Smukke landskaber og vigtige naturprojekter må vige, hvis den lokale svineproducent vil udvide sin produktion. Det samme må naboernes drøm om et liv på landet med ro, stilhed og frisk luft.

Med en lovændring i 2017 mistede kommunerne retten til at tage hensyn til lokale forhold som ny natur, naboer, byudvidelse. Dermed forsvandt også den lokale holdning til, om lokalmiljøets infrastruktur kan håndtere så meget tung trafik, som der følger med en stor svineproduktion, når de skal godkende en ny produktion.

Men kommunerne skal have medindflydelse, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- I dag er svineproduktionen en kæmpeindustri, som desværre presser mange små landsbysamfund. Antallet af små hyggelige gårde raser ned og i stedet koncentreres op mod 10- 15.000 svin i enorme industrianlæg. Det indebærer en løbende strøm af lastvogne på landevejen, der kører foder ind og smågrise ud til eksport. Og så er der de tusindvis af døde pattegrise og søer, der skal bortskaffes og millioner af tons gylle, der skal spredes, siger Anna Bak Jäpelt, der er landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Svin står over borgere

Nærdemokratiet står magtesløst tilbage og det har fået borgere i små landsbysamfund til at danne protestforeninger mod nye svinefarme eller udvidelser af eksisterende. Blandt andet i Syddjurs Kommune, hvor en landmand vil udvide fra i dag 45.000 slagtesvin til 65.000 slagtesvin.

Det har fået Syddjurs borgmester, socialdemokraten Michael Stegger, til at efterlyse ret til større medindflydelse: “I forhold til svinebrug, så er det jo både i forhold til trafik, lugt og miljø. Og det at vi som kommune i højere grad bliver inddraget i beslutningsprocesserne, siger Michael Stegger til DR.

Dermed lægger han sig på linje med blandt andre Holbæks socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, der gennem flere år har krævet retten til medbestemmelse tilbage til kommunerne. I et brev til Folketinget fra 2018 lyder det for eksempel således:

"Landbruget lægger et større og større pres på omgivelserne med de fortsat voksende bedriftstyper," lyder det blandt andet i brevet, hvor borgmesteren beder om at få ændret lovgivningen, så Holbæk Kommune kan "medvirke til at værne om natur, miljø og landskabsværdier i respekt for menneskers livsvilkår."

En ådal blev bremset til fordel for landbruget

Store udvidelser af svineproduktionen har konsekvenser, der rækker udover naboerne.

For eksempel ønsker Thisted Kommune som en del af den lokale grønne trepart at naturgenoprette en ådal for at spare den iltsvindsramte Limfjord for kvælstof, spare atmosfæren for drivhusgasser og give mere plads til naturen.

Men en lokal landmand vil samme sted bygge to store tvillingestalde på i alt 21.000 kvadratmeter, en gylletank og en foderlade. Der skal sættes lys og projektører op for at sikre færdslen fra de 2.746 lastbiler, der årligt skal køre ind og ud af gårdspladsen. Og landmanden har fortrinsret.

- Den fortrinsret står over hensynet til borgere, over natur og selv kommunale initiativer som for eksempel naturgenopretning. Lovgivningen fra 2017 har slået fejl, og det er på tide at give retten til et godt liv på landet tilbage til borgerne og kommunerne, siger Anna Bak Jäpelt.