Vi havde lagt Malmøs forstad bag os. Mørke graner og isglatte søer gled forbi uden for kupéens vindue i et tempo, hvor blikket kunne følge med. Min familie og jeg var på vej på skiferie med toget til det nordsvenske Åre. Roen sænkede sig, mens taknemmeligheden steg: Hvorfor i alverden havde vi ikke altid taget toget med udsigt til naturen? 

Oplevelsen fik mig til at dykke ned i toghistorien, for hvad skete der egentlig med nattoget, som jeg husker det fra min barndom og fra de film, jeg har set, hvor togrejsen trak en rød tråd af ro og eventyr gennem fortællingen? For der var engang, hvor togets afgangsfløjte helt naturligt satte ferieeventyret i gang. 

Jeg er ikke alene om togglæden. Ifølge DSB steg antallet af togrejsende på tværs af landegrænser med 22 pct. fra 2023 til 2024 og med yderligere 7 pct. i 2025. 

Både jeg og mange andre togentusiaster blev da også begejstrede, da det direkte nattog fra Malmø/København til Basel blev annonceret tilbage på skinnerne fra foråret 2026. For det vil sænke barriererne og gøre rejsen sydpå markant lettere, fordi man så ikke er nødt til at skifte tog i Hamborg. 

Men i december blev drømmen slukket, bare fire måneder før det direkte nattog skulle have været på skinnerne. Ruten, som det schweiziske togselskab SBB skulle drive i samarbejde med tyske RDC, var afhængig af finansiering, der skulle stemmes igennem på den schweiziske finanslov, og her manglede den politiske opbakning i sidste ende. 

Og det er en af de helt store udfordringer i kampen for at sikre de europæiske rejseforbindelser med nattog, mener nattogsaktivist og forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik, Poul Kattler. I 20 år har han kæmpet for bedre togforbindelser gennem Europa. 

- Nattog kræver store investeringer og samarbejde på tværs af landegrænser, og det samarbejde kniber det med at etablere, siger Poul Kattler, der forelskede sig i nattoget tilbage i 2003. Han arbejdede som rejseleder hos Ruby Rejser, hvor han skiftede flyet ud med tog og oplevede, at det skabte en rejseform, hvor roen sænkede sig, allerede når rejsegruppen steg på toget. I ti år nåede han at tage af sted med nattoget, før det direkte tog mellem København og Basel i 2014 blev lukket, og han ’sprang ud’ som nattogsaktivist. 

Siden har Poul Kattler lavet et hav af aktioner for at råbe både politikere og togselskaber op. Togrejser er bedre for både klima og mennesker, og de rejsende vil gerne af sted med tog, men der mangler togforbindelser, lød budskabet, da han sammen med 25 nattogsaktivister iklædt nattøj og medbringende bamser og puder lavede pyjamasaktion på Københavns Hovedbanegård en fredag aften i december 2025. 

Vi forbyder reklamer mod tobak - men hvorfor ikke mod flyrejser? 

Regnstykket er ellers meget simpelt. Mens flyrejser udleder 300 gram CO2e per kilometer per passager, udleder togrejser 12 gram CO2e per kilometer per passager, viser opgørelser fra Det Europæiske Miljøagentur. 

EU-Kommissionen har flere gange opfordret medlemslandene til at styrke mulighederne for, at flyrejser kan skiftes ud med tog. Særligt efter at rapporter som ’Transport and Environment Report 2020 – Train or plane?’ fra Det Europæiske Miljøagentur har konkluderet, at ændrede rejsevaner fra fly til tog er afgørende, hvis vi skal nå den europæiske grønne pagts mål om at reducere drivhusgasemissioner fra transport med 90 pct. inden 2050. Men udfordringen er, at landene selv skal tage initiativet. Som Poul Kattler siger det: 

- EU-Kommissionen kan kun understøtte det ved at udtale sig, som de har gjort. Men det har ingen bindende ret.

Før var der intet alternativ til toget 

I 1950’erne og 1960’erne kunne man rejse med nattog på kryds og tværs gennem hele Europa. Det fortæller Steen Ousager, der er historiker og forhenværende museumsdirektør for Danmarks Jernbanemuseum. 

- Fra København kørte Hamburg-Express nattog til Stockholm, og Skiløberen til Oslo. Nordekspressen sendte nattogsvogne til Paris og de store havnebyer, hvorfra man kørte ombord på færgen og videre til England. Med Italia-Express kunne man køre til Rom og med Hispania-Express til Portbou, mens Alpen-Express kørte direkte til Alperne og videre sydpå, forklarer han. 

I 1950’erne var der ingen alternativer til toget. Enkelte flyruter var åbnet, men de var dyre og for de få. 

- Togrejsen var forbundet med luksus. Det var overklassen, der skulle på sommerferie ved Rivieraen, og forretningsrejsende, embedsmænd og ministre. Kong Frederik og dronning Ingrid rejste med toget, når de skulle sydpå, forklarer Steen Ousager. 

Togrejsernes tilbagegang startede i 1960’erne. Charterturismen lokkede med billige flybilletter. Med kvindernes entré på arbejdsmarkedet havde familierne fået flere penge til forbrug og lyst til at rejse sydpå. Samtidig var der opstået et nyt ønske om at spare tid. 

Også bilproduktionen var med til at presse togene til at omlægge, for det blev mere attraktivt at fragte biler med togene end at sælge nattogsbilletter. Derfor begyndte togselskaberne at satse på fragt af gods. 

- Paradoksalt nok var det i 1970’erne, hvor klimabevidstheden så småt begyndte at spire, at de rejsende i stor stil skiftede toget ud med fly for at få en følelse af at vinde tid til ferien, siger Steen Ousager. 

Det handler om at finde ro 

I dag – 50 år senere – taler vi fortsat om at vinde tid, men nu er samtalen vendt lidt på hovedet. For nu handler det ikke alene om at tidsoptimere, men også om at finde tid til ro. Det gør det blandt andet for journalist og forfatter Nanna Hyldgaard Hansen, der i flere år både privat og professionelt har arbejdet på at vinde tid i hverdagen.

I bøgerne ’Lev for det halve’, ’Rig på tid’ og ’Staycation Danmark’ deler hun sin families erfaringer og inspirerer andre til at leve mere bæredygtigt ved at skrue ned for forbruget. Hun havde længe ønsket sig en længere togrejse med familien, og den drøm lå fint i forlængelse af de seneste års omstilling til en mere bæredygtig livsstil. 

Da Nanna Hyldgaard Hansen planlagde familiens første interrailrejse igennem Europa, oplevede hun, hvor svært det var at planlægge rejsen, og fik den idé at skrive bogen ’Togrejser for begyndere’. 

- Bare det at finde ud af, hvor man skulle købe billetter, og sikre sig, at togforbindelserne hang sammen, virkede i lang tid umuligt. Da det endelig lykkedes, og vi kom af sted, tænkte jeg, at der måtte være andre, der kunne have brug for hjælp til at planlægge længere rejser med tog, forklarer hun. 

Kom tættere på naturen i sommerferien

Toget giver tid sammen

Familiens første togrejse gik gennem Tyskland til Frankrig og Bretagne og gav en helt ny oplevelse af, at ferieroen sænkede sig, allerede da de steg på toget. 

- Min mand og jeg havde tid til at være sammen med vores børn undervejs, min datter kunne sidde og hækle, mens min søn fortalte om Bundesliga-klubber fra de byer, vi kørte igennem, siger Nanna Hyldgaard Hansen. 

Sidste efterår holdt hun 25 udsolgte foredrag på biblioteker, aftenskoler og i kulturhuse over hele landet og oplevede stor interesse fra folk, der ønsker at skifte flyet ud med tog. 

- Mange kom med gode minder om interrailrejser, de har været på som unge, og en lyst til at gentage ungdommens togeventyr, siger hun. 

Til foredragene er det ofte spørgsmålet om tid, hun får fra folk, som gerne vil, men ikke helt tør kaste sig ud i at rejse med tog. De vælger flyet for at nå hurtigt frem og vinde tid til at holde ferie. 

Vi har samlet vores bedste tips til sommeren i naturen

- Men hvad er det egentlig, vi jagter, når vi skynder os på ferie? For os har togrejserne givet den helt omvendte følelse af at vinde tid til at slappe af og være sammen – også undervejs, konstaterer hun. 

Det er, som om man på togrejsen overgiver sig til ferien allerede fra start, oplever Nanna Hyldgaard Hansen: 

- Det er følelsen af at få foræret en masse tid. Jeg oplever, at vi er kommet hurtigere og længere ned i gear på vores togrejser.

Selve rejsen har også værdi 

Hun mærker det også på børnene. Hvordan de indretter sig i kupéen og fortæller om alt muligt, mens hun og hendes mand har god tid til at lytte og hænderne fri til at spille spil eller fred til at læne sig tilbage, kigge ud ad vinduet eller læse en bog. 

Det er, som om vejen mod målet også får værdi, ligesom tiden på destinationen, når man rejser med toget. Måske fordi det er lettere for krop og sind at følge med, oplever Poul Kattler: 

- Når du flyver, er det jo næsten som med magisk susepulver, du bliver beamet frem. I toget fornemmer man selve rejsen og får en sammenhængende kæde af tid uden afbrydelser og en følelse af, at man selv ejer sin tid. Mange af dem, jeg rejser med, siger, at det er en lettelse at træde ind i toget og vide, at de nu har en hel nat, hvor de ikke skal andet end at nyde rejsen, siger han. 

Også landskabet får man foræret, oplever Poul Kattler. 

- Min oplevelse er, at man får en bedre forståelse af, hvordan geografien i Europa hænger sammen, når man kører igennem landskabet og krydser grænserne med tog.

Omstillingen til mere klimavenlige rejser handler ikke bare om, hvordan vi transporterer os. Men også om at ændre vores forhold til tid og afstande som parametre, vi vælger rejsedestinationer ud fra, mener Poul Kattler. 

Danskernes rejsevaner i tal viser, at flyrejser frister til at rejse længere. En dansker, der sætter sig i et udenrigsfly, rejste i 2019 i gennemsnit 2.186 kilometer hver vej, viste et folketingssvar fra Transportministeriet i foråret 2023. 

- Det er jo et paradoks, at mennesker vælger at stresse og jage for at rejse langt væk med fly. Togrejsen kan hjælpe os til at lære, at det kan føles rart og godt at tage den med ro, og at man ikke behøver at rejse så langt for at få store oplevelser, siger Poul Kattler. 

En øvelse i at slippe kontrollen

Et tog kan blive forsinket eller aflyst, så man er nødt til at vente på en perron eller tilbringe et par timer i en by, man ikke troede, at man skulle se, lyder erfaringen fra Nanna Hyldgaard Hansen. Så at rejse med tog er også en øvelse i at slippe kontrollen. For hendes familie blev også de uventede eventyr en uforudset gevinst ved togrejsen, der har bidraget til, at de fortsat rejser med tog. 

De har haft spændende samtaler med mennesker, de ellers aldrig ville have mødt, spontan træning i tysk til børnene, da de faldt i snak med en tysk kvinde i toget, og oplevelser i byer, de har gjort holdt i undervejs, og som de ellers ikke ville have besøgt. 

Togrejser er bedre end deres rygte, mener Nanna Hyldgaard Hansen. På de mere end 20 rejser med tog, hun har foretaget, siden hun og familien tog af sted for første gang i 2022, har de kun en håndfuld gange oplevet forsinkelser. Bare en enkelt gang har de oplevet en aflysning fra Paris, som endte med en bøvlet tur med et gammelt bumletog, som forsinkede dem til langt ud på natten. Det er tiden til at gribe eventyret og være i det, der sker, der står stærkest. 

- Hvis noget bliver lavet om eller aflyst, har vi altid oplevet, at det løser sig undervejs. Det er en vigtig erfaring, som jeg tænker, det i det hele taget er godt at få, påpeger hun. 

Steen Ousagers stærkeste togminder har også været de uforudsete hændelser. F.eks. skirejsen til Sverige i 2010’erne, hvor en snestorm stoppede toget mellem Gøteborg og Malmø, så han og hans kone måtte skifte tog og endte i en kupé med biograf, popcorn og sodavand som kompensation. Og dengang de en frostklar nat på Undersåker Station nær Åre i Jämtland i 20 minusgrader måtte bryde døren til en stationsbygning op for at komme ind og få varmen, mens de ventede på, at en nedfalden køreledning blev fikset. Det taler de stadig om. 

- Det er jo tit i de øjeblikke, hvor man må håndtere det uforudsete, at eventyret og de stærke minder opstår. Togrejsen kan minde os om, at målet med livet ikke er at komme hurtigt frem, men at nyde alt det, der sker undervejs.

I 1990’erne begyndte politikerne i EU at kigge på, hvordan jernbanen kunne blive bedre og udnytte de forhold, det europæiske fællesskab og det indre marked skabte. Ambitionen var at gøre det lettere og billigere at rejse med tog. 

- Men det er fortsat, som om det ikke er blevet til noget. Der er behov for investeringer og samarbejde på tværs af landegrænser, og nationale interesser har forhalet det. Nattog kører jo over grænser, og derfor kræver det, at landene skal tale sammen for at få det til at lykkes, konstaterer Steen Ousager, der mener, at potentialet er stort. Det er den politiske vilje, der skal tvinge beslutningerne om flere togforbindelser igennem. 

- Togrejser er bedre end fly for både mennesker, klima og natur. Det er, som om den politiske bevidsthed om klimaet er inde i en krise, fordi andre kriser presser sig på. Men jeg tror på nattoget. Der skal bare større opbakning til kollektiv transport og statsstøtte til, siger Steen Ousager. 

Forbedringer på vej for togrejsende

Også Poul Kattler er optimistisk. Svenske Snälltåget, som sælger nattogsbilletter, bliver hurtigt udsolgt, og organisationen Back on Track afleverede i 2018 en bunke underskrifter til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, hvor 42.000 danskere havde skrevet under på, at de ønsker nattoget tilbage. 

- Jeg tror bare, at tilbuddene skal være der. Den store udfordring er at få landene til at samarbejde om investeringer og drift på tværs af grænser, siger Poul Kattler. 

Selvom forårets varslede nattog med direkte afgang fra København til Basel er afblæst, vil dette års sommer byde på forbedringer for dem, der vil tage toget på ferie, vurderer han: 

- DSB er ved at indfase nye fine tog mellem København og Hamborg. Østrigerne har også sat nye tog ind – så når man fra Hamborg skal med nattog, er det med splinternye vogne. Komforten er forbedret. Som rejsende til sommer er vi under alle omstændigheder bedre stillet, end vi har været hidtil.

For mig personligt var det også en lettelse at genopdage togrejsen. Også børnene nød turen. Morgan, vores yngste, som altid får rejsefeber, når vi rejser med fly, glædede sig ligefrem til togrejsen retur til Danmark. Og vores ældste søn, August, bemærkede: ”Når vi rejser med fly, er rejsetiden som en parentes, der skal overstås. I toget bliver den en del af ferien.” Som vi faldt til ro i køjerne i den vuggende kupé ned gennem Sverige, lovede vi hinanden, at næste års skiferie også skulle være med tog.

Skrevet af  Anne Anthon Andersen