Debatten raser om de mange nye datacentre, der i disse år skyder op overalt i Danmark. De fylder, de larmer, og de bruger enorme mængder strøm og vand. Nu viser det sig også, at ejerkredsen bag et nyt og enormt datacenter ved Varde har fået kommunens tilladelse til at bruge 154 ton evighedskemikalier i form af PFAS til nedkøling af de mange maskiner.   

- Det er fuldstændig uacceptabelt. De her anlæg er aldrig 100 procent tætte. Derfor vil der uundgåeligt sive unedbrydelige kemikalier ud i atmosfæren for derefter at regne ned over omgivelserne og ned i vores grundvand, siger Susanne Svenné, der er miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. 

Der er ingen konkrete undersøgelser, der præcist viser, hvor meget PFAS der vil sive fra et datacenter, men der er viden om, at kølevæske generelt siver ud via ventiler og pakninger samt i forbindelse med vedligeholdelse, uheld eller fejl i systemerne. 

PFAS nedbrydes i atmosfæren til et stof, der hedder TFA. TFA kaldes et evighedskemikalie, fordi det ikke nedbrydes i naturen. Dyreforsøg og nyere undersøgelser peger på, at TFA kan være skadeligt for leveren, påvirke reproduktionen og skade fostre. 

Læs også: Hvad er PFAS? 

Helt konkret har Varde Byråd givet en schweizisk kapitalfond lov til at opføre et nyt datacenter i Ølgod ved Varde. Projektet omfatter et gigantisk datacenter på op til 225.000 kvm samt store drivhuse/væksthuse. 

Tonsvis af evighedskemikalier 

Datacentret i Ølgod har valgt at bruge et særdeles farligt middel til nedkøling. Og rigtig meget af det. Helt præcist 154 ton PFAS. Det svarer til mere end 70 procent af den samlede mængde PFAS, som hele det danske landbrug sprøjtede på markerne via pesticider på et helt år. De fleste PFAS-pesticider er nu forbudt her i landet, og Danmark kæmper for at få dem forbudt i EU.  

De 154 ton svarer også til omkring 10 procent af hele Europas årlige forbrug af denne type kølemiddel til datacentre. 

PFAS-stofferne er ekstremt svære at nedbryde og bliver i miljøet i potentielt hundreder til tusinder af år. Stofferne nedbrydes med tiden til TFA, hvorefter nedbrydningen stopper. Stofferne ophober sig i fødekæden, i dyr, mennesker og grundvandet.  

- Trods løfter om sikkerhed i forbindelse med brug af giftstoffer og kemikalier har vi et sandt rædselskabinet af eksempler på, at det alligevel går galt. Eksempelvis Cheminova, der udledte ekstreme mængder giftstoffer til havet og den omliggende natur. Der er også RGS Nordic, der udledte giftigt spildevand med myndighedernes godkendelse - og ikke mindst er der jo statens eget godkendelsessystem af pesticider i forhold til drikkevand, der har vist sig at være hullet som en si. Det må vi tage ved lære af, siger Susanne Svenné. Hun understreger, at der er alternativer til nedkøling af datacentrene, som fx CO2, propan eller ammoniak. 

Flere datacentre er allerede droppet  

Datacentrene volder også andre problemer. De presser eksempelvis også vores elnet.  

Folketinget har aktiveret en akutplan for elnettet, og den sender netop datacentre bagerst i køen, når strømmen fremover skal prioriteres i samfundet. Men den endelige beslutning om et ja eller et nej til et datacenter ligger derefter hos kommunerne:  

- Lokale politikere skal beskytte deres borgere, og kommunerne har fuld planlægningsfrihed. De kan sige nej til nye anlæg, akkurat som kommunalbestyrelsen i for eksempel Holbæk netop har gjort. Her er et nyt datacenter blevet stemt ned, lyder det fra Susanne Svenné.  

Planer om nye datacentre i f.eks. Køge, Esbjerg og Greve kommune er lagt i graven. Enten ved et direkte kommunalt nej tak eller på grund af krav til bygherren om f.eks. grøn strøm, der ikke blev opfyldt.  

Læs også: Datacentre sluger strøm som hele byer