9 myter om ulve, heste og hegn
Der florerer mange myter om den vilde natur i Danmark. Her får du fakta, der afliver ni af de mest udbredte myter om dyr, hegn, føde og naturnationalparker.1. Dyrevelfærdsloven gælder ikke for dyr i naturnationalparker
Det er ikke korrekt. Dyrevelfærdslovens § 2 gælder fortsat for alle dyr under hegn. Lovens § 2 fastsætter, at alle dyr ”skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”. Så er der f.eks. for lidt føde i en naturnationalpark på grund af en usædvanlig hård vinter, er det strengt ulovligt, hvis de ansvarlige for området ikke griber ind. Derfor indgår der i samtlige projektbeskrivelser for de enkelte naturnationalparker en ’beredskabsplan’, som blandt andet angiver, at man om nødvendigt skal fodre dyrene.
Læs også: Alt du skal vide om naturnationalparker
Det er derimod rigtigt, at der har været en del debat om, at regeringen har givet mulighed for dispensation for dyrevelfærdslovens bestemmelser om tilsynet med dyr. Dyr på små arealer som stalde og mindre folde kan let tilses. Men med fritgående dyr i kæmpestore naturområder er der brug for en anden slags tilsyn. Dyr i naturnationalparker skal selvfølgelig også tilses, men metoden for tilsynet skal tilpasses hvert område alt efter områdets størrelse og arterne af dyr. Det er fagfolk i Fødevareministeriet, der vil fastsætte vilkårene for, hvordan tilsynet skal foregå, så de enkelte dyrs tarv bliver sikret.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
2. De vilde heste og vildkvæget sulter, lider og dør i naturnationalparkerne
Klart nej! I naturnationalparkerne skal dyrene grundlæggende ikke fodres. De vil kunne græsse på vegetationen og derved holde den naturligt nede. Men det betyder på ingen måde, at de bliver udsultet eller vanrøgtet. Det er strengt ulovligt. Derfor er antallet af dyr i en naturnationalpark tilpasset størrelsen på området og den tilgængelige føde, og antallet vil løbende blive tilpasset.
Læs også: Spørgsmål og svar om naturnationalparker
Man skal også huske, at årsagen til, at der vil være en større tæthed af dyr i en naturnationalpark end i naturen udenfor, er, at der grundlæggende er alt for få vildtlevende græssende dyr i den danske natur. Der bliver ikke ’spist op’. Tværtimod gror naturen forenklet sagt til i højt græs, hvis der ikke er græssende dyr. I naturnationalparkerne er formålet netop at forhindre sådan en tilgroning – uden at dyrene sulter.
3. Dyrene er alt for tynde om vinteren, fordi de ikke får nok mad
Nej, tværtimod. I naturen er det helt almindeligt, at alle dyr bliver tyndere om vinteren, simpelthen fordi der jo ikke er frisk vegetation. Hvor sommerhalvåret for dyrene er et slaraffenland med alt det lækre på buffeten, giver vinteren færre muligheder. Men der skal altid være mad nok. Det er et ufravigeligt krav i dyrevelfærdsloven (se myte 1).
DN’s udgangspunkt er, at dyrene inden for områderne skal have det mindst lige så godt som dyrene udenfor. For man har både moralsk, etisk og juridisk ansvar for dyr under hegn.
Læs også: Abby og Bubblegum ville ikke være rideheste: Nu skal de gøre naturen vildere på Langeland
4. Sitkagran, contortafyr og bjergfyr er indbegrebet af naturen ved Vestkysten
I nogle af de kommende naturnationalparker har der tidligere været produktionsskov, og områderne kan derfor være tilplantet med træarter, der normalt ikke hører hjemme i den danske natur, f.eks. sitkagran, contortafyr og bjergfyr.
Disse træarter bidrager ikke ret meget til biodiversiteten og har ikke den store værdi for danske arter af f.eks. fugle og insekter. Derfor vil man over tid rydde de træarter, så der bliver mere plads til hjemmehørende træer, som de danske arter af dyr har gavn af. Samtidig sørger man for at fjerne de andre invasive arter, der måtte være på området. Det kan se voldsomt ud, når man rydder store områder med træer i samme alder. Men efter få år vil man se naturen folde sig ud: først med masser af blomster, så buske og så hjemmehørende arter af træer med spredte lysninger. Det giver en meget høj biodiversitet sammenlignet med granplantager.
5. Naturnationalparker er ikke vild natur, fordi de er hegnet ind
Der er aktuelt ikke mange steder i Danmark, hvor naturen ligger urørt, og store pattedyr får lov at fremme de naturlige økologiske processer ved at græsse. Naturnationalparkerne er et forsøg på at genoprette noget af den naturlige vildskab, som Danmark engang var gjort af. Frem for en detailplanlagt naturpleje bliver der i områderne skabt rammer for, at naturen kan passe sig selv. Derfor kommer det an på øjnene, der ser, om der er tale om vild natur eller ej. Dyrene gør, hvad de vil, og sikrer dermed vild natur og fri dynamik. Men på grund af forpligtelserne til at sikre dyrenes tarv, kan man selvfølgelig sige, at det ikke er helt vild natur. For der bliver jo grebet ind, hvis der er risiko for sult.
Selvom der i dag er så mange krondyr, at der er mere end rigelig naturlig føde til det aktuelle antal ulve, er bestanden af krondyr faktisk langt lavere, end den naturligt ville være uden jagt. For der er masser af føde til langt flere krondyr. Og der ligger problemet. For naturen vokser groft sagt til i højt græs, hvis der er for få dyr, der græsser.
Tilgroningen er et centralt problem for naturen, som man hidtil har håndteret ved at indhegne relativt små arealer, hvor kvæg eller får så går om sommeren som naturpleje. I sommerhalvåret græsser dyrene alt for hårdt, men om vinteren, hvor dyr ellers naturligt ville spise af det visne græs, græser de slet ikke.
At de græssende dyr indhegnes, skal forhindre, at de pludselig står på landmandens mark og æder afgrøderne eller midt på vejen og udgør en fare for sig selv og trafikken.
Man taler om to slags hegn, hvor det ene er kreaturhegn, som blot er to-tre eltråde. De bliver anvendt i hele landet i dag ved kvæg-, heste- og fårehold, og de udgør ikke et problem for mennesker eller vilde arter som hjortevildt, ræve og grævlinger, som sagtens kan passere. Kreaturhegn vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt om de naturnationalparker, hvor de store planteædere er heste og kvæg.
Derudover taler man om vildthegn, som er cirka 2,5 meter højt. Vildthegn vil være nødvendigt de steder, hvor der sættes elge og hjortevildt ud. Der vil man imidlertid kunne lave passager med en diameter på 60 til 80 centimeter igennem hegnet, hvor grævling, ræv, ulv, rådyr og andre små og mellemstore dyr kan passere. Men større hjortevildt vil ikke kunne passere.
6. Husdyr hører ikke til i den vilde natur
Vi kender normalt heste og køer som husdyr. Men det er ikke tamme rideheste eller malkekvæg, der bliver sat ud. Alle de planteædere, der bliver sat ud og allerede går mange steder i Danmark, har for tusinder af år siden levet vildt i den danske natur. Dengang var der store sammenhængende naturområder at boltre sig på. De racer, der vælges til naturprojekter, er meget hårdføre og kan sagtens tåle den danske vinter. Det skotske højlandskvæg kender vi fra det barske skotske landskab, og Exmoorponyerne stammer fra sydengelske naturområder. Heraf navnet. Om vinteren danner Exmoorponyen en tyk underuld og en vandtæt overpels, der gør den i stand til at klare sig uden læ i alt slags vejr.
7. Der er ikke plads til ulve i Danmark
Forskere fra Aarhus Universitet har i en rapport anslået, at der er plads til cirka 100 ulve i Danmark, hvis man udelukkende ser på fødegrundlaget, altså bestanden af hjortevildt. Mange ulve vil dog blive kørt ned eller udvandre til Tyskland, efterhånden som antallet af ulve måtte vokse. Lige nu skønner man, at der er langt færre end 100 ulve i Danmark. Man kender ikke det præcise antal, fordi man aktuelt ikke registrerer hvert enkelt individ (det er der ikke afsat penge til politisk), men i stedet laver et skøn ud fra antallet af ulvefamilier og enlige ulve. I september 2025 har man politisk besluttet, at man vil gå tilbage til at registrere de enkelte individer.
Ulvene etablerer sig i de store naturområder, hvor der er skove og plantager med krondyr. Områderne ligner meget de områder i Tyskland, som ulve har levet i i mange, mange år, før de genindvandrede til Danmark. Tyskland er et landbrugsland ligesom Danmark, og derfor er det også der almindeligt at se strejfende ulve på marker.
Men ikke kun er der plads til ulven i Danmark – den er også naturligt hjemmehørende her. Den har bare været udryddet fra 1812 til 2012. Og en vigtig pointe er, at ulvene ikke ved, at der er en grænse mellem Tyskland og Danmark – de ser ét stort sammenhængende område. Derfor kan de sagtens leve i Danmark og være en del af blandt andet den tysk-polske ulvebestand. Og ulvene er her jo. Derfor er det ikke en biologisk vurdering, men politisk holdning, hvis man ikke mener, at der er plads til ulve i Danmark. Og det er helt fair.
8. Husdyr kan ikke beskyttes mod ulve
Der er masser af naturlig føde til ulvene. Faktisk har vi i Danmark en voksende eller i hvert fald stærk og stabil bestand af krondyr, fordi der ikke er rovdyr til at holde bestanden nede. Ulve tager kun husdyr, hvis husdyrene er ubeskyttede. Det svarer til en ræv, der går i hønsehuset, hvis man glemmer at lukke lågen. Vi er nødt til at lukke lågen, altså at ulvesikre hegnene om husdyrene eller bruge vogterhunde som i f.eks. Tyskland.
I godt otte år har ministeriet registreret ulveangreb på husdyr, og i de år omfatter registreringen i alt to angreb på husdyr bag fungerende, ulvesikret hegn. Hegnene er ret effektive, når de er monteret rigtigt. Der er desværre fortsat mange fårehold, som ikke går bag ulvesikret hegn, og det på trods af, at husdyrholdere ifølge både EU- og dansk lovgivning har pligt til at sikre, at deres dyr har adgang til vand, føde, læ og er beskyttet bedst muligt mod rovdyr. Derfor ser vi desværre fortsat mange ulveangreb på ubeskyttede husdyr.
Staten giver tilskud, som dækker størstedelen af udgifterne til ulvesikring af hegn. Hegnene kendetegnes ved at være højere og langt tættere end almindelige hegn og går længere ned mod jorden. Og vigtigst: Der er kraftig strøm i et ulvesikret hegn, som ulven vil huske efter et forsøg på at komme ind til fårene.
9. Ulve er farlige for mennesker og kæledyr
Ulve er naturligt sky. De ser ikke mennesker eller kæledyr som byttedyr, og derfor vil deres umiddelbare instinkt være at løbe i den anden retning eller stå stille, når de møder et menneske.
Nogle gange forvilder ulve sig ind i eller tæt på bebyggede områder, og det kan forståeligt nok virke skræmmende. I 2025 kendes i Danmark til observationer i Tistrup og Oksbøl By. Byer, som ligger tæt på de naturområder, hvor ulvene holder til. I årevis har der været jævnlige observationer af strejfende ulve i blandt andet tyske byer. Det har ikke ført til farlige situationer.
Når unge ulve flytter hjemmefra og forlader naturområdet, de er vokset op i, kan de uforvarende bevæge sig ind i byerne. Det vil ulvene hurtigt opdage er dumt og farligt, og den læring vil de give videre til deres egne hvalpe i fremtiden. Men hvis ulven bliver skudt, kan den ikke lære fra sig. Ulve er utroligt lærenemme og også gode til at lære af hinanden. Uanset holdningen til ulve er det en fordel at bevare den gode læring i bestanden, hvor ulve lærer sig selv og resten af flokken at holde sig fra husdyr og byer.
Men ulve skal ikke begynde at opholde sig i byer! Ulve, som holder op med at være sky, fordi de f.eks. bliver fodret af mennesker, kan også give den læring videre til andre ulve. Det er en ekstremt dårlig læring, som ikke må brede sig. Derfor skal ulve som holder op med at være sky, fordi de f.eks. bliver fodret, reguleres. Der er nyere eksempler fra Holland, hvor ulve over tid var blevet fodret og derfor blev mindre og mindre sky. Trods gentagne advarsler fra internationale ulveeksperter over flere år reagerede de hollandske myndigheder ikke. Til sidst forsvandt skyheden helt, og en af ulvene bed et menneske. Det er utilgivelig dårlig ulveforvaltning.
Den danske ulveforvaltningsplan fastslår imidlertid, at ulve, hvis skyhed måtte fortage sig, skal reguleres. Det bakker alle organisationer i ministeriets ulveforvaltningsgruppe op om, herunder Danmarks Naturfredningsforening.
Der findes videoklip af ulve, der observerer eller på god afstand følger efter mennesker, som er ude at gå tur med deres hund i skoven. Her kan nysgerrigheden godt løbe af med særligt unge ulve, der prøver at vurdere hunden og dens lugt – ligesom en hundehvalp er nysgerrig over for nærmest alt, den møder. Det betyder ikke, at ulven gør klar til angreb. Danske ulveeksperter har vurderet, at der hidtil ikke har været ulve i Danmark, hvis skyhed over for mennesker er forsvundet.
