Når man kører gennem det danske landskab, ser man sjældent de 30 millioner grise, der årligt produceres i Danmark. De lever deres korte liv bag lukkede døre i industrielle anlæg.

Selvom vi i Danmark bryster os af høj faglighed, afslører en sammenligning af de lovmæssige krav til svineproduktion, at Danmark ligger langt under det niveau, man har valgt hos vores nordiske naboer. Danmark dumper tungt, når vi sammenligner os med lande som Sverige og Finland. Svenske grise har fx haft ret til at beholde deres haler og til at bevæge sig frit i staldene.

- Vi lulles ind i fortællinger om, at det danske landbrug mister konkurrenceevne, hvis dyrevelfærden skal forbedres. Sandheden er bare den, at andre EU-lande vælger en højere dyrevelfærd, og det samme kan Danmark naturligvis gøre, siger Anna Bak Jäpelt, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Kommune vil sige stop for flere svin - men er bremset af loven

Danmark ligger tæt op af EU's minimumskrav

EU’s dyrevelfærdslovgivning fungerer som et sæt minimumsregler – en bundlinje, som intet land må komme under. Men hvor lande som Sverige i højere grad har valgt at bygge deres produktion op omkring grisens naturlige behov, har Danmark valgt at lægge sig tæt op ad EU’s bundniveau på flere kritiske områder.

Sverige har i dag den mest omfattende dyrevelfærdslovgivning for svin i Europa. De ligger over EU’s minimumskrav på samtlige seks centrale områder, der bruges i internationale sammenligninger.

- Danmark derimod ligger et sted i den grå midte, hvor vi kun lige akkurat hæver os over de dårligste lande i Sydeuropa på udvalgte punkter. Det er skammeligt. For dybest set handler det slet ikke om, hvad EU tillader, men om, hvad vi i Danmark vil acceptere, lyder det fra Anna Bak Jäpelt.

Myndigheder får hård kritik - kontrollen fejler i svinestaldene

Den "umulige" hale: En dansk falliterklæring

Det mest slående eksempel på Danmarks manglende vilje er halekuperingen. Ifølge EU-reglerne må halekupering ikke ske rutinemæssigt. Alligevel bliver 95 % af alle danske grise halekuperet – det vil sige, at de får klippet en del af halen af for at undgå, at de bider hinanden på grund af stress og pladsmangel.

I Sverige og Finland er billedet et helt andet. Her er der et reelt forbud mod halekupering, som bliver håndhævet. I Sverige kan landmanden slet ikke få tilladelse til en ny stald, før han har bevist, at forholdene understøtter grise med hele haler. Det kræver mere plads, bedre ventilation og rigelige mængder halm – ting, som det danske landbrug systematisk har modsat sig med henvisning, til at der ikke er økonomi i det.

Fiksering af søer: 15 år mere i lænker

I Sverige har søer haft krav på "løsgående faring" siden 1988. Det betyder, at den fødende so kan bevæge sig og udføre sin naturlige redebygningsadfærd. I Danmark er fiksering af søerstadig standarden. Selvom der nu er besluttet en delvis indfasning af løse søer, har landbruget forhandlet sig frem til en overgangsperiode på 15 år. Det betyder, at vi først i 2040 når et lavere niveau end det, svenskerne implementerede for over 35 år siden.

Når man konfronterer det danske landbrug med de svenske tilstande, er svaret ofte det samme: "Vi kan ikke gøre det bedre på grund af EU's konkurrence og de danske rammevilkår."

- Men den fortælling holder ikke vand. Sverige opererer under de præcis samme EU-regler som Danmark, men de har truffet et politisk og etisk valg om at prioritere dyret over industriens effektivitetskrav, konstaterer Anna Bak Jäpelt.

Prisen for den hurtige vækst

Danmark fravænner ofte smågrise efter kun 21-24 dage for at få soen hurtigere i gang med næste kuld. Det fører til fravænningsdiarré, som bekæmpes med massivt forbrug af antibiotika og zink. I Sverige er minimumskravet 28 dage, hvilket giver pattegrisen længere tid med sin mor. Forskning viser, at vi kunne sænke antibiotikaforbruget med op til 75 %, hvis vi gav grisene bedre forhold, højere fravænningsalder og bedre diagnostik.

- I Danmarks Naturfredningsforening mener vi, at det er på tide, at Danmark stopper med at gemme sig bag EU’s minimumskrav. Vi skal ikke måle os med dem, der gør det dårligst, men med dem, der viser vejen for en respektfuld behandling af levende væsner, siger Anna Bak Jäpelt.

Kilder:

• Fødevarestyrelsen & EU-kommissionens opgørelser over halekupering.

• Wallenbeck, A., et al. (2024): "International benchmarking of pig welfare legislation".

• Den Danske Dyrlægeforening v/ John Haugegaard.

• Dansk Veterinærtidsskrift om fravænningsdiarré og antibiotikaforbrug.