Mere beskyttet natur kan give samfundet milliarder igen
- 05. november 2026
Vi står i en akut biodiversitetskrise, hvor flere end 1900 arter er i fare for at forsvinde helt fra Danmark. Derfor har regeringen bl.a. et mål om at beskytte 30 procent af vores natur til havs og på land. Det er afgørende for de mange truede arter. En ny analyse viser samtidig, at mere plads til naturen giver en række andre gevinster på vigtige samfundsdagsordener, hvor det ellers ville være dyrt for samfundet at nå målene. Analysen er foretaget af den grønne tænketank CONCITO og Tænketanken Hav.
Ved at investere i mere beskyttet natur sparer samfundet samtidig udgifter til at nå fx de lovsikrede klima- og miljømål. Efterhånden som de i dag opdyrkede marker gradvist omlægges til natur over årene, vil gevinsten stige og være på omkring 11 mia. kr. om året fra 2050.
De 11 mia. kroner er det, vi sparer ved at beskytte 30 procent af vores areal som natur. Det kan være udgifter til CO2-reduktion, kvælstofreduktion og drikkevandsbeskyttelse.
Tag f.eks. klimalovens CO2-mål. Når naturen får lov at tage over, sker der en markant reduktion i udledningerne af klimagasser fra bl.a. gødning og de førhen oppløjede marker. Det er klimagevinster, der ellers skulle hentes i andre grene af samfundet, men som skove, strandenge, våde enge og moser giver ganske gratis, når de først er blevet beskyttet, og naturen er genoprettet.
Mere beskyttet og dermed rigere natur vil samtidig trække turister til, og det anslås i analysen at kunne kaste op mod fem mia. kr. af sig årligt. Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl:
- Det vil være tosset ikke at få en ambitiøs biodiversitetslov på plads og gøre det hurtigst muligt. For naturen i Danmark har det meget dårligt, og jo længere vi venter med at udlægge, beskytte og genoprette naturen, desto sværere og dyrere bliver det at vende udviklingen, siger Anders Horsten, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Foto: © Concito / Tænketanken Hav
Fra udkant til hot spot
Den nye rapport har analyseret, hvordan blandt andet naturgenopretning og beskyttelse af
naturen har løftet økonomien i nærområder. Et eksempel er Nationalpark Thy i det nordvestlige Jylland. Før var området præget af traditionelt landbrug, skovbrug og fiskeri. I dag er der michelin-restaurant, små erhvervsdrivende og meget mere i det store naturområde. Og spisestederne er nu åbne året rundt.
De nye arbejdspladser betyder, at det er folk i 30’erne og børnefamilier, der slår rødder i området. I Klitmøller i Nationalpark Thy er antallet af elever i den lokale friskole steget fra 52 i 2018 til 136 i 2024, mens 60 procent af gæsterne på betalte fisketure er udlændinge.
Et andet eksempel er ved Kolding. Her havde stamgæsterne på en campingplads i Alling ved Kolding pakket deres fiskestænger, og pladsen ved Lillebælt lå halvøde hen. Men i foråret 2025 blev der anlagt et stenrev i havet ud for Alling. Stenrev fungerer ikke alene som bølgebrydere mod kysten, men de er også ynglesteder for mange fiskearter.
Det nye mylder af liv ved stenrevet har fået dykkerturister til at rykke ind på campingpladsen, og campingpladsens gæster lægger årligt ca. 41 mio. kr. i Kolding Kommunes økonomi. De mange gæster har desuden skabt 24 arbejdspladser. Det kostede Kolding Kommune 1 million kroner at lave revet.
Foto: © Morten Rosenvold Villadsen
Et beskyttet hav giver større fiskebestande
Når trawl og bundskrab ophører i beskyttede naturområder, bliver bestandene større og det giver mulighed for et større og mere værdifuldt fiskeri, viser analysen. Beskyttede områder til havs vil føre til flere og større fisk, hvilket smitter af på de omliggende havområder, ifølge rapporten. Det vil indlysende have stor værdi for de fiskere, der fisker uden for de beskyttede områder, lyder det fra Anders Horsten, der efterlyser handling.
- Rapporten slår fast, at den nødvendige naturgenopretning og beskyttelse ikke er en omkostning – det er en af de bedste investeringer, vi som samfund kan gøre. Nu skal vi have motoren på plads, og det er en stærk og ambitiøs biodiversitetslov, der sætter helt konkrete mål for, hvor meget natur Danmark skal have, og hvilken tilstand den skal være i, siger Anders Horsten.
Danmark er i dag et af de mest naturfattige lande i Europa med mindst beskyttet natur målt i procent og med noget af den mest forarmede natur. Biodiversitetsrådet har vurderet, at det vil koste ca. 8,5 mia. kr. om året frem mod 2050 at omlægge arealer og genoprette naturen.
Politik:
I det nuværende regeringsgrundlag har regeringen sat et mål om en natur- og biodiversitetslov, der skal sikre, at 30 procent af Danmarks samlede areal (både hav og land) skal være beskyttet natur, hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet natur.
Loven skal indeholde mål for naturen, der forpligter skiftende regeringer og Folketing til at handle uden mulighed for at rulle grønne mål tilbage.
Forhandlingerne om den nye biodiversitetslov forventes at starte i foråret 2027.
Red vores hav!
-
Sådan redder vi vores hav:
-
Stop landbrugets voldsomme kvælstofforurening af havet
-
Stop bundtrawl i beskyttet hav
-
Stop udledning af skadelig kemi over grænseværdierne til havet
-
Stop havbrug i Danmark.
