Ungdomsbevægelse i flor: Nu skal fællesskab for biodiversitet blomstre i flere byer
- 27. maj 2026
For tre år siden satte Danmarks Naturfredningsforening sig for at skabe et nyt grønt fællesskab for unge, der brænder for at gøre en positiv forskel for den danske natur og biodiversitet. Med støtte fra Tuborgfondet og en reel inddragelse af unge lagde foreningen kimen til ungdomsbevægelse FLOR – et fællesskab, hvor unge inviterer hinanden ud i naturen, laver naturpleje og forsøger at påvirke lokal og national naturpolitik gennem kampagner.
FLOR består i dag af fire lokale fællesskaber i landets fire største byer med i alt 500 engagerede unge. Nu skal bevægelsen vokse yderligere.
Med nye bevillinger fra Tuborgfondet og 15. Juni Fonden vil Danmarks Naturfredningsforening give endnu flere unge mulighed for at handle på biodiversitetskrisen i fællesskab. Dette gennem kurser, kampagner, naturplejeaktiviteter samt yderligere seks nye lokale FLOR-fællesskaber i andre danske studiebyer.
– Unge har en enormt vigtig stemme på det grønne område. Derfor er jeg utrolig glad for og stolt over, hvordan det er lykkedes FLOR at opbygge handlekraftige og positive fællesskaber for mere vild natur og biodiversitet. FLOR er et godt eksempel på, at giver man unge plads og indflydelse, så kan stærke fællesskaber vokse frem. Nu glæder vi os til at få endnu flere med, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Det er endnu ikke besluttet, hvor de nye fællesskaber skal etableres. Til efteråret går Danmarks Naturfredningsforening i gang med at udpege de studiebyer med størst potentiale for, at nye fællesskaber kan spire. Et krav for alle stederne er, at der skal være mulighed for, at unge får adgang til noget jord, hvor de kan slå med le, plante træer eller på anden vis være med til at genforvilde natur.
Flor - En ungdomsbevægelse for mere biodiversitet
Hos Tuborgfondet glæder man sig over, at projektet fremmer unges engagement i den grønne omstilling. Med den nye bevilling på næsten 4 mio kr. vil fonden sikre, at der bliver bygget videre på den udvikling og de erfaringer, som FLOR har gjort sig over de seneste 3 år.
– FLOR viser, at grønne fællesskaber kan vokse hurtigt, når unge selv sætter retningen. Her får unge mulighed for både at høre til, tage ansvar og skabe konkrete forandringer sammen med andre. Det er den slags engagement, vi gerne vil hjælpe videre ud i hele landet, siger Mikkel Sander, programansvarlig for Grøn forandring i Tuborgfondet.
Hos 15. Juni Fonden ønsker man at skabe mere plads til biodiversitet og at styrke befolkningens viden herom. Derfor har fonden bevilliget godt 1,7 mio. kr. til bl.a. faglige kurser, en årlig biodiversitetsfestival og lokale naturaktiviteter af unge frivillige.
– Biodiversitetskrisen kalder på både ny viden, nye fællesskaber og nye måder at engagere sig i naturen på. FLOR formår at omsætte unges engagement til konkret handling for naturen – og samtidig skabe stærke fællesskaber omkring biodiversitet. Det er vigtigt for os at støtte initiativer, der giver unge mulighed for både at opleve, forstå og tage aktiv del i udviklingen af mere og bedre natur, siger Steffen Brøgger-Jensen, programchef i 15. Juni Fonden.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.