For at beskytte de danske vandløb mod gylle, pesticider og store tunge maskiner har landmænd i årtier hverken måttet dyrke, gødske eller sprøjte mindre end 2 meter fra vandløbene. I 2023 blev afstandskravet for de fleste landbrug endda udvidet til 3 meter.

Men mange steder sker det alligevel, viser ny afsløring fra fagbladet Ingeniøren.

Mediet har på baggrund af omfattende billeddokumentation afdækket, hvordan der sker overtrædelser af reglerne om dyrkningsfri bræmmer langs vandløb landet over. Journalisterne bag afsløringen har også selv med drone og målebånd dokumenteret adskillige eksempler på marker, der bliver dyrket alt for tæt på vandløbene, og søger nu hjælp til at dokumentere endnu flere tilfælde.

De dyrkningsfri bræmmer er utroligt vigtige for at beskytte vandløbene og vandmiljøet, og det er derfor direkte forargeligt, at loven ikke bliver overholdt, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen, der er vandmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

– Det er dybt problematisk, at landmænd ikke overholder bræmmeloven, og man kan ikke blive andet end forarget over, at problemet er så udbredt. Det er så vigtigt, at vi passer på vores vandløb og på de dyr og planter, der lever der. Så det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at landmænd ser stort på de dyrkningsfri bræmmer. Myndighederne er nødt til at skride ind og sikre, at reglerne bliver overholdt, siger han.

Loven skal håndhæves

Det kunne dog tyde på, at man i nogle kommuner ser igennem fingre med problemet.

Til Ingeniøren fortæller flere kilder, at man i kommuner har kendskab til overtrædelser af bræmmeloven uden at skride ind. Og det møder kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.

– At myndighederne ikke gør mere for at håndhæve bræmmeloven, er både trist og bekymrende. Loven er der af en grund, og ligesom man som landmand ikke bare kan vælge at se stort på reglerne, kan myndighederne ikke vælge at ignorere åbenlyse lovbrud. Både kommuner og styrelsen er nødt til at sikre, at loven bliver håndhævet, siger Henning Mørk Jørgensen.

Han tilføjer, at myndighederne burde samarbejde bedre, da det er kommunerne, som skal kontrollere den “gamle” bræmme på to meter, mens Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) skal kontrollere den sidste meter, da denne er et krav for at modtage arealstøtte.

– Dette er rent ud sagt noget rod, og vi vil derfor gå til ministeren med krav om, at vi får en mere effektiv kontrol. Det er tydeligt, at der ikke er respekt om reglerne, og det kan kun bedre kontrol rette op på, siger Henning Mørk Jørgensen.

Han vurderer, at anvendelse af droner og satellitbilleder burde gøre det til en overkommelig opgave.