Kirsebærtræerne hitter - men gavner de naturen?
- 01. maj 2026
Bispebjerg Kirkegård, Langelinie og Mindeparken er nogle af de mest besøgte steder i landet, når foråret rammer, og de mange kirsebærtræer springer ud i deres ikoniske lyserøde blomsterflor.
Ifølge konsulentvirksomheden Grønt Aftryk, der rådgiver om grøn byudvikling, efterspørger kommuner i stigende grad kirsebærtræer til parker og byrum. De er dekorative, vokser relativt hurtigt og skaber blikfang på sociale medier.
Og for biodiversiteten er kirsebærtræet ikke et fantastisk træ, lyder det fra Magnus Lihn, naturrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
-Kirsebærtræer er først og fremmest valgt for deres æstetik. Men hvis man ser på, hvad de faktisk giver tilbage til biodiversiteten, er de ret fattige i forhold til andre træer med bestøvere, siger Magnus Lihn.
En af forklaringerne ligger i selve blomsten. Mange af de prydkirsebærtræer, der plantes i byerne, er forædlede sorter med tætte, fyldte blomster. Det betyder, at bier og andre bestøvere kan have svært ved at komme ind til nektaren – eller at der simpelthen er meget lidt af den.
Samtidig blomstrer træerne kun i en kort periode på få uger.
Der findes bedre alternativer for bestøverne
Hvis målet er både smukke byrum og mere natur, peger Magnus Lihn på en række alternativer.
Hjemmehørende træer som tjørn, løn, røn, lind og fuglekirsebær og æbletræer blomstrer også flot – men de tilbyder samtidig nektar, pollen og levesteder til et langt større antal arter.
Et godt eksempel er spidsløn (Acer platanoides), som her i foråret står med gule blomster, der måske er mindre iøjnefaldende end kirsebærtræernes lyserøde skyer – men til gengæld er en vigtig fødekilde for bier og andre insekter. Her er der både let adgang til nektar og masser af den. I år blomster spidsløn i stor stil med de gule skærme med tusindvis af blomster.
Samtidig opsamler de regnvand, giver skygge og er med til at regulere temperaturen.
- Vi behøver ikke vælge mellem æstetik og biodiversitet. Der findes masser af træer, der kan begge dele, men det er vigtigt med stor variation, f.eks. bør kirsebærtræerne også være forskellige arter og sorter for at variere tidspunktet for blomstring, siger Magnus Lihn.
En balance i byens grønne valg
Det betyder ikke, at kirsebærtræer skal fældes eller helt forsvinde fra bybilledet. De kan stadig have en plads som oplevelsestræer, der markerer foråret og samler mennesker.
Men hvis byerne skal være mere naturvenlige, kræver det variation. Forskellige arter og slægter og familier af træer er vigtige for biodiversitet og gør byen varieret og spændende.
Der findes en anerkendt tommelfingerregel for plantning af træer i et byrum. Den hedder 10/20/30-reglen og siger at 10% af træerne må være samme art f.eks. japansk kirsebær. 20% må være samme slægt, f.eks. kirsebær-slægten (slåen, japansk kirsebær og mirabel) og 30% må være samme familie, f.eks. rosen-familien (tjørn, slåen, kirsebær, røn, æble m.fl).
-Det handler om balance. Hvis vi planter for ensidigt – uanset om det er kirsebærtræer eller noget andet – mister vi noget af den mangfoldighed, som naturen har brug for, siger Magnus Lihn.
Her ses hvidtjørn, mirabel og spidsløn.
