Sejr for forurenet fjord: Virksomhed må ikke hælde flere tungmetaller ud
- 12. august 2026
Hvis du synes, kemikalier og tungmetaller som arsen, kviksølv, kobber, zink og antracen lyder som noget, der ikke umiddelbart hører til i havmiljøet, så er der gode nyheder.
For nu er der sat en stopper for tjærevirksomheden Koppers' tilladelse til at lede deres spildevand direkte ud i Nyborg Fjord. Tilladelsen, som Miljøstyrelsen har givet, betød, at Koppers årligt har ledt op til 100.000 m3 spildevand ud i havet.
Det svarer til 40 olympiske svømmebassiner. Direkte ud i en fjord, der i årenes løb er blevet mere og mere forurenet.
Så da Miljøstyrelsen besluttede at forny virksomhedens tilladelse til at forurene, råbte Danmarks Naturfredningsforening vagt i gevær og sendte en officiel klage. Og den klage har Miljø- og Fødevareklagenævnet netop givet DN medhold i.
-Afgørelsen er vigtig, fordi nævnet slår fast, at Miljøstyrelsen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af Nyborg Fjords aktuelle tilstand, før man har givet en tilladelse til at forurene. Det går jo ikke, og derfor er vi også utroligt glade for, at nævnet har valgt at underkende Miljøstyrelsens tilladelse, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Vil du være med til at gøre havet fri for gift?
Ender i de fisk, vi spiser
Nævnet vurderer blandt andet, at brugen af blandingszoner – zoner, hvor forureningen inden for en vis afstand fra udledningsrøret må overstige grænseværdierne - har været for lempelig.
Der har desuden været mangelfuld dokumentation for, at resten af fjorden ikke ville blive belastet af miljøfarlige stoffer. I det her tilfælde kan der måles høje koncentrationer af tungmetaller helt ud til 530 meter fra udledningsstedet. Det understreger, at hele konceptet omkring blandingszoner – der i det her tilfælde i teorien skulle fylde 45 meter fra udledningspunktet – ikke giver nogen mening.
Læs også: Her kan virksomheder lede gift i havet - fuldt lovligt
-Vores havmiljø er ekstremt belastet af næringsstoffer fra særligt landbruget, men det skubber yderligere til den skrøbelige havnatur, at vi så topper det med farlige tungmetaller, som ophobes i fødekæden og ender i de fisk, vi spiser. Derfor er jeg meget glad for, at nævnet entydigt slår fast, at brugen af blandingszoner her var ulovlig, lyder det fra Lars Midtiby.
Se videoen om, hvordan blandingszoner fungerer.
Bør så tvivl om blandingszone-tilgangen
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Miljøstyrelsen bør ændre sin vejledning til, hvordan der gives disse tilladelser.
-En tilladelse bør kræve, at sagen vurderes på baggrund af aktuel viden om vandområdets tilstand, og det bør gøres klart, at blandingszoner ikke må medføre en målbar koncentrationsstigning uden for zonens rand, siger Lars Midtiby.
De blandingszonesager, der lige nu ligger og venter på at blive behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, bør Miljøstyrelsen trække tilbage til fornyet behandling, hvor klagenævnets afgørelser (denne, Skærbækværket, Horsensafgørelsen mfl.) tages med i betragtning.
Vil du være med til at redde havet?
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for naturen i havet, og hvis du har lyst til at være med i det arbejde, kan du gøre flere ting. Tak for at engagere dig!
