Min kæreste og jeg har for nylig købt et sommerhus på Sydsjælland. Huset er omkranset af vild natur og ligger ned til en ådal, hvor jeg ofte går tur. Det er et fredet område, og åen får lov til at sno sig. Her er vildtvoksende natur, store rovfugle, fisk, dådyr og nær bredden en bænk, der er helt groet til. 

På et tidspunkt blev der sat et skilt op ved trampestien langs åen: ”Vend om – naturen skal have fred”, stod der. Det var helt rart at blive mindet om, at naturen har et behov, som er større end mit. Jeg tror, at det er sundt for mennesker at blive mindet om, at der er noget, der er vigtigere i livet end at have travlt, kontrollere livet og gøre, hvad vi vil og sætter os for. 

Jeg oplever, at naturen kan sætte tingene i perspektiv, når mine tanker og følelser tager magten. Naturen minder mig om, at det hele ikke handler om mig, og at jeg ikke behøver at tage det hele så seriøst og kæmpe så meget. Det er rart, for jeg er vant til at være så meget midtpunkt i mit arbejdsliv. Naturen giver mig åndehuller, hvor ingen forventer noget. 

Hvis jeg har haft en lang arbejdsdag, går jeg tit en omvej igennem Frederiksberg Have hjem. På gåture i en park får jeg en labyrintisk fornemmelse af at gå i ring. I min barndoms natur kunne jeg bare gå og gå og gå. Det føltes, som om naturen var uendelig. Jeg er vokset op i et rækkehus i Fuglsangpark i Farum.

Jeg cyklede langs markerne og fodrede hestene med græs, når jeg kom forbi på vej til min fritidsklub på en gammel gård med store lader i et åbent landskab af marker. Her legede vi rollespil, slog telte op og lavede mad på bål. Hvis jeg ikke har gået i naturen i lang tid, bliver jeg rastløs. Det at gå er et behov, jeg har, ligesom at sove og spise. Det giver mig ro. Når vi er ude og spille, undersøger jeg altid, hvor i nærheden der er et sted, hvor jeg kan gå en tur i naturen efter koncerten. 

Leger hersker over månen

Da jeg skrev sangen ’Dronning af månen’, sad jeg helt alene i noget så kedeligt som et mødelokale ved siden af mit studie på Gl. Kongevej og havde brug for at skabe en ophøjet fornemmelse. Så tænkte jeg på månen. Selvom jeg har set på den hele livet, kan jeg fortsat falde i staver over, hvor smuk og dragende den er, hvordan man ligesom kan ane dens kratere, når den bliver lyst kraftigt op. Der er noget insisterende og mystisk over månen, og jeg brugte månens majestætiske udtryk til at give mig selv lov til at have store armbevægelser. 

At være ’Dronning af Jorden’ er stort. At være ’Dronning af månen’ er next level. Jeg havde lyst til at gå kontra på de mange sange, jeg havde skrevet, der meget handlede om at pille i min egen navle. Jeg havde brug for at kigge ud og op på månen, som er storladen, storslået med alt sit mørke og al sin mystik. Når man har brug for at løfte sig op over sig selv, se det hele lidt fra oven, kan det hjælpe at spejle sig i naturen. Man kan låne månen som rekvisit og sige: ’Nu leger jeg lige månehersker.’ 

Jeg skal ikke være dygtig

Jeg har altid haft en instinktiv trang til at være i nærheden af havet. På en rejse til USA med en veninde for år tilbage, måtte jeg pludselig ud til havet. Da vi nåede frem, var det som at finde hjem. Når jeg tager af sted for at skrive musik, kan jeg godt lide at være omgivet af naturens lyde; fuglesang og vind.

Sammen med Rasmus, min producer, tog jeg for nogle år siden på en skrivetur til Ystad, hvor vi satte en arbejdsstation op ned til vandet i et anneks lavet af glas. Her var ingen gardiner og varmt som i et drivhus. Men det var lige i vandkanten, der kom en hare og en glente forbi, og naturen omkring os skabte en boble af koncentration. 

I mit sommerhus har jeg indrettet et skriverum med skråvinduer, så jeg kan skue langt ud over markerne. Jeg oplever, at når jeg har naturen som scene, tager den presset af mine skuldre. Jeg skal ikke være dygtig, men kan blot lade idéerne komme frit.

Skrevet af Anne Anthon Andersen, foto: Sebastian Stigsby