Når Johanne Landbo tapper vand fra hanen i sit hjem i Thy, kan hun bag sin have se marken, der netop nu skal til at gødes, og som hver sommer bliver sprøjtet flere gange med pesticider. Det samme gælder markerne, der omkranser hendes landsby.

Johanne Landbo er 33 år, mor til en datter på fem med et barn mere på vej og arbejder blandt andet med instagramkanalen Femte til venstre, hvor hun har knap 120.000 følgere.

Hun er vokset op her og er vant til at være en del af landbrugslandet. Alligevel er hun både bekymret og vred, når hun med egne øjne kan se sprøjtegiftene fra maskinerne, der flittigt kører rundt på markerne, der omkranser den lille landsby.

Bor du i Danmarks mest sprøjtede kommune? 

– Når vinden blæser, kan man ikke lade være med at tænke: Hvor ender det henne? I jorden? I de grøntsager, vi dyrker? I vores kroppe? Vores jord er jo ikke anderledes end markens jord, så selvfølgelig forgrener det sig.

Giftrester i over halvdelen af vandboringer

Johanne Landbo har boet i både København og Barcelona, men i dag er det naturen og roen i Thy, der danner rammen om hverdagen. Samtidig er det også her, hendes bekymring er vokset. I Johanne Landbos kommune er over halvdelen af arealet konventionelt landbrug, og der er fundet giftrester i 59 af de aktive drikkevandsboringer.

Det er lidt mere, end hvad der er tilfældet i resten af Danmark. Hun har svært ved at forstå, hvorfor sprøjtegifte stadig er tilladt.

– Jeg kan ikke se logikken i, at vi sprøjter vores jord, når vi ved, at det ender i vores drikkevand og kan have konsekvenser for både miljø og mennesker. Det er et politisk svigt. Man har prioriteret økonomi over menneskers sundhed, siger hun.

For hende er det afgørende, at ansvaret placeres det rigtige sted. Hun mener nemlig ikke, at det er den enkelte landmand, der er problemet.

 – Heroppe kender alle en landmand eller er det selv. Det er gode mennesker. Jeg synes, der er kommet meget vrede mod landmænd. Men de har jo ikke gjort noget forkert. De har fulgt de regler, der er. Det er staten, man skal være vred på. Det er dem, der sætter rammerne.

Sådan skal vi redde vores drikkevand

Vil bruge sin stemme

Johanne Landbo har valgt at dele sin bekymring offentligt – blandt andet på hendes Instagram-kanal Femte til venstre, hvor hun har 120.000 følgere og til daglig deler ud af hverdagen med husrenovering og havearbejde i Thy og tips til en grøn livsstil.

Her har hun også indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og blandt andet delt underskriftkampagnen Beskyt Vores Drikkevand, hvor målet er at få forbudt sprøjtegifte i de sårbare drikkevandsområder. Altså der, hvor drikkevandet dannes og er i særlig risiko for at blive forurenet med pesticider.

-  Jeg har en platform, hvor mange følger med i det, jeg siger og gør, og det er en god mulighed for at sætte fokus på vigtige emner og inspirere mange mennesker.

Hun peger på, at der er brug for politisk handling:

– Jeg mener, man bør forbyde sprøjtegifte helt og samtidig kompensere landmændene i en overgangsperiode. Ellers bliver det for stor en byrde for dem. Den regning, der potentielt kan ende i sundhedsvæsenet, tror jeg bliver langt større. Og vi kan allerede se, hvor dyr en regning det bliver for borgere i Aalborg, der kæmper med nitrat i drikkevandet. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt.

Flere har fået øje på problemet

På trods af bekymringerne, forsøger hun at holde fast i håbet. For hvis der ikke er håb, så er der heller ingen grund til at prøve at ændre noget, siger hun.

-Både drikkevand, natur og svineproduktionen har fyldt rigtig meget i valgkampen, og det ser jeg som noget positivt. Jeg tror, der er mange diskussioner, som før har været abstrakte og tekniske, som nu er blevet enormt konkrete for folk.

Hun ser den spirende opmærksomhed som et første skridt.

– Jeg oplever, at flere begynder at få øjnene op for det. Og det giver håb om, at der også kan ske politiske forandringer. Jeg har selv sat mit kryds ud fra, hvem der prioriterer naturen, miljøet og klimaet. Og det tror jeg, at flere og flere også gør.