Nu begynder sommerfuglesæsonen: Her er 6 arter, du kan være heldig at spotte

Efter en vinter med frost og sne – den koldeste i 16 år – er foråret på vej. Når temperaturen sniger sig op omkring 8-10 grader, og solen får fat i læhegn, sydvendte mure og skovbryn, kan de første sommerfugle pludselig være på vingerne.

Det er citronsommerfugl, dagpåfugleøje, nældens takvinge, admiral og det hvide C som de mest sandsynlige. Og enkelte år også sørgekåbe.

Fælles for dem er, at de overvintrer som voksne sommerfugle – og derfor kan reagere øjeblikkeligt på forårets første varme dage. De andre sommerfuglearter er senere ude, fordi de stadig ligger som æg, larver eller pupper og først bliver til sommerfugle senere på foråret – eller også skal sommerfuglene hertil, efter at have overvintret sydpå.

Michael Stoltze, der er biolog, forfatter og naturfotograf med særligt speciale indenfor sommerfugle, er allerede gået på jagt efter at spotte sommerfugle. Han deler et meget simpelt råd om, hvordan man finder dem:

- Sommerfuglene søger – ligesom mennesker – mod læ, sol og varme. Så følg instinkterne og kig efter steder, hvor der både er træer, buske og planter samt sol og læ. Det kan både være i haven eller ude i naturen. Det er en stor begivenhed hvert år at se den første sommerfugl.

Citronsommerfugl

Citronsommerfuglen er i særklasse den mest kuldetolerante. Den producerer antifrost-proteiner og kan superkøle sine kropsvæsker, så den overlever temperaturer et godt stykke under frysepunktet. Den overvintrer ofte i stedsegrøn vegetation – ofte vedbend, kristtorn eller tæt brombærkrat – hvor dens bladformede vinger og matte vinterfarve gør den næsten usynlig. Citronsommerfuglen er kendt for at være den tidligste sommerfugl på vingerne – allerede i februar og marts er især hannerne på banen for at finde mage.

Længere henne på sæsonen kan du finde citronsommerfuglen på tørstetræer og vrietorn. Det er nemlig her, æggene lægges. Larverne er grønne med en lys sidelinje og sidder frit eksponeret langs bladets midte. De forpupper sig hængende i vegetationen. Arten har én generation om året, og de nye voksne klækkes i juli, fouragerer frem til oktober og går derefter i dvale frem mod vinteren.

Sommerfugle kan godt lide variation i landskabet: Krat, varme skråninger, og en stor variation af hjemmehørende træer, buske, græsser, urter og blomster.

Foto: © Michael Stoltze

Dagpåfugleøje

Overvintrer typisk i mørke, tørre hulrum: hule træer, brændestabler, lader og lofter. Dens øjepletter kan virke skræmmende for fugle og fungere som forsvar. Vinteren tilbringes i dvale med stærkt nedsat stofskifte, og på lune forårsdage søger den aktivt nektar for at genopbygge energireserverne.

Æggene lægges i tætte klumper – ofte 200-400 ad gangen – på undersiden af brændenælde. Larverne lever socialt i begyndelsen og spinder et fælles silkespind, som sikrer, at de ikke tørrer ud eller bliver spist. I haven er et solbeskinnet hjørne med brændenælde det vigtigste bidrag; nælder i skygge bruges sjældnere. Voksne individer foretrækker især tidsler, hjortetrøst og i foråret erantis, pilerakler og følfod.

Få sommerfugleguiden

Gør en forskel for sommerfuglene. Få den komplette guide til at gøre altanen eller haven til det perfekte levested for sommerfuglene.

Få guiden

Foto: © Kristian Ørsted Pedersen

Nældens takvinge

Nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl. Den er beslægtet med dagpåfugleøje, men den er mindre, orangebrun og mangler de store øjepletter. Den overvintrer også som voksen i bygninger og hule træer, og den er ofte blandt de allerførste, der viser sig i byområder.

Æggene lægges i store hobe på undersiden af brændenældeblade, og larverne lever socialt i begyndelsen, præcis som hos dagpåfugleøje. Arten har oftere to generationer i Danmark, hvilket gør den mere talrig sensommer og efterår. For haveejere er det samme ’lokkemiddel’ som med dagpåfugleøje: Brændenælder i sol, ingen sprøjtning, mange blomster og variation med krat og læ.

Det hvide c

Den adskiller sig ved sin takkede vingekant og det lille hvide ”c” på undersiden. Undersiden er mesterligt kamufleret som et dødt blad. Den overvintrer som voksen i tæt krat, brændestabler og hulrum i træer. Den er mere tilknyttet skov end de to nældearter, men har i de senere år bredt sig markant og er nu almindelig i store dele af landet.

Æggene lægges enkeltvis på brændnælder, humle og elm. Larverne er piggede og fuglelortelignende i de tidlige stadier – en effektiv camouflage. Arten har typisk to generationer, og interessant nok findes der en sæsonmæssig formforskel: sommerformen er mørkere, mens efterårsformen er lysere orange. Desuden søger arten lang mere ivrigt saft fra nedfaldsfrugt end nældens takvinge og dagpåfugleøje. Det hvids C soler sig ofte på sten og stammer med vidt udbredte viger.

Derfor er en naturvenlig have med for eksempel blåhat, kællingetand, engkarse, tørstetræer og brændenælder helt klart en fordel, hvis du vil se sommerfugle. Og hule træer, kvashegn, stengærder og gamle vedbend giver gode overvintringsmuligheder. På Michael Stoltzes hjemmeside dansknatur.org, deler han løbende tips og sommerfugleerfaringer. Her kan du også følge med, når han lægger billeder op af de første sommerfugle.

Foto: © Michael Stoltze

Sørgekåbe

Sørgekåben er dybt vinrød med bred, lys vingekant og blå pletter. Den er er som regel sjælden i Danmark, men kan nogle år optræde i større tal som tilflyver fra øst. Også den overvintrer som voksen, ofte i hule træer, brændestabler eller bygninger, og kan være aktiv meget tidligt på året.

Æggene lægges i ringe omkring tynde grene af især pil og birk. Larverne er sorte og tornede med røde pletter på ryggen. Sørgekåben foretrækker ofte saft fra træer og nedfaldsfrugt frem for blomster og kan ses siddende på udsivende birkesaft i foråret. I haver bruges birk eller pil af og til som værtsplante, men arten har kun få permanente ynglebestande i Danmark.

Admiral

Dens navn betyder den beundringsværdige, og dens latinske artsnavn, atalanta, er navnet på en smuk heltinde i den græske mytologi. Det er en kraftig og stor sommerfugl, og så er det en træksommerfugl. Den kommer trofast fra Sydeuropa hver forsommer i maj-juni, ligesom nattergalen.

Noget helt nyt er, at den er begyndt at overvintre i Danmark, fordi vintrene er blevet varmere. Så nu kan man også være heldig at se den på lune februardage og i det tidlige forår, hvor den begiver sig ud i solskinnet. Da det har været en ret kold vinter, er det dog usikkert, om vi vil se meget til admiralen i dette forår.

Vi har meget til fælles med admiralen: Den elsker sol, varme, læ, blomster, søde sager og alkohol. Og man kan let lokke admiraler til med nedfaldsfrugt eller rødvin blandet med sukker, især i sensommeren.

Bliv medlem

Støt med et valgfrit beløb hver måned.

Få guiden

Få konkrete råd og vejledning til, hvordan du gør din have sommerfuglevenlig.