Gå til indhold

Vilde comebackhistorier: 3 dyr og planter, der blev reddet af vildere natur

Vilde comebackhistorier: 3 dyr og planter, der blev reddet af vildere natur
Foto: Frits Rost
  • 18. marts 2026

Døde træstammer og store græssere er en del af medicinen for et væld af dyr og planter, der er pressede og truede i Danmark. Mød tre arter, der endelig har fået det bedre.

Gamle hule træer, hvor spætten kan bygge rede. Lys og sol til sarte urter, og en sommerfugl, der elsker våde landskaber.  

Mange dyr og planter stiller meget simple, men specifikke krav til deres levesteder. Og for mange truede arter netop er det netop manglen på basale naturlige levesteder, der er årsagen til, at de går tilbage eller helt forsvinder.  

For desværre er naturen så meget i knæ, at de basale naturlige elementer mange steder er forsvundet. Årsagen er enkel: Vi har så lidt ægte beskyttet natur, hvor biodiversitet er førsteprioritet.  

Derfor har Danmarks Naturfredningsforening i mange år kæmpet for, at mindst 10 procent af Danmarks areal skal reserveres til strengt beskyttet natur, hvor der er plads, til de naturlige processer uden landbrug og skovbrug.  

Naturen skal have sin egen lov

Senest i et fælles udspil med 20 andre grønne organisationer, der sammen kræver en reel biodiversitetslov, der sikrer beskyttelsen af naturen. SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten har netop været ude med samme forslag, hvilket giver håb for arternes fremtid.  

Fire partier stiller nu krav - naturen skal have sin egen lov

Men hvad betyder det konkret for de mange truede og sjældne arter, når vi giver plads til naturen og de naturlige processer såsom urørt skov, naturlig vandstand og vildgræsning?  

Her er tre eksempler på arter, som har bevist, hvor lidt der faktisk skal til, før de igen kan trives.

Sjælden spætte vender hjem efter 65 år i eksil 

Sjælden spætte vender hjem efter 65 år i eksil 

Mellemflagspætten ynglede fast i Danmark frem til 1959, men derefter forsvandt den som ynglefugl fra den danske natur. Det sidste levested var Dyrehaven nord for København, der er karakteriseret ved lysåben skov med masser af gamle og døde træer, som spætten foretrækker.  

Mellemflagspætten forsvandt, fordi vi fjernede de gamle og døde træer fra vores lysåbne skove og erstattede dem med tætte, mørke beplantninger af yngre træer. De gamle og døde træer skaber hjem til et væld af svampe og insekter, og mellemflagspætten har brug for de hule træer til både at finde mad og til at bygge rede. Fuglen er i dag rødlistet som forsvundet.  

I takt med, at der er udlagt mere og mere urørt skov, er der kommet flere gamle og døde træer i skovene, og dermed er de igen blevet egnede levesteder for kræsne arter som mellemflagspætten. Derfor var det glædeligt, at arten genindvandrede til én af Danmarks ældste urørte skove – Draved Skov – i 2024, og siden er arten set i flere andre skove, der enten er urørte eller forvaltet, så de huser mange gamle og store træer.  

Forsvundet i 65 år - nu yngler sjælden fugl igen

Kræsen snylteplante kvitterer for vilde heste og kvæg 

Foto: © Morten DD Hansen

Kræsen snylteplante kvitterer for vilde heste og kvæg 

Kantet kohvede er en sjælden plante knyttet til lysåbne skove og overdrev, hvor den snylter på andre planter og spredes med myrer. Den er forsvundet fra en lang række lokaliteter i Danmark og er i dag på rødlisten som sårbar. 

På Molslaboratoriet voksede en lille bestand frem. I 2016 etablerede man et rewildingprojekt, hvor man bl.a. lod heste og kvæg græsse i området året rundt. Dette har betydet en sand eksplosion i antallet af kantet kohvede. Den spreder sig enormt effektivt under let skygge fra områdets gyvel og er dermed et godt eksempel på en truet art, som har gavn af, at vi genindfører naturlig græsning i vores naturområder. 

Molslaboratoriet har fået den vilde natur til at blomstre

Sjælden sommerfugl har spredt sig i værdifuld mosenatur 

Foto: © Philip Hahn-Petersen

Sjælden sommerfugl har spredt sig i værdifuld mosenatur 

Hedepletvinge er en smuk lille sommerfugl, der typisk findes i overgangszonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser- og ugødede enge. Den er meget knyttet til planten djævelsbid, som sommerfuglen helst opfostrer sine larver på.  

Hedepletvinge var tidligere udbredt i det meste af landet, men er ikke siden 1920’erne set uden for Jylland. Omkring 1950 begyndte den også at forsvinde fra mange af de jyske lokaliteter, og arten er listet som akut truet på Rødlisten. 

En målrettet naturgenopretningsindsats har imidlertid betydet, at hedepletvingen nu spreder sig igen. Ved at sikre naturlig vandstand og samtidig sikre mere naturlig græsning i en række centrale naturområder i artens kerneområde, har både djævelsbid og hedepletvinge spredt sig. Man kan nu se den smukke sommerfugl flyve på mange lokaliteter i Nordjylland. I dag kan man bl.a. se hedepletvinge i Råbjerg Mose i Nordjylland.