En fugl i hånden er bedre end ti på taget. Sådan lyder ordsproget. Men det er ikke sikkert, at regeringen kender det. De seneste års klimapolitik har nemlig i høj grad været præget af fugle på taget. Håb om nye projekter og ny teknologi, der kan sænke Danmarks CO2-aftryk. Men som ikke altid er færdig til tiden, har den ønskede effekt eller overhovedet bliver til noget.

Samme dag som valget blev udskrevet, udkom en vigtig rapport, som langt fra fik den opmærksomhed, den fortjente. Klimarådets statusrapport konkluderer, at Danmark ikke ser ud til at nå sit klimamål for 2030.

”Der er ikke tale om worst case-scenarier, men om realistiske bud på, hvad der kan ske,” står der i rapporten.

”Da alle scenarierne er eksempler på realistiske udfald, vurderer Klimarådet samlet set, at der er en betydelig risiko for, at målet i 2030 ikke nås med nuværende politik. ”

Og så er vi henne ved fuglene på taget.

Danmarks aftryk er blandt de højeste i verden

Seks usikre indsatser

I vurderingen af regeringens politik har Klimarådet fundet seks områder, hvor regeringens planer er for optimistiske. Seks områder hvor Regeringen forventer, at udledningen bliver lavere, end den reelt ser ud til at blive:

• Udtagning af landbrugsjord forsinkes: 0,7 mio. ton CO2e

  Klimarådet mener, at udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder bliver forsinket, fordi afgiften er for lav.

• Højere udledning fra afgasset biomasse: 0,3 mio. ton CO2e

  Nye studier viser, at der potentielt er en høj udledning fra afgasset biomasse i gylletanke. Men lige nu tæller det ikke med i klimafremskrivningen.

• 2 procent metantab fra biogas: 0,3 mio. ton CO2e

  Metantabet fra biogasanlæg må ifølge lovgivningen kun være på 1 procent af produktionen. Men en kortlægning fra Energistyrelsen viser, at reguleringen ikke har virket. De undersøgte biogasanlæg udleder i gennemsnit 2,8 procent. Klimarådet vurderer, at metantabet vil falde til 2 procent.

• Begrænset anvendelse af Bovaer: 0,3 mio. ton CO2e

  Fodertilsætningsstoffet Bovaer vil ikke blive brugt som forventet på grund af bekymringer for dårlig dyrevelfærd, sundhed og tilvækst.

  Bova for noget - Nyt klimafix er en dårlig løsning?

• Fastholdt produktion og afbrænding af raffinaderigas: 0,2 mio. ton CO2e

  Regeringen regner med at eksportere gas, så det ikke længere indgår i Danmarks klimaregnskab. Men eksport af gassen kræver ny infrastruktur, som ikke bygges, og derfor bruges gassen stadig herhjemme.

• Skovrejsning forsinkes: 0,1 mio. ton CO2e.

  Det ser ikke ud til, at der bliver rejst lige så meget skov, som det var planen i trepartsaftalen. Det skyldes, at meget få indtil videre har givet tilsagn om, at de vil etablere skov.

Kun på ét punkt har regeringen været for pessimistisk i deres udregninger. Molslinjen har meldt ud, at de vil til at købe elektriske færger. Og det vil reducere CO2-udledningen på transportområdet med 0,1 mio. ton CO2e.

Men det er langt fra nok til at opveje de optimistiske dele af regnestykket.

”Hvis en kombination af flere scenarier indtræffer, vil det medføre, at Danmark ikke når målet, medmindre udledningerne på anden vis reduceres,” står der i rapporten.

Klimarådets udregninger er selvfølgelig også forbundet med usikkerhed – ligesom alle forudsigelser af fremtiden er. Men hvis de får ret på alle syv områder, så vil det øge Danmarks udledninger med 1,8 mio. ton CO2e.

Desværre er det ikke første gang, at regeringen sætter sin lid til ”tagfugle”.

Klimapolitikken har også tidligere været for optimistisk

Den danske klimapolitik er fuld af eksempler på store planer og løfter, der bliver voldsomt forsinkede — eller slet ikke bliver til noget. Det skriver Zetland og nævner nogle af de største:

Svært at fange CO2 – og tjene på det

Regeringen har tidligere håbet på, at CCS var en del af løsningen. De har sat en pulje på 29 milliarder kroner af til at støtte virksomheder, der vil udvikle teknologien, hvor man fanger og lagrer CO2 fra fx skorstene på forbrændingsanlæg eller fabrikker. Men teknologien er ikke udviklet nok endnu, og på trods af støtten er meget få interesserede.

Først til allersidst kom der to bud, og det betyder, at reduktionen af CO2 fra CCS bliver mindre og kommer senere, end regeringen havde håbet.

Kan en kunstig ø kuldsejle?

En kunstig ø i Nordsøen med vindmøller rundt om skulle levere strøm til tre millioner europæiske husstande og blev beskrevet som ”et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling” af daværende klimaminister Dan Jørgensen. Men siden er planerne sat på pause – og det er tvivlsomt om de nogensinde bliver genoptaget.

Så går det trods alt bedre med en anden energiø. Projektet Energiø Bornholm lever stadig – men ser ud til at blive flere år forsinket.

Sidste år endte danmarkshistoriens største udbud af havvind i et flop, da ingen virksomheder bød på at bygge vindmølleparkerne.

Sidste eksempel er pyrolyse. Der er afsat ti milliarder kroner til en teknologi, der kan binde CO2 fra gylle i biokul. Regeringen forventer, at det vil reducere CO2-udslippet med 0,3 mio. ton. Men teknologien er stadig ung og usikker. Derfor mener Klimarådet igen, at der er tale om fugle på taget.