for deres jorde, hvis de holdt op med at dyrke markerne.
Det kræver større arealer at beskytte drikkevandet
Indsatsen slog altså fejl på grund af frivilligheden, siger rapporten.
Og samtidig fastslår den: Skal vi beskytte drikkevandet mod pesticider, er det i øvrigt slet, slet ikke nok at nøjes med at beskytte de små arealer rundt om drikkevandsboringerne, altså bnbo.
Her bekræfter forskerne det, som DN har kæmpet for i mange år – nemlig at der er brug for at skabe sprøjtefri områder i meget større arealer rundt om boringerne. Det, vi kalder grundvandsparker.
Altså: Skal vi redde drikkevandet, så slår rapporten fra Miljøministeriet fast, at vi skal beskytte ca. 160.000 ha. eller 3-4 pct. af Danmarks areal. Mens BNBO udgør ca. 10.000 ha. sprøjtede marker, udgør SGO omkring 160.000 hektar – altså langt større arealer.
Drikkevandet bliver ikke kun dannet omkring boringerne, men også gennem de omkringliggende marker. De såkaldt grundvandsdannende områder.
Det er blandt grundene til, at en række politikere i 2022, få dage før folketingsvalget, sammen lovede, de at ville indføre et sprøjteforbud på de sårbare drikkevandsområder for at beskytte drikkevandet. Et løfte, vi altså stadig venter på at få indfriet.
Hvad så nu?
Valgkampen raser, og heldigvis fylder debatten om drikkevand meget.
I skrivende stund har S, SF, Ø og Å slået på tromme for et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder (SGO). Moderaterne og senest Konservative er også med på det hold, selvom Konservative vil vente med forbuddet til to år efter, at de lokale grønne treparters konkrete planer ligger klar. Det vil sige, at de giver frivilligheden nogle år mere.
Venstre, LA, O og DD går ikke ind for et sprøjteforbud. Venstre påpeger samtidig, at den grønne trepart og omlægning af landbrugsareal vil løse mange af drikkevandsproblemerne.
Men det er ikke helt rigtigt, selvom færre sprøjtede marker selvfølgelig alt andet lige vil gøre en positiv forskel. Treparten har til formål at løse problemerne med kvælstof og iltsvind. Her er overlappet til drikkevand meget lille. På den ene mark fører regnen gyllen ud i fjorden (iltsvind), og den anden mark fører regnen pesticider og nitrat med ned gennem jorden til vores grundvandsmagasiner. Derfor er der et meget lille overlap, og derfor fylder drikkevand heller ikke meget i aftalen om den grønne trepart.
Hvis vi skal beskytte drikkevandet, skal det løses gennem et sprøjteforbud, som også vil indebære mindre udbringning af gylle og dermed nitratforurening.
På de marker, som nu bliver sprøjtet, skal der i stedet være økologi eller natur.
Red vores drikkevand!
-
Politikerne skal indføre et sprøjteforbud nu
-
Det er den bedste og billigste måde at beskytte fremtiden rene drikkevand mod rester af sprøjtegift.
Om vores drikkevand
Drikkevandsboring eller vandforsyningsboring er der, hvor drikkevandet hentes op gennem et slags langt ’sugerør’.
Grundvand er alt det vand, der ligger i jordlagene mellem jordoverfladen og nede i grundvandsmagasinerne. Stort set alt det drikkevand, vi drikker i Danmark, er grundvand.
