Det er sommer, så hesten går ude i haven. Den stikker hovedet ind og vækker Sarah Grünewald. Måske for at sige, at det er tid til en af deres rideture på stranden. Rideture, hvor den lidt for lange hund ligger over hesteryggen som en saddeltaske.

Tv-vært Sarah Grünewalds øjne lyser op, når hun mindes barndommen i Marielyst på Falster. En barndom fyldt med naturoplevelser.

-Jeg var ude i naturen hele tiden. Når jeg kom ud i naturen, følte jeg mig fri. Jeg kunne trække vejret, fortæller 42-årige Sarah Grünewald, der først som voksen fik en ADHD-diagnose.

Som barn havde hun for meget krudt, og de voksne forsøgte at putte hende i kasser, som hun ikke passede i. Så da hun som 6-7-årig ville flytte hjemmefra, var det helt naturligt, at det var ud i naturen.

-Jeg pakkede en taske og flyttede hjem til stranden. Så sad jeg der i 4 timer - indtil jeg blev sulten og flyttede hjem igen.

I dag forsøger Sarah Grünewald at give naturglæden og frihedsfølelsen videre til sin søn Luis.

-Jeg tror, at med frihed kommer selvstændighed. Jeg vil gerne have, at han kan mærke, at når han er ude i naturen, så har han den samme frihed. At han kan stå stærkt med sig selv. Der er så meget verden, og han skal ikke være bange for at gå ud i den.

Naturen giver nærvær

Sarah Grünewald og Luis er ofte i naturen sammen. Engang legede de dyr, ligesom hun selv havde gjort med sin mor. Eller de klatrede højt op i træerne og gættede på, om cyklisterne så dem, når de kørte forbi nedenunder. Men nu er Luis 10 år gammel og gider ikke lege lige så ofte som sin mor.

-Nu er det mest mig, der klatrer i træer - for at være helt ærlig, smågriner hun og beviser på turen, at øvelse gør mester.

Sarah Grünewald og Luis bor i Indre By i København. De er gode til at bruge den nære natur på Christianshavn, og hun viser hjemmevandt rundt, mens skuldrene langsomt sænker sig. Familiens hund Jensen trisser godmodigt efter. Det er jo også dens baghave.

Lad være med at overtænke det

Da Luis var helt lille, kom Sarah Grünewald ofte til at overtænke turene ud i naturen. De skulle have en plan, lave picnic, vide, hvilke bær de skulle ud og plukke, eller tage et spektakulært sted hen. Og pludselig var det blevet et projekt, der stod i vejen for overhovedet at komme ud.

-Det er, som om vi glemmer, at der er en helt vildt åbenstående invitation fra naturen om, at vi kan komme ud og bruge den. Fordi vi er på sådan et tog, der bare kører i vores hverdag, siger Sarah Grünewald og giver et godt råd:

-Lad være med at overtænke det. Lad være med at gøre det til nogle store planer. Tag imod invitationen. Føl dig velkommen. Man skal ikke være omringet af særligt mange træer, før det giver det der nærvær med ens barn.

-Nogle gange behøver man jo ikke engang at have en plan for, hvor man går hen. Man kan jo også bare gå ud i naturen, fordi den er faktisk en kæmpe legeplads. Man ved det bare ikke, før man står i den.

Sarah Grünewald er selv blevet bedre til at tage af sted uden at overtænke det. Luis skal ofte overtales eller ligefrem hives med. Men det er aldrig ham, der vil først hjem.

-Tag ud og oplev, hvad der sker med jeres børn, når de er ude i naturen. Læg mærke til deres øjne. Læg mærke til deres tempo. Der sker noget virkelig magisk med børnene, når de kommer ud i naturen.